Gudenådalen Sukkertoppen

Se sand så hvidt som sukker.

Ser man på et kort over egnen vest for Skanderborg nær Mossø, vil øjnene helt sikkert hæfte sig ved det ejendommelige navn "Sukkertoppen". Uvilkårligt får man associationer til sukkerfabrikkerne og deres produkter, og navnet hentyder da også til bakkernes indmad, der består af glimtende hvidt sand.

Sukkertoppen er en høj, næsten kegleformet bakke, der kan fortælle om områdets dannelse, lang tid før istiden satte sit præg på denne del af Danmark. Vil man se nærmere på sandet, gøres det bedst ved at besøge en af de nærliggende sandgrave, hvor det graves og udnyttes industrielt. Sukkertoppen ligger tæt ved Gudenådalen og Mossø, der er et storslået istidslandskab.

Hvor

Sukkertoppen ligger nær Mossø godt 15 km vest for Skanderborg.

Koordinater

56.038681, 9.691266

 

Region Midtjylland

Udsigt fra Sukkertoppen over Klosterkær og Mossø

Udsigt fra Sukkertoppen over Klosterkær og Mossø.
Foto: Lars-Jørgen Grønbjerg