Borgere i Grønland må frit indsamle og bryde fedtsten. Det skal foregå med håndværktøj – altså sav, kniv mv. Turister kan frit udføre fedtsten købt i Grønland, hvis de har en kvittering.
Har du været i Grønland i mere end seks måneder, må du bryde fedsten for en værdi op til 100.000 DKK/år. Det kan du gøre uden tilladelse. Vil du bryde for mere end 100.000 DKK/år, skal du søge en småskalatilladelse med eller uden eneret. For at kunne det, skal du have boet og betalt skat i landet i de sidste 5 år, du skal have CVR-nummer, og du skal afrapportere én gang årligt.
Det frarådes at anvende dynamit, da disse kan ødelægge fedtsten.
Der kan være asbest i fedtsten. Undgå asbest-årer, som er tynde bånd med fiberrige gulbrune mineraler; de kan skade din sundhed. Du skal være udendørs eller være i et rum med udsugning og bære støvmaske, når du arbejder med fedtsten. Asbesten er kun farlig, når der arbejdes med stenen, ikke som færdigt produkt eller ubearbejdet sten.
Se regler for småskala-minedrift.