Mønsted og Daugbjerg

Minedrift i dansk jordskælvsområde.

Kalkbrydning i Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber er enestående eksempler på minedrift i Danmark. Man har brudt kalken i mere end 1000 år og ophørte først i 1978.

Kalkgruberne fortæller ikke alene om en spændende geologisk dannelse. Gruberne har igennem tiderne også tjent som skjul for egnens beboere, ikke mindst under Trediveårskrigen, der hærgede det meste af Nordeuropa i starten af 1600-tallet. Der er skrevet mange beretninger om gruberne, og de har spillet en central rolle for både St. St. Blicher og Jeppe Aakjær i deres fortællinger om den berygtede Jens Langkniv, der huserede på Viborg-egnen på samme tid.

Et besøg i gruberne giver en oplevelse udi geologien for livet. Og gruberne giver et fantastisk indblik i, hvordan undergrunden omkring Viborg ser ud.

Hvor?

Mønsted Kalkgrube ligger mellem Holstebro og Viborg godt 15 vest for Viborg. Mønsted Kalkgrube ligger i den nordlige del af Daugbjerg Plantage, mens indgangen til Daugbjerg Kalkgrube ligger i Dybdal Skov umiddelbart syd herfor.

Koordinater

Mønsted Kalkgruber
56.45602, 9.165564

Daugbjerg Kalkgruber
56.443731, 9.137363

Andet

Oplevelser
Mønsted Kalkgruber
Kalkværksvej 8
7850 Stoholm
www.monsted-kalkgruber.dk/da

Daubjerg Kalkgruber
Dybdalsvej
8800 Viborg
https://daugbjergkalkgruber.dk/

 

Region Midtjylland

Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber

Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber.
Foto: Peter Warna-Moors