Marens Sten

Kæmpesten Marens Sten

Marens Sten er kendt fra to personligheder. Maren selv, som stenen er opkaldt efter. Hun var en kone fra en nærliggende gård og en markant personlighed. Og Per Kirkeby – geolog og kunstner, som havde sit atelier tæt ved. Om ham fortælles, at han tog en lur på en flad sten engang imellem, så det må være en anden sten end Marens, som spidser til foroven. Marens Sten egner sig meget bedre til at læne sig opad, medens man nyder udsigten over fladvandet med fjerne øer. Her kan du klart fornemme, hvordan landet langsomt vokser mod syd.

Geologi

Marens Sten består af en lys grå mellemkornet til grovkornet bjergart. De fremtrædende mineraler er rosa kalifeldspat, der træder frem, hvis du kommer lidt vand på. Plagioklas er glasklar til hvid. Du ser en del mørke mineraler, herunder det sorte glimmermineral biotit og mørk grønlig pyroxen og eller amfibol, som begge medvirker til at give bjergarten dens grå tone. Stenen er svagt porfyrisk, hvor enkelte større korn lyser hist og pist. Da du næsten ikke finder kvarts, klassificeres stenen som en monzonit eller en syenit.

Stenen ligger på overgangen mellem strandeng og fladvand, og man fornemmer klart, hvordan landet langsomt, men sikkert vokser mod syd.

Læsøs mange sten stammer fra Yoldia-leret, der blev aflejret i et ishav, der bredte sig foran indlandsisen i slutningen af sidste istid. Stenene kom sejlende indefrosne i isbjerge fra Vestsverige og Sydnorge og dumpede ned i den lerede havbund, når de smeltede fri.

Stenens størrelse

Marens Sten måler 3,8 x 2,8 m, og den er 1,4 m høj. Den opfylder lige bestemt ikke kravet til en kæmpesten om at være mindst 4 m på længste led. En del af stenen findes under terrænoverfladen. Den synlige del af stenen vurderes til knap 8 m3 og til at veje godt 20 tons.


 


 

Tekst og foto: Henrik J. Granat, GEUS

Feltbeskrivelse: Thomas F. Kokfelt, GEUS

Granat, H.J. & Kokfelt, T.F. (2019):

Kæmpesten i Vendsyssel og på Læsø, Feltrapport fra besigtigelse og petrografisk undersøgelse, Maj 2019, Upubliceret feltrapport, GEUS. 11 sider

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 33.

Hansen, J.M. (2018): Læsø – øen med vokseværk, Forhistorie, opståen, kystdannelse, landskaber, vegetation og saltforekomster, 96 sider. Side 15.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 33.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 40.

Hansen, J.M. (1994): Læsø’s tilblivelse og landskaber – om øen der rokker og hopper. Danmarks Geologiske Undersøgelse, Miljøministeriet, 56 sider. Side 13.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro, Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck, 283 sider. Side 171.

Andersen, S. & Sjørring, S. (1992): Geologisk Set, Det nordlige Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet 7 Læsø, side 60-67.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Marens Sten

Marens Sten er ikke fredet.

Maren var en kone fra en nærliggende gård. Hun var kendt som en markant personlighed.

Marens Sten ligger næsten bar og blottet for begroning. Du kan dog se den gule æggeblommelav vokse på stenen.

Ingen sagn kendes om Marens Sten.

Besøg Marens Sten

Marens Sten ligger i Pentstrømmen, Vesterø Sogn, Læsø. Marens Sten ligger ved Pentstrømmen, hvor Pentstrømmen munder ud i fladvandets sandflade syd for Vesterø Mejeriby. Pentstrømvej følger Pentstrømmen fra Byrumvej efter et lille stykke vej på Hundetudevej.

Der er offentlig adgang langs Danmarks kyster – således også til Marens Sten, der ligger i vandkanten.