Kjellestenen

Kæmpestenen i Søndersø er en af mange sten, en arrig trold kastede efter Skamby Kirke. Heldigvis ramte trolden forbi. De mange sten på egnen har givet navn til Stensby, og en af de største står opstillet i Søndersø. Stenen er uden bevoksning af lav og mos, så det er nemt at se granittens hovedbestanddele: kvarts, alkalifeldspat og plagioklas i karakteristisk puslespilsmønster.

Geologi

Stenen i Søndersø består af homogen grovkornet vinrød granit. Det kunne meget vel være en Smålandsgranit fra det Smålandske grundfjeld i Sverige bragt til Fyn med en baltisk isstrøm for knap 19.000 år siden.

Sagn

På Caspar Vangs Facebook-side om Fynske Fortidsminder og i Lars Groths StenApp om Sten med historie gengives sagnet om Kjellestenen med disse ord:

Sagnet fortæller, at det er en af de sten, Trolden Fin fra Finshøj ved Nørre Højrup kastede for at omstyrte Skamby kirke. Fin blev vældig oprørt, da man opførte en kirke i det nærliggende Skamby, og klokkerne kimede noget så nederdrægtigt i hans ører. "Kirke her og kirke der! Fanden skulle have alle de kirker", rasede trolden og kastede løs med alle forhåndenværende kampesten. Skambyboerne var fortvivlede. Det man havde opført om dagen blev væltet af stenkast om natten. Snart rådførte de sig med en klog mand. Han anbefalede, at man skulle bygge kirken i form som et kors, og da man havde gjort det, var Fins ellers så gode sigte spoleret. Han kunne ikke længere ramme. Rasende trampede han en nat ned til kirken og sparkede til den, men var ikke i stand til at vælte den og forlod derfor landet, nedtrykt over tidernes skiften, kristendommens indtog og klokkernes kimen. Hans fodaftryk fra sparket kan endnu ses i en fundamentsten i nordsiden af Skamby kirke.

Den nutidige historie om Kjellestenen, som den gengives i nutidens medier, er en sammensmeltning af flere oprindelige sagn fra egnen fra dengang sagn var samleobjekter og overleveringer blev skrevet ned. Sagnet om Skamby Kirke, fodaftrykket og de fyndige og ofte citerede ord "Kirke her og kirke der! Fanden skulle have alle de kirker" står skrevet i Just Mathias Thieles fjerde samling af Danske Folkesagn fra 1823. Her nævnes dog ingen trold ved navn Fin.

Sagnet om ”Sten i Skamby Kirkemurs Grund” og Kæmpen Find findes derimod gengivet i bogen Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen fra 1932 med reference til Dansk Folkemindesamling 1906/57. Find staves her med ”d”, og sagnet lyder kort og godt:

Kæmpen Find, der boede i Findhøj ca. ½ Mil Nord for Kirken, trådte fodsporet i Stenen.

Finshøj eller Findshøj er en rundhøj fra oldtiden, der ligger ved Nørre Højrup knap 3 kilometer nord for Skamby og Skamby Kirke. Fyn har tilsyneladende noget med fodaftryk, for i Dammestenen ses aftryk af en engels fod på toppen af den mægtige sten. I Anders Uhrskovs samling af Fynske sagn udgivet 1929 fortælles, hvordan Stensby fik sit navn:

Skamby Kirke er meget gammel. Da den blev bygget, vilde en Trold ødelægge den, og han tog en Mængde store Sten ude ved Stranden og kastede efter den, men de røg alle sammen forbi Kirken og blev liggende et Stykke længere Syd paa, derfor er der saa mange Sten paa det Sted, og af dem har Stensby faaet navn.

Kjellestenen lå netop og stak op af mulden nord for Stensby, inden den blev gravet op og flyttet til Søndersø.

Ligeledes blandt Anders Uhrskovs fynske sagn findes historien om, hvorfor Skamby Kirke findes opført som et kors: En trold, der boede i Findshøj, ”blev meget vred, da han saa, der skulle bygges en Kirke i hans Nærhed, og han gik derfor om Natten hen og brød ned af Kirken, hvad Menneskene byggede op om Dagen. Folk dengang vidste ogsaa godt, at hvor korset var, havde det onde ingen Magt, og de byggede derfor Kirken i form af et Kors.” Derefter havde trolden ikke mere held med sit natlige hærværk.

