Farvel til ‘Moselaboratoriet’

I Svend Aukens tid som miljø- og energiminister (1993-2001) var nedskæringen på GEUS’ basisbudget endnu beskeden, og det lykkedes at kompensere for tabet ved at øge mængden af eksterne indtægter.

Men der var sat gang i en udvikling, som lige siden har betydet, at GEUS gradvis har udført stadig mere anvendt geologi og ‘hjemtaget’ forskningsmidler i konkurrence for at opretholde aktivitetsniveauet.

Typisk er skruen blot strammet et ekstra nøk med jævnlige mellemrum, men en enkelt gang blev der taget ekstra hårdt fat. I 2001 blev Anders Fogh Rasmussen (V) statsminister, og den nye regering havde set sig gal på Miljø- og Energiministeriet.

Det blev igen splittet op i to separate ministerier, og samtidig kom der omfattende nedskæringer. Området havde fået lov at vokse alt for meget i Svend Aukens ministertid, mente man.

GEUS var en af de institutioner, som blev ramt. I alt skulle der skæres ca. 70 stillinger væk.

Frem for at skære ensartet ned over hele organisationen vedtog GEUS’ bestyrelse og direktion en prioriteret plan. Alle områder måtte holde for, men mindst på energi- og vandområderne, mere på området Grønland og mest på områderne miljø og klima.

GEUS’ afdeling for Klima- og Miljøhistorie blev derfor også hårdt ramt. Det vil hovedsageligt sige den forskning i fortidens klima, som var grundlagt med ‘Moselaboratoriet’ og senere ført videre i Geobotanisk Afdeling.

Læs også Oliens Jurassic Park

Ramt af nedskæringer i forskning i fortidens klima

Forskningsmæssigt var området på højt internationalt niveau, men der var begrænset betalingsvillig efterspørgsel efter forskningen.