Hot viden om fortidens klima

En af de organisationer, der tidligt havde øje for mose- og maringeologiens evne til at beskrive det forhistoriske klima, var FN’s klimapanel IPCC.

Panelet er mest kendt for si­ne vurderinger af, hvor meget temperaturen kan forventes at stige i fremtiden, og af, hvor stor andel mennesket har i klimaforandringerne.

Det skyldes nok, at de færreste orker at læse de mange tusinde sider, som klimapanelets rapporter består af. Gør man imidlertid det, vil man se, at panelet altid afsætter god plads til at beskrive de nyeste resultater inden for forskningen i det forhistoriske klima.

Og nu da kortlægningen af havbunden var kommet tilbage til DGU, begyndte bl.a. Kaj Strand Petersen, Jørn Bo Jensen og Ole Bennike at kombinere dette arbejdsfelt med ‘mosegeologien’ – dvs. med Danmarks klima- og miljøhistorie og med undersøgelser af de store forandringer af havniveauet, der var sket efter istiden som følge af klimatiske forandringer.

Geologer på arbejde

Geologer på arbejde

Geologerne (fra venstre) Ole Bennike, Bent Odgaard og Peter Rasmussen undersøger en sedimentkerne, som de har boret ud af bunden af Dallund Sø.

Kernen indeholder sedimenter fra sidste istid og frem til dag.

Foto: Peter Warna-Moors, GEUS.

Tilsvarende gjorde Antoon Kuijpers en stor og internationalt anerkendt indsats for at beskrive og forstå havstrømmene i Nord­atlanten, bl.a. de kræfter i Grønlandshavet, som trækker det globale system af kolde bundstrømme.

Læs også Lauge Koch begynder en geologisk kortlægning af Grønland

Rivende udvikling i maringeologien

De mange nye resultater fra kortlægningen af undergrunden under de danske farvande gav DGU ideelle betingelser for at deltage i den rivende udvikling, som var i gang inden for international maringeologi.

Sammenholdt med de mange tidligere studier i Danmark, især af fund i moserne, stod DGU nu med en viden om forhistorisk dyreliv, og dermed indirekte også om forhistorisk klima, som kun ganske få institutioner i ­verden kunne matche.