Tidlig advarsel om sivende pesticider

På oprindelig fem, men nu seks bedrifter forskellige steder i landet med forskellige jordbundsforhold bliver markerne sprøjtet med pesticider, der er godkendt af Miljøstyrelsen. Det bliver nøje overvåget, hvor hurtigt pesticiderne bevæger sig ned mod grundvandet.

Programmet har også fokus på nedbrydningsprodukterne, der nogle gange kan være lige så problematiske som selve pesticiderne. 

Undersøgelse af pesticider

Mulig pesticidtransport i sprækker og regnormehuller undersøges her i en udgravning ved Flakkebjerg i Sydvestsjælland i 1998. Bagerst fra venstre: Studerende Annette Mortensen, Per Jensen, Bill Harrar, Bertel Nilsson og Peter Gravesen.       Foto: Knud Erik Klint.

Risikoen er foreløbigt undersøgt for flere end 100 pesticider og deres nedbrydningsprodukter, og når nye sprøjtegifte bliver god­kendt, kommer de samtidig med i programmet. Resultaterne sendes til Miljøstyrelsen.

Tanken er, at programmet på den måde skal give myndighederne chancen for at opdage problemer, man ikke havde forudset, længe inden stofferne når frem til selve grundvandet. Derfor kaldes systemet også ‘tidlig varsling’.

Et tidligt varsel giver mulighed for, at man lokalt kan gøre noget for at beskytte grundvandet, for eksempel i form af en såkaldt afværgeboring, der trækker forurenet vand væk fra et indvindingsområde.

Det kan også vise sig aktuelt at ændre anbefalingerne til, hvordan et godkendt pesticid bruges, eller simpelthen at trække godkendelsen tilbage.

Flere gange er det sket, at Miljøstyrelsen har ændret sine anbefalinger på baggrund af resultater fra systemet for tidlig varsling.

Læs også Grundvandet var en hjertesag for Svend Auken

Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP)

Programmet er inspireret af en tilsvarende ordning, som den amerikanske miljøstyrelse indførte i 1987.

GEUS-geologerne Bo Lindhardt, Johnny Fredericia og Walter Brüsch spillede afgørende roller i processen, der førte til oprettelse af systemet i Danmark.