Han blev afløst som DGU-direktør af den hidtidige chef for Borearkivet, geolog Ole Berthelsen, som dermed også formelt overtog rollen som personligt ansvarlig for tilsynet med olieefterforskningen.
I takt med det stigende aktivitetsniveau i Nordsøen blev det lederne af DGU’s aktiviteter for den dybe undergrund, først geolog Leif Banke Rasmussen og senere geolog Arne Dinesen, som kom til at stå for tilsynet.
Arne Dinesen (1930–2010) havde været en af de otte unge geologer, som i sin tid var sat på opgaven med at vride mest mulig viden om Danmarks undergrund ud af materialet fra DAPCo’s boringer.
Leif Banke Rasmussen og Arne Dinesen nåede begge kortvarigt, i 1974–75, formelt at være den personligt tilsynsførende med borearbejdet i Nordsøen, inden ordningen med personligt tilsyn blev indstillet i 1975. Da gik tilsynet over til Energistyrelsen.
Læs også Staten ønsker aktivt tilsyn