Derfor tilbragte et hold maringeologer fra GEUS tre sommersæsoner ved gletsjeren, hvor de fra skibe udborede kerner fra havbunden i Sermilik Fjord, hvor den store isbræ har sit udløb.
I borekernerne kunne forskerne identificere og datere lag i sedimenterne tilbage til 1890. Borekernernes indhold af sandkorn i de forskellige lag kunne derpå bruges til at afklare, hvor mange isfjelde der er blevet sendt ud i fjorden i de pågældende år. Sandkornene er nemlig frigivet fra undersiden af isfjeldene. Så jo flere sandkorn der aflejres i et givet år, desto flere isfjelde er drevet gennem fjorden.
Resultaterne viste, at den voldsomme kælvning af isfjelde fra Helheimgletscher mellem 2000 og 2005 var et usædvanligt fænomen. I måleperioden er der kun ét fortilfælde – i 1930’erne – hvor gletsjeren afgav lige så store mængder is.
Undersøgelserne viste også, at der gennem de seneste 120 år har været ti kortvarige perioder, hvor der er kælvet flere isfjelde end normalt, og i alle tilfælde kan det øgede antal isfjelde kædes sammen med varme havstrømme og høje lufttemperaturer.
Læs også EU og de sjældne jordartsmetaller