Gedser Odde Stenen

En rød smiley i klinten byder dig velkommen til Danmarks sydligste kæmpesten få hundrede meter fra Danmarks, Nordens og Skandinaviens sydligste punkt. I modsætning til landets øvrige kæmpesten, der alle er født ud af smeltet stenmasse, er Gedser Oddes kæmpesten dannet af sand, der blev aflejret i en flod for 1,3 til 1,2 milliarder år siden. Vi kalder den en Jotnisk Sandsten.
Den store sandsten faldt ud af klinten fra 3 meters højde i foråret 2018. Nu ligger den på stranden til glæde for stedets mange gåtursturister, lystfiskere, stensamlere, ravjægere og fuglekiggere.

Skråtstillede revner og striber minder om skrålejringer, der er karakteristisk for et vandaflejret sediment. Foto af Henrik J. Granat.

Geologi

Bjergarter henføres i tre hovedgrupper efter den måde, de er dannet på. Magmabjergarter er størknet fra smeltet stenmasse. Smeltet stenmasse kaldes magma. Metamorfe bjergarter er blevet omdannet under indflydelse af højt tryk og/eller høj temperatur. Oftest tryk og temperaturer, der kun opstår dybt i jordskorpen under bjergkædefoldning. Alle Danmarks kæmpesten minus Gedser Oddes sandsten hører til magmabjergarterne eller de metamorfe bjergarter. Gedser Odde Stenen hører som den eneste til de sedimentære bjergarter.

Den store blok sandsten på stranden ved Gedser Odde består af sammenkittet sand aflejret i en flod, der strømmede gennem en ørken som Nilen gennem Sahara. Et enkelt sted på stenen ses revner og striber, der minder om skrålejringer, der er karakteristisk for et vandaflejret sediment.

Sandstenen kaldes en Jotnisk Sandsten, fordi disse floder eksisterede i en geologisk periode kaldet Jotnium, som varede for 1300 til 1200 millioner år siden. Stenen består således af en stump sammenkittet flodbund fra en flod, der eksisterede for 1,3-1,2 milliarder år siden! På det tidspunkt har der været vand på Jorden – ingen floder uden vand, og ilt i atmosfæren, idet stenens røde og rødviolette farver stammer fra iltet jern i form af mineralet hæmatit, der dækker de ellers hvidgrå kvartskorn. Til gengæld fandtes endnu ingen dyr på Kloden på dette tidspunkt, hvorfor Jotniske Sandsten er uden fossiler. Prikkerne og de hvidfarvede felter findes der foreløbig ingen skudsikker forklaring på. Nyeste bud peger på små partikler af uran, hvorfra radioaktivitet udstråler og nedbryder hæmatitten.

Jotnisk Sandsten findes faststående i Midt- og Nordsverige, under Østersøens vande omkring Ålandsøerne, i Vestfinland og ved Trysil i Norge. I Dalarne findes lag flere hundrede meter tykke af den rødfarvede bjergart, der derfra kaldes Dalasandsten. Da udbredelsen er så stor, kan Jotniske Sandsten ikke bruges som ledeblokke. Jotnisk Sandsten kan både være kommet til Danmark med indlandsis fra nordøst hen over Midtsverige og fra øst via Østersøegnene. Fra andre undersøgelser ved vi dog, at klintens ler, sand, grus og sten ved Gedser Odde er kommet til stedet under isfremstød fra Østersøegnene. Vestfinland og havbunden rundt om Ålandsøerne er mest sandsynligt udgangspunkt for sandstensstumperne ved Gedser Odde.

 

Stranden på Gedser Odde flyder med stumper af Jotnisk Sandsten. De fleste i knytnævestørrelse og mindre. Blokke af sndsten større end en enkelt meter finder du ind i mellem i Danmark. Blokke større end to meter er sjældent. En sandsten i kæmpestensstørrelse er helt unik. Sandsten af denne type er betydeligt skrøbeligere end granit og gnejs og bliver derfor knust ned under rejsen med indlandsisen. De bliver ind i mellem helt pulveriseret, som rødfarvede morænelerslag i klinten er udtryk for. Røde nedknuste sandsten har givet farve til den røde stribe moræneler i klinten lige oven over stenen. Den store sandsten stammer netop fra det røde lag i klinten. Det kan man se af forsidebilledet på den tyske artikel fra 2018 om Groβe Findlinge in Dänemark af Krause og Meyer. Billedet er taget den 4. juli 2017. Da sad den store sandstensblok stadig i klintens 3 meter oppe. Den følgende vinter må havet have taget en ordentlig bid af klinten, for i foråret 2018 dumpede stenen ned på stranden.

