Moser som klimaets sorte bokse

Ved siden af den geologiske kortlægning blev der ind imellem også tid til at forske. Geologer har altid interesseret sig for, hvordan Jordens klima har været i tidligere tider.

Helt siden DGU’s tidligste barndom har organisationens geologer jævnligt barslet med videnskabelige artikler om netop det spørgsmål. Ofte var de så bidt af sagen, at store portioner af deres fritid gik med det.

Blandt pionererne på området var geolog Johannes Iversen (1904-1971), der oprindeligt var botaniker af uddannelse. I årene op mod 2. verdenskrig opbyggede Iversen en forskningsgruppe, som publicerede en ræk­ke markante videnskabelige artikler om fortidens vegetation.

Billede af Johannes Iversen

Johannes Iversen (1904-1971)

På feltarbejde i Draved Skov, som er den eneste danske 'urskov', der ikke har været udsat for moderne skovdrift.

Foto: Naja Mikkelsen, GEUS.

Mange af artiklerne byggede på studier af moser, hvor man især på grund af de aflejrede pollen har særligt gode muligheder for at belyse fortidens vegetation og klima. Af samme grund blev aktiviteten længe internt kaldt ‘Moselaboratoriet’ i stedet for det formelle navn, som var Geobotanisk Afdeling.

I forbindelse med oprettelsen af afdelingen i 1947 begyndte DGU at ansætte geologer med speciale i fossile pollen eller deciderede botanikere, der kunne hjælpe geologerne med arbejdet.

Læs også Hvad er en ‘naturlig’ tilstand?