Vittens Længe Stenen

Foto: Henrik J. Granat

Hvor findes Ærøs største sten? Et godt bud ligger i strandkanten ved Vittens Længe midt på Ærøs sydvestvendte kyst. Stedet kaldes også Tranderup Strand.
Den 20 tons tunge gnejs blev født af klinten og styrtede ned på stranden omkring 1955. Nu ligger den i vandkanten som en fuldfed søelefant med oppustet næse og runken hud på ryggen.
Stranden flyder med spændende sten og selve klinten står kollapset i et kæmpeskred, der vidner om et landskab i bevægelse.

Vittens Længe Stenen blev målt til 4,3 i længden og 3,1 m i bredden. På billedet anes gnejsens karakteristiske stribning. Foto Henrik J. Granat.

Størrelse

Vittens Længe Stenen måler 4,3 x 3,1 m længde og bredde. Højden blev bestemt til cirka 1,1 m. Bruges formlen for en omdrejningsellipsoide og en vægtfylde på 2,7 ton per kubikmeter får den en vægt i omegnen af runde 20 tons.

En værdig konkurrent til titlen som Ærøs største sten står på havnen i Marstal. ”I skal ikke blive glemt” hedder monumentet for danske søfolk, der satte livet til under 2. Verdenskrig. Kernen i monumentet, der blev rejst i 2006, er en stor sten, der ved øjemål kan måle sig med Vittens Længe Stenen. Stenen blev bearbejdet og monteret af billedhugger Søren West. Grafiker Hans Krull stod for bronzen. Og forfatter Carsten Jensen skrev tekst. Stenen består af Bornholmsk granit. Gad vide om den blev vejet under transporten til Ærø? 

Carsten Jensen skriver i sin store roman ”Vi, de druknede” om en mindesten hentet ”fra bunden af Østersøen ud for Halen”. (På gamle kort betegner Eriks Hale den tange og krumodde, der fra naturens side har skærmet Marstals mange skibe. På nutidige kort er navnet blevet til Ærøs Hale). Ifølge bogen skulle Halens sten være ”ca. fire meter lang, tre meter bred og to meter høj”. Mål omtrent som Vittens Længe Stenen. Historien om mindestenen, der fik inskriptionen ”Enighed gør stærk” tilbage i 1913, har rod i virkeligheden. Stenen står stadig opstillet bag støbejernshegn på Havnepladsen i Marstal for enden af Kongensgade. Det ser imidlertid ud til, at romanens mål skal deles med to. Enighed gør stærk … men ikke nødvendigvis større!

GEUS kører helt til kanten i bestræbelserne på at kortlægge Danmarks kæmpesten. Udsigt fra P-plads over skredlandskabet ved Vittens Længe / Tranderup Strand. Foto Henrik J. Granat
Tag en ridetur! Kæmpestenen set fra søsiden minder om en fuldfed søelefant med runken hud. Foto Henrik J. Granat.

Geologi

Vittens Længes største sten består af gnejs; eller granitisk gnejs nærmere navngivet. Granitisk gnejs opstår, når kilometerstore legemer af granit dybt i jordskorpen bliver fanget mellem to tektoniske plader på kollisionskurs. Under højt tryk omdannes bjergarter og mineraler: Granit bliver til gnejs, kalksten bliver til marmor, tørv bliver til stenkul og måske diamant!

Ingen har nogensinde set det ske, for metamorfosen foregår 10 20 og 30 km nede i jordskorpen. I den dybde presses granittens mineraler aflange, og gnejsen får sit karakteristiske stribede udseende. I Vittens Længe Stenen dominerer røde aflange mineralkorn af alkalifeldspat. Sorte striber af glimmermineralet biotit fremhæver stribningen. Gnejs udgør omkring to tredjedele af kontinenterne overfladen. Stentypen er ualmindeligt almindelig, og du finder nemt en håndfuld stribede strandsten i vandkanten, der hører til typen gnejs.

Stranden med Ærøs kæmpesten ligger ved foden af et gammelt skred. Umiddelbart nordvest for og sydøst for rejser klinten sig næsten lodret op fra stranden, og markerne ovenfor dyrkes helt ud til klintens kant. Vittens Længe danner et skår i den næsten lineal lige kystlinje, som udgør Ærøs sydvestkyst. På et tidspunkt er landskabet skredet ud.

Voderup Klint få kilometer mod nordvest er kendt for sit terrasseformede skredlandskab. Fire kæmpemæssige trappetrin kendetegner det spektakulære landskab. Forklaringen findes i undergrunden omtrent i niveau med havet, hvor tætte lerlag tvinger grundvandet til at strømme vandret mod klinten. Lerlagene blev aflejret i den geologiske periode, vi kalder Eem Mellemistid, der varede fra omtrent 130.000 til 117.000 år siden. I perioden blev blandt andet aflejret Det Blanke Ler samt Cyprinaler med skaller fra den tykskallede musling Molboøsters (Arctica islandica / Cyprina islandica). Disse to tætte og glatte lerlag anses for årsagen til, at de lag, der ligger ovenpå, glider ud mod kysten. Noget lignende gør sig sandsynligvis gældende for Vittens Længe / Tranderup Strand

Fundhistorie

Et stykke oppe i kystklinten hang en stor sten, som blev mere og mere blottet i takt med, at havet åd sig ind. Tranderup Strand / Vittens Længe hører sammen med skrænt og marker ovenfor til Dalsgård i Tranderup. I 1955 eller deromkring lirkede den daværende ejer af Dalsgård og hans bror stenen fri af klinten, så den kunne styrte ned på stranden i god ro og orden. Historien fortæller Dalsgårds nuværende ejer - Peder Harald Jørgensen - om sin far.

