Jordskælv ryster Sjælland

23-02-2004

Mandag morgen begyndte kaffekopperne at klirre i Herfølge. Og mere end hvad normalt er. Årsagen er at finde i de jordrystelser, som fandt sted klokken 9.38 med epicenter syd for Køge.

Rystelserne blev målt til 3 på Richterskalaen på vore seismografer. De foreløbige meldinger fra borgere går på, at rystelserne har kunne mærkes så langt væk som i Slagelse og i hovedstadsområdet.

Sidst, der var rystelser i Danmark, var 6. november 2001. Dengang målte rystelserne 2.8 på Richterskalaen og havde epicenter fem kilometer under Lammefjorden ved Holbæk.