Kontinentalsokkelprojektet

Geologiske undersøgelser danner ofte udgangspunkt for politiske beslutninger og kommercielle investeringer. Men geologi bruges normalt ikke inden for international lov til at begrunde nationers territorialkrav – med én markant undtagelse.

Ifølge FN’s Havretskonvention fra 1982 kan et land få rettighederne til havbunden uden for den eksklusive økonomiske zone på 200 sømil, hvis landets kontinentalsokkel rækker tilstrækkeligt langt ud på havbunden.

Med udgangspunkt i geologiske undersøgelser baseret på ekkolodning, seismiske målinger og havbundsprøver kræver Danmark, Færøerne og Grønland derfor rettighederne til undergrunden i to havområder ved Færøerne, og tre områder ved Grønland.

GEUS har koordineret indsamlingen af data fra undergrunden i de fem havområder under Kontinentalsokkelprojektet. For de to områder ved Færøerne afsendte Udenrigsministeriet kravsfremsættelsen til FN i 2009 og 2010, for et område syd for Grønland skete det i 2012, mens dokumentationen for et område ud for Nordøstgrønland blev fremsendt i 2013.

Kravet om det sidste område mellem Nordgrønland og Nordpolen blev afsendt i 2014. Her har dataindsamlingen været særligt vanskelig og langvarig, fordi kulden, tågen og den tykke havis gør det svært at operere med isbrydere, skibe, fly og helikoptere midt ude i Polhavet.

Læs også Geologisk advokat for Rigsfællesskabet