Navn

Skilte viser vej til Tranderup Strand, men stranden med kæmpestenen og landskabet bag kaldes også Vittens Længe fra gammel tid. Vittens kommer muligvis af vie, der stammer fra vikingetiden og betyder et helligt sted, hvor der blev viet og ofret. I nærheden ligger Vie Holme og Vieskoven. Stednavne der måske har samme oprindelse. Længe bruges ofte om en sidebygning til hovedfløjen på f.eks. en stor gård. Betydningen i forbindelse med et sted eller et landskab står for nuværende ikke helt klart.

Rhombeporfyr gjort fugtig for at fremhæve de rhombeformede strøkorn. I tør tilstand ses skurestriber på langs af stenen. Foto Henrik J. Granat.

Andet

Stranden flyder med smukke sten og såkaldte ledeblokke. Ledeblokke er sten, der har så karakteristisk et udseende, at vi præcis ved, hvorfra i Skandinavien de findes som faststående grundfjeld.

Lige ved kæmpestenen ligger den blomkålslignende Kinnedias, der stammer fra Kinnekulle i Sverige mellem de store søer Vanern og Vattern. Og minsandten om der ikke også ligger en pænt stor rhombeporfyr, der er kommet helt fra Oslofjorden. Lidt et særsyn så langt sydpå. De to badeboldsstore sten vidner om, at istidens gletsjere strømmede til Ærø fra nord og nordøst.

Blandt strandens knytnævestore sten finder du de røde rapakivigranitter og porfyrer fra Østersøegnene. Så der har også været en isstrøm fra sydøst. Ærøs sydvestkyst er et hotspot for stensamlere!

Ledeblokken Kinnediabas med den blomkålsagtige overflade. Foto Henrik J. Granat.

 

 

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak for tippet og de gode historier til gårdmand Peder Harald Jørgensen på Dalsgård i Tranderup, Ærø.

Voderup Klint ligger ved kysten få km nordvest for Tranderup Strand. Der kan orkidéen Majgøgeurt opleves om foråret i det spektakulære trappetrinslandskab. Foto Henrik J. Granat

Madsen, H.S. (2015): Søfolk mindes i Marstal, Mindesmærke i Marstal skal sørge for, at danskerne ikke glemmer de søfolk, som mistede livet under Anden Verdenskrig. kristeligt-dagblad.dk, Bagsiden 07.03.15 Kl. 00:00. Søfolk mindes i Marstal | Kristeligt Dagblad

Rasmussen, H.K. (2012): Mindestenen for anlæggelsen af Marstal Havn 1913-2013. I MARSTAL SØFARTSMUSEUM 2012, 22. årgang, Redaktion: Erik B. Kromann. Side 32-44. Layout 1

Füchsel, H. (2009): Virkelighedens Albert Madsen,

Skibsrederen Albert Eriksen Boye er den marstaller, der har haft størst indflydelse på »Vi, de druknede«. Fyens.dk, Fyns Stiftstidende 31 okt. 2009 kl. 08:00 Virkelighedens Albert Madsen | fyens.dk

Jensen, C. (2006): Vi, de druknede. Roman, Gyldendal, 693 sider. Kapitlet Molen side 236.

Jensen, E.S. (2005): Sten i farver, Politikens Forlag A/S, 6. udgave, 1. oplag, 221 sider. Side 174-184.

Larsen, G. (2002): Geologisk Set, Fyn og Øerne. En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Lokalitet nr. 130 Voderup Klint. Fyns Amt, Geografforlaget, Miljøministeriet - Skov- og Naturstyrelsen, 144 sider.

Find vej

Vittens Længe Stenen ligger i vandkanten midt på Ærøs sydvestvendte kyst. Ærø i Det Sydfynske Øhav kan du komme til med færge fra Svendborg til Ærøskøbing eller fra Faaborg til Søby.

Tranderup ligger midt på Ærø ved landevejen mellem Søby og Ærøskøbing. Ved Tranderupgade ses et skilt, der viser vej mod Tranderup Strand. Løkkeshøjvej følges knap 2 kilometer mod syd til P-plads på kanten af klinten. Herfra snor en sti sig gennem skredlandskabet til en stenet strand, hvoraf en enkelt i størrelse overskygger de andre.

54°51.2340'N 10°20.8610'Ø

Adgang

Der er fri adgang til Tranderup Strand som til de fleste andre danske strande 24/7 året rundt. En offentlig P-plads på kanten af klinten gør det let at parkere bil eller cykel.

Fra P-pladsen er der en fantastisk udsigt over havet, samt et offentligt toilet kaldet Gylleslottet!

Vittens Længe Stenen er ikke fredet.