Gedser Odde Klint

Sydstenen byder velkommen til den gamle marinestation, der i dag fungerer som informationssted for Gedser Odde. Sydstenen består af gnejs og er hentet i en grusgrav ved Skelby. Den gamle marinestation var i brug under den kolde krig frem til 1989. I 1990 blev der åbent for offentligheden.

Gedser Odde klintens østvendte væg består hovedsagelig af moræneler, der er kommet til stedet under tre adskilte isfremstød i midten og i slutningen af seneste istid Weichsel Istiden. Få titals meter nord for Gedser Odde Stenen findes et profil med aflejringer fra tiden efter istiden. Du ser et tværsnit gennem et søbassin med mudder og søkalk fra Bølling-Allerød varmetiden og den efterfølgende Yngre Dryas kuldeperiode. Ovenpå det ligger gytje og tørv, som er aflejret de seneste 5.000 år. I klintvæggen kan du finde muslingeskaller af ferskvandsmuslingen Ærtemusling (Pisidium på latin) og se rodgange fra den daværende vegetation.

I klintvæggen få titals meter nord for Gedser Odde Stenen kan du finde skaller af ferskvandsmusling lige over det brune morænelerslag. Foto af Henrik J. Granat
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: www.skan-kristallin.de - Schweden- Sedimentgesteine-Jotnischer Sandstein 

Bräunlich, M.: www.kristallin.deJotnischer Sandstein 

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2019): Viel Gröβer als geschätzt: der Jotnische Sandstein von Gedser. Geschiebekunde aktuell, 35 (1): S. 19-21, 1 Abb. Hamburg/Greifswald Februar 2019.

Grønning, B. (2018): Kæmpe hilsen fra fortiden – En stor jotnisk sandsten er landet på stranden ved Gedser Odde. Folketidende.dk, Guldborgsund, 30. september 2018 kl. 11:00. 

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 93 og forsidefoto.

Gravesen, P. m.fl. (2017): Geologisk Set, Sjælland og Øerne, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. GO Forlag, 333 sider. Lokalitet 213 Gedser – Bøtø Nor, side 109-113.

Smed, P. (2016): Sten i det danske landskab. 4. udgave, Højers Forlag, 272 sider. Side 237.

Udforsk stenen

Læs mere om Gedser Odde Stenen

Gedser Oddes store sandsten syner ikke af så meget, for den er temmelig flad sammenholdt med de fleste andre kæmpesten. Blot 1,1 m stikker den op over strandens sand. Længde og bredde måler 4,7 x 3,1 m. Volumen anslås til 9 kubikmeter og vægten til 22 tons, hvis der regnes med en vægtfylde for sandsten på 2,5 tons per kubikmeter. En lillebror i form af en afbrækket stump omkring en kubikmeter stor ligger mellem klinten og storebrorstenen.

Stenen har fået navn i samråd med Det Sorte Geomuseum, der ligger i Gedser.

Besøg stenen

Find til Falster og kør sydpå, sydpå, sydpå ad rute E 55 til Gedser. I Gedser følger du Langgade gennem byen og fortsætter langs kysten ad Søndre Boulevard og Gedser Fyrvej til du møder et skilt med indkørsel forbudt og et skilt, der giver adgang for gående til Danmarks sydligste punkt. Her findes fin P-plads med udsigt over Østersøen. Og herfra må du gå 400 meter til den gamle marinestation, hvor trappen ned på stranden findes, og derefter gå yderligere 400 m nordpå langs klinten.

Der er fri og offentlig adgang til de danske kyster og dermed også til stranden, hvor Gedser Odde Stenen ligger.

Foto af Henrik J. granat