Det fik dog ikke GEUS til at give op. For der var også positive opdagelser midt i skuffelserne. GEUS havde på det tidspunkt analyseret olien i over 100 olieførende prøver fra Disko, Nuussuaq og Svartenhuk.
Oliens sammensætning fortæller om de geologiske formationer, hvor olien blev dannet, og det centrale spørgsmål var, om kildebjergarterne i sin tid blev aflejret i ferskvand på bunden af søer eller i saltvand på havbunden. Olie fra søaflejringer er normalt lokale forekomster, mens olie fra marine kildebjergarter ofte har regional udbredelse.
De fleste olieprøver fra Nuussuaq og Disko var af marin oprindelse, og det åbnede lovende muligheder for eksistensen af store oliefelter under de nærliggende havområder.
Læs også På jagt efter mammutoliefelter