Genfødsel af olieområdet

I slutningen af 1990’erne, stod GEUS over for store udfordringer på olieområdet. Frem til fusionen i 1995 havde DGU’s indsats i høj grad været finansieret af det statslige energiforskningsprogram. Gradvist blev programmets bevillinger til olierelateret forskning imidlertid skåret ned i løbet af tiåret.

Med Kai Sørensen som ny vicedirektør stod GEUS godt rustet til at virkeliggøre sin nye strategi, der gik ud på at basere en stor del af indsatsen på kontraktforskning for industrien. Kai Sørensen var kommet til DGU i 1994 fra en stilling som ledende oliegeolog hos Statoil.

Ud over ti år i det norskejede olieselskab, som havde givet ham indgående kendskab til indvinding og efterforskning i Nordsøen, havde Kai Sørensen tidligt i karrieren arbejdet som geolog i Grønland.

Kort sagt havde han ideelle forudsætninger for som vicedirektør at stå i spidsen for en oprustning af GEUS’ indsats på området.

Et af de første skridt var at skabe et tættere samarbejde med selskaberne, som opererer i Nordsøen og ud for Grønland.

For de modne felter i Nordsøen gjaldt det især om at finde nye potentielle reservoirer dybere nede i havbunden. Desuden kunne GEUS medvirke til at udvikle metoder, der kunne indvinde mere olie fra de kendte felter.

Endelig stod GEUS med gode muligheder for at udvikle modeller, der kunne bruges til at vurdere størrelsen af fremtidens olieproduktion.

Netop den indsats havde Energistyrelsen hidtil blokeret for, fordi embedsmændene mente, at modellering måtte være olieselskabernes opgave. Indtjeningen fra konsulentopgaverne betød, at GEUS selv kunne lægge sin strategi for området.

Kai Sørensen omlagde desuden GEUS’ indsats til at fokusere på skrivekridt, som er reservoir for olie og gas i den danske del af Nordsøen. Den erklærede målsætning var at blive verdensmester inden for viden om forekomster af olie og gas i skrivekridt.

Læs også Geocenter København

GEUS dækker alle faser i olieefterforskningen

Efter fusionen var GEUS i stand til at dække alle faser i olieefterforskning – fra indledende undersøgelser af havbunden ud for Grønland i bassiner, hvor der endnu ikke var lavet efterforskningsboringer, til projekter i felter i Nordsø­en, der havde været i produktion siden 1970’erne.