Øksestenen

Foto: Henrik J. Granat

To gnejser ligger i fladvandet ved Als Dyb Holme. Øksestenen zebrastribet i sort og hvidt. Dens mindre nabo lyser op med teglrød teint. Øksestenen hviler tilsyneladende frit på havbunden af fint sand og har sikkert fundet sin plads med havisens hjælp.
Alsdyb Holme voksede fri af fladvandet for mindre end hundrede år siden. Man kan næsten mærke landet gro, og om føje år kan man sikkert plukke strand-malurt til bjesk og hindebæger til beundring i skyggen af de to store sten.

Xenolith af grovkornet granit bestående rød kalifeldspat, hvid plagioklas og grå kvarts. Foto Henrik J. Granat.

Geologi

Øksestenen består af mellem- til grovkornet gnejs, idet de fleste mineralkorn har størrelser omkring 5 millimeter. Strukturen er folieret, og stribningen understreges af sorte slirer af glimmermineralet biotit. Enkelte steder krølles stribningen som båndsalat.

Rundt omkring lyser kæmpeøjne op i rødt og hvidt. Sådanne øjne kaldes xenolither, og i Øksestenen er indeslutningerne skarpkantede og består af rød kalifeldspat, hvid plagioklas og en smule kvarts.

Landet gror ved Øksestenen og dens røde satellit. Om føje år er de to sten nok opslugt af Alsdyb Holme og omgivet af Strand-malurt og Hindebæger. På landkortet Det lave Målebordsblad fra første halvdel af 1900-tallet ses Alsdyb Holme slet ikke. De dukker først op på 4 cm kort fra 1953 og yngre.

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Bjergartsbeskrivelse: Thomas F. Kokfelt, GEUS

HistoriskAtlas.dk: Digitalt kortværk støttet af Nordea Fonden. Lavkantkort 1901-1945 og 4 cm kort 1953-1976  Historisk Atlas

Petersen, J.H. (2022): Sydvesten og Rønnerne på Læsø. Kort på adressen www.jenshpetersen.dk/roennerkort.pdf

Petersen, J.H. (2021): Jomfrulandet – Rønnerne på Læsø. Museumsforeningen for Læsø. 320 sider. Side 122.

Petersen, J.H. (2021): Rønnernes store sten. Plakat, A2, Mycelium books.

Udforsk stenen

Læs mere om Øksestenen

Øksestenen måler 4,8 x 3,0 m i længde og bredde. Den er 1,5 m høj over sandbunden og måler 11,8 m i omkreds. Volumen og vægt anslås til 11 kubikmeter og 31 tons.

Øksestenen har sit navn, fordi den ligner hovedet på en økse. Ikke så meget en moderne håndøkse eller flækøkse. Nærmere en flinteøkse fra Stenalderen. Navnet blev præsenteret på en plakat med Rønnernes store sten i sommeren 2021. Plakaten var en forløber for den flotte bog med titlen Jomfrulandet, hvor mange af Rønnernes største og mest seværdige sten bliver præsenteret.

Øksestenen fra sin mest økselignende side. Foto Henrik J. Granat.

Læs mere på Det fredelige Danmarkskort. 

Besøg stenen

Øksestenen fotograferet i retning mod Skildpaddestenen med det stenbestrøede fladvand kaldet Stenene i baggrunden. Foto Henrik J. Granat.

Øksestenen ligger i fladvandet nord for den nordligste af Alsdyb Holme vest for Kringelrøn. Gåturen fra Saltsyderiet til Øksestenen er cirka tre en halv kilometer lang i lige linje.

En gåtur fra Saltsyderiet til Øksestenen går over Kringelrøn langs Færøn Flod, hvor Blå Sten og siden Skildpaddestenen fungerer som pejlemærker. Ingen stier viser vej, og sidste del af turen går gennem ankeldybt og knædybt vand.

Fra Blå Sten sydvest for Saltsyderiet holdes kursen, og Skildpaddestenen ses snart i horisonten mellem fladvandets mindre sten. Fra Skildpaddestenen sættes kursen mod SSV. Vadeturen er omkring en kilometer gennem ankeldybt vand.

Rønnerkortet viser vej.

Der er offentlig adgang til fods på Rønnerne dog med den vigtige undtagelse, at i fuglenes yngletid 1. maj til 15. juli er der ikke adgang til arealerne vest for Hornfiskrønvej. Øksestenen ligger vest for Hornfiskrønvej.

Du må cykle og ride på Hornfiskrønvej. Hunde må ikke medbringes – hverken i eller uden snor. Der kan desuden være jagt på de private arealer, som du skal være opmærksom på.

I vintermånederne kan turen være svær eller umulig, da Rønnerne på den årstid ofte er overskyllet af havet. Turen er så absolut en sensommerfornøjelse efter fuglenes yngletid, og før havvandet bliver for koldt at vade i.

Landet gror og med nyt land følger grå strand-malurt og lilla hindebæger. I vandkanten står friskgrøn engelsk vadegræs. Foto Henrik J. Granat.