Bjergarter henføres i tre hovedgrupper efter den måde, de er dannet på. Magmabjergarter er størknet fra smeltet stenmasse. Smeltet stenmasse kaldes magma. Metamorfe bjergarter er blevet omdannet under indflydelse af højt tryk og/eller høj temperatur. Oftest tryk og temperaturer, der kun opstår dybt i jordskorpen under bjergkædefoldning. Alle Danmarks kæmpesten, minus Gedser Oddes sandsten, hører til magmabjergarterne eller de metamorfe bjergarter. Gedser Odde Stenen hører som den eneste til de sedimentære bjergarter.

Den store blok sandsten på stranden ved Gedser Odde består af sammenkittet sand aflejret i en flod, der strømmede gennem en ørken – som Nilen gennem Sahara. Et enkelt sted på stenen ses revner og striber, der minder om skrålejringer, der er karakteristisk for et vandaflejret sediment.

Sandstenen kaldes en Jotnisk Sandsten, fordi disse floder eksisterede i en geologisk periode kaldet Jotnium, som varede for 1300 til 1200 millioner år siden. Stenen består således af en stump sammenkittet flodbund fra en flod, der eksisterede for 1,3-1,2 milliarder år siden! På det tidspunkt har der været vand på Jorden – ingen floder uden vand – og ilt i atmosfæren, idet stenens røde og rødviolette farver stammer fra iltet jern i form af mineralet hæmatit, der dækker de ellers hvidgrå kvartskorn. Til gengæld fandtes endnu ingen dyr på kloden på dette tidspunkt, hvorfor Jotniske Sandsten er uden fossiler. Prikkerne og de hvidfarvede felter findes der foreløbig ingen skudsikker forklaring på. Nyeste bud peger på små partikler af uran, hvorfra radioaktivitet udstråler og nedbryder hæmatitten.

Jotnisk Sandsten findes faststående i Midt- og Nordsverige, under Østersøens vande omkring Ålandsøerne, i Vestfinland og ved Trysil i Norge. I Dalarna findes lag flere hundrede meter tykke af den rødfarvede bjergart, der derfra kaldes Dalasandsten. Da udbredelsen er så stor, kan Jotniske Sandsten ikke bruges som ledeblokke. Jotnisk Sandsten kan både være kommet til Danmark med indlandsis fra nordøst hen over Midtsverige og fra øst via østersøegnene. Fra andre undersøgelser ved vi dog, at klintens ler, sand, grus og sten ved Gedser Odde er kommet til stedet under isfremstød fra østersøegnene. Vestfinland og havbunden rundt om Ålandsøerne er mest sandsynligt udgangspunkt for sandstensstumperne ved Gedser Odde.

Stranden på Gedser Odde flyder med stumper af Jotnisk Sandsten. De fleste i knytnævestørrelse og mindre. Blokke af sandsten større end en enkelt meter finder du indimellem i Danmark. Blokke større end to meter er sjældent. En sandsten i kæmpestensstørrelse er helt unik. Sandsten af denne type er betydeligt skrøbeligere end granit og gnejs og bliver derfor knust ned under rejsen med indlandsisen. De bliver indimellem helt pulveriseret, hvilket rødfarvede morænelerslag i klinten er udtryk for. Røde nedknuste sandsten har givet farve til den røde stribe moræneler i klinten lige oven over stenen. Den store sandsten stammer netop fra det røde lag i klinten. Det kan man se af forsidebilledet på den tyske artikel fra 2018 om Groβe Findlinge in Dänemark af Krause og Meyer. Billedet er taget den 4. juli 2017. Da sad den store sandstensblok stadig i klinten 3 meter oppe. Den følgende vinter må havet have taget en ordentlig bid af klinten, for i foråret 2018 dumpede stenen ned på stranden.