På den baggrund spurgte den grønlandske politiker regeringen, hvad Danmark havde tænkt sig at gøre ved det.
I 2002 indkaldte den nye VK-regering under ledelse af Anders Fogh Rasmussen (V) vicedirektør Kai Sørensen til et møde i Statsministeriet, som endte med, at departementschefen i Videnskabsministeriet, Leo Bjørnskov, bad GEUS om at udarbejde et budgetoverslag for den geologiske kortlægning af havbunden i alle fem områder.
Da embedsmændene fik forelagt overslaget, var de ved at falde ned af stolene. I de fire områder var udgifterne forudsigelige og relativt moderate, mens udgifterne til de foreslåede geofysiske undersøgelser i havområdet omkring Nordpolen var svære at forudse på grund af de vanskelige og uberegnelige isforhold.
Under alle omstændigheder ville indsatsen komme til at koste rigtig mange penge, fordi arbejdet umuligt kunne gennemføres uden assistance fra isbrydere.
På det tidspunkt var danmarkshistoriens mest omfattende geologiske projekt allerede godt i gang i de to havområder ud for Færøerne. I det nordlige område blev bundtopografien omkring den undersøiske bjergkæde Ægir Ryggen kortlagt ved hjælp af ekkolodning.
I sydområdet mellem Færøerne og Rockall blev undergrunden kortlagt med dybtgående seismiske målinger og prøvetagning af bankernes basalter for at undersøge kontinentalsoklens karakter under bankerne på Rockall Plateauet samt under de banker, som ligger mellem Rockall og Færøerne. Arbejdet blev udført under ledelse af seniorrådgiver Steen Lomholt fra GEUS.
I nordområdet har Danmark, Norge og Island overlappende krav, mens der i Sydområdet er overlappende krav fra Danmark, Storbritannien, Irland og Island.
Hvilke områder i landenes krav, der kan accepteres, afgøres af FN.
I opgaven er GEUS og samarbejdspartnerne i Kontinentalsokkelprojektet Rigsfællesskabets geologiske advokater.
Du kan læse meget mere på Kontinentalsokkelprojektets hjemmeside.
Læs også Grønland til Nordpolen