Fin har måske set sådan ud. Om han så har været en kæmpe eller en trold. Eller en kæmpetrold! Illustration: Søren Jønsson Granat

Stenrige Stensby

Egnen er rig på sten. Nordøst for Søndersø ligger Stensby, hvor mange af gårdene er bygget af sten, og der er mange stendiger. Videre i den retning findes Glavendrupstenen med Danmarks længste runeindskrift i en lund blandt andre fine sten.

Flytteforvirring

Som unge mennesker, der flytter til storbyen for at studere, oplevede også Kjellestenen en omskiftelig tilværelse efter flytning til Søndersø. Fra 1991 til 2012 lå den i Søndersøparken mellem Løkkehøj, Toftekær og Solsikkevænget. Mellem 2012 og 2018 lå den på hjørnet mellem Carlsvej og Toftekær. Stenen blev i december 2018 rykket 220 m til sin nuværende placering ved en parkeringsplads i den nordlige ende af Carlsvej.


 


 

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Tak til Charlotte Warring, tidligere museumsinspektør ved Odense Bys Museer, for første kapitel i Kjellestenens flyttehistorie og beretning fra marken ved Stensby.

Og tak til Caspar Vang og Lars Groth for den fulde historie om Kjellestenen, trolden Fin og fodaftrykket i Skamby Kirke.

Vang, C. (2014 og 2019): Facebooksiden Fynske Fortidsminder. Opslag 12. juli 2014 og 24. februar 2019 (1) Fynske Fortidsminder | Facebook

Klaubautermanden (2013): Kjellestenen - Kirke her og kirke der! Geocaching GC2ZAP2 Kjellestenen - Kirke her og kirke der! (Traditional Cache) in Denmark created by Klabautermanden (geocaching.com)

Groth, L. (….): Sten med historie: Kjellestenen, stenen ved cirkuspladsen. StenApp Version 1.0. Applikation til din mobil, der kan hentes for meget få penge.

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 57.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Stein 57.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 1-49, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 35.

 Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. Side 142.

Schmidt, A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 199.

Uhrskov, A. (1929): Fynske Sagn. P. Haase & Søns Forlag, 200 sider. Side 81-82 og 93-94.

Thiele, J.M. (1832): Danske folkesagn, Fjerde samling. Trykt hos og forlagt af Andreas Seidelin, Hof- og Universitets-bogtrykker. Side 20-21.

Fotos: Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Kjellestenen

Set fra fortovet er stenen 2,4 m høj, 4,8 m bred og 1,5 m dyb. Med lidt behændighed kan du klatre op på den.

To kilometer vest for Søndersø ligger Kelleby, der på gamle kort staves Kjelleby. Navnesammenfaldet gør det oplagt at tro, at Kjellestenen oprindelig var hentet til Søndersø derfra. Den kommer imidlertid fra Stensby to kilometer øst for Søndersø. Helt nøjagtigt fra matrikel 11 nord for den lille stenrige landsby, hvor den lå i vejen for ploven på en mark. Ordet kjelle kommer af kilde, og Kjellestenen skulle have ligget i en våd lavning på marken, hvorfor markens ejer kaldte den sådan, da museumsfolk var på besigtigelse forud for planlagt flytning til Søndersø i 1991. Stenen blev også kaldt Kilde- og Kellestenen, da den lå ved Stensby.

Stenen er desværre skæmmet af grafitti.

Besøg Kæmpesten Søndersø

Du finder Kæmpestenen i Søndersø Sogn i Nordfyns Kommune, hvor der er offentlig adgang ved offentlig vej.

Sagnstenen ligger centralt i Søndersø på Nordfyn mellem Odense og Bogense. Den er rejst på højkant langs fortovskanten, hvor vejen Edelkær danner T-kryds med Carlsvej tæt ved en parkeringsplads. 

Moderne kulturspor

Sagnstenen har desværre været skæmmet af graffiti, men det meste er det dog lykkes fjerne.