Normalt kaldes denne type felter for ‘elefanter’ i olieindustriens slang. Det blev så på passende vis i en arktisk sammenhæng overtrumfet ved at udråbe de potentielle kæmpefelter til ‘mammutter’.
De seismiske undersøgelser blev udført i fire områder syd for Disko, hvor havet er isfrit året rundt. Her trak undersøgelsesskibet et syv kilometer langt kabel med mikrofoner, som opfanger refleksionerne af lyden fra luftkanonerne. Kablet var længere end ved de tidligere undersøgelser, og jo længere kablet er, desto dybere ned i undergrunden kan man se. Desuden modtager den lange række af mikrofoner refleksioner fra mange forskellige vinkler, og det medfører, at geologerne bedre kan skelne mellem de forskellige lag i undergrunden.
De fire områder med størst chance for mammutfelter kom i udbud i 2004, men på trods af stor forhåndsinteresse fra olieselskaberne var det kun canadiske EnCana, som ansøgte om licens til efterforskning, hvilket ikke førte til nye boringer i første omgang.
Oliepriserne var stadig lave på verdensmarkedet, og olieefterforskning ud for Vestgrønland var fortsat op ad bakke. Det ændrede sig i 2006, hvor olieprisen steg, og hvor flere områder vest for Disko kom i udbud efter lovende seismiske undersøgelser.
Denne gang var der mange olieselskaber, der søgte om licens til efterforskning ud for Vestgrønland, selv om havet i dette område er dækket af is det meste af året, og selv om de kæmpestore isfjelde fra Ilulissat Isfjord driver forbi på deres rejse mod nord, inden de vender om og fortsætter mod syd langs med Canadas kyster.
Læs også Olien ud for Nordøstgrønland