Målestationer ved isranden

Projektet blev designet og ledet af seniorforsker Andreas Ahlstrøm.

Målet er at udfylde hullerne i den internationale overvågning af iskappens massetab og skaffe hårde måledata til brug i de klimamodeller og iskappemodeller, som anvendes til at vurdere, hvordan Indlandsisen vil reagere på de forventede temperaturstigninger i Arktis.

Netop mangel på data var årsagen til, at IPCC i klimapanelets statusrapport fra 2007 afstod fra at estimere fremtidens massetab fra iskappen og dermed bidraget til den globale vandstandsstigning.

Paradoksalt nok mangler klimaforskerne især målinger fra randen af Indlandsisen, hvor smeltevandet dannes. Det skyldes, at isranden ofte er et kaos af sprækker og præget af voldsomt vejr, hvorfor områderne ofte kun kan nås med helikoptere, som koster dyrt.

Derfor har GEUS syv steder ved isranden placeret automatiske klimastationer, som med korte mellemrum bestemmer solindstrålingen, vindforholdene, lufttemperaturen, isens temperatur, nedbøren, snehøjden og afsmeltningen, hvorpå de observerede data via satellit sendes til København.

På hvert af de syv steder, som er placeret strategisk hele vejen rundt omkring iskappen, er der anbragt to klimastationer – en oppe på isen og en nær isranden – så de to stationer i forening kan bestemme afsmeltningen i hele smeltezonen.

Netværket suppleres med GPS-målinger på udvalgte udløbsgletsjere samt med flymålinger af gletsjernes flydehastighed og istykkelse hele vejen rundt omkring iskappen, som udføres af DTU Space. GEUS overvåger desuden via satellitter 20.000 mindre gletsjere og iskapper, som ligger udenfor selve Indlandsisen.

Læs også Havstrømme påvirker gletsjerne