Firetønderstenen

Firetønderstenen

Kæmpestenen i Vinskoven har navnet Firetønderstenen, fordi den tidligere var årligt mødested for egnens bønder, der her delte fire tønder øl. Stenen er stadig overordentlig skovtursegnet. Den har en fin naturlig trappe op til den næsten flade overside, hvor man snildt kan sidde far mor og børn med madpakker.

Dåseøl ovenpå Firetønderstenen

Foto af Henrik J. Granat

Geologi

Hovedparten af Firetønderstenen består af en svagt porfyrisk granitisk gnejs, der er mere øjegnejs end båndet gnejs. Det porfyriske træk træder nogen steder frem som begyndende øjegnejs-tekstur. Rødlig alkalifeldspat ligger i delvist parallelle bånd men er ofte brudt op i et flamme-agtige forløb og udgør separate rhombeformede alkalifeldspat ”øjne”. De største ”øjne” er op til 4 x 2 cm. Foliationen (stribningen) står stejlt og følger en østlig til vestlig retning. Bjergarten er mellem- til grovkornet og indeholder alkalifeldspat (30%), plagioklas, kvarts og biotit. Magnetit er påvist med håndmagnet.

På vestsiden især ses flere 2-5 cm brede granitiske pegmatit-årer, som skærer gnejsen på tværs af foliationen. I dag fremstår Firetønderstenen delvist afrundet men med kanter og indhak, som markerer de dominerende opsprækningsretninger i stenen.

Amfibolit 

På nord- og vestsiden af stenen ses skarpkantede xenolither (indeslutninger) af mørk finkornet amfibolit delvist gennemskåret af grovkornede pegmatiske årer. Xenolitherne måler op mod 20 x 40 cm og er ofte arrangeret langs foliationen af gnejsen. Amfibolitten består af millimeter tynde lag af hhv. plagioklas-rige og amfibol-rige lag. Tæt på kontakten mellem gnejs og amfibolit findes et 2 cm meget mørkt (ultramafisk) bånd af hornblendit. Foliationen af amfibolitten er ikke altid identisk med gnejsens, hvilket betyder, at amfibolitten fik sin laminerede struktur, før gnejsen fik sin. To deformationsbegivenheder skal der derfor til, for at forklare de to bjergarters udseende.

Amfibolitten er ældst og har ligget som indeslutninger i granit. Da bjergarten kom under tryk dybt i jordskorpen, omdannedes granitten til gnejs, og der blev dannet hornblendit i kontaktzonen mellem gnejs og amfibolit. De grovkornede pegmatiske årer gennemskærer både foliationen i gnejs og i amfibolit og må således være den yngste bjergart, du kan se i Firetønderstenen. Sprækker (joints) opstod efter den trykaflastning, der skete, da fjeldkæden blev tæret ned, og bjergarten kom tættere på overfladen.

17.000 år i solens lys

Blotlagt på overfladen kunne indlandsisen plukke kolossen op og flytte den til Sjælland. Kosmogen eksponeringsdatering påviser, at Firetønderstenen har ligget eksponeret for stråling fra himmelrummet i knap 17.000 år. For 17.000 år siden så den altså dagens lys igen efter rejsen indkapslet i indlandsisen. Dateringen fortæller, at det var i den periode, Sjælland blev isfrit og dødislandskabet, hvori Vinskoven ligger, tog form.

Bjergarterne i Firetønderstenen og Pandekagestenen ligner hinanden så meget, at det er nærliggende at tro, at de stammer fra samme sted i det Skandinaviske grundfjeldsområde. Mest sandsynligt Sverige, da yngste isfremstød over Sjælland kom fra de egne.


 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt siddende på toppen af Firetønderstenen

Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 41.

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13.

Houmark-Nielsen, M. m.fl.(2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald Oktober 2005. Stein nr. 41.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 82.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 272 sider plus kort. Side 73.

Schmidt A.F. (1932): Danmarks Kæmpesten i folkeoverleveringen, Det Schønbergske Forlag, 451 sider. Side 137.

Foto af Henrik J. Granat

Udforsk stenen

Læs mere om Firetønderstenen

I Fyens Stifts Adresse-Avis fra 10. dec. 1806 har man kunne læse om Fiirtønderstenen på Frydendals Gods, at den har sit navn af, ”at Gaardens fordums Ejere for omtrent 150 år siden plejede at tractere her deres bønder - 180 Gaardmænd i Tallet - naar de vare færdige med deres Hoveriarbejde, med 4 Tønder Øl og 2 Ankere Brændeviin, som bleve lagde paa den øverste Steen. Disse bleve tømmede under Dands og Musik.”

I en anden udlægning går historien, at før udskiftningen var stenen mødested for en årlig sammenkomst, hvor man ordnede vedtægter for det fælles markbrug, og der skulle da drikkes fire tønder øl.

”Her samledes Almuen årlig for at drikke 4 Tønder øl i Anledning af deres gjørende vedtægter om deres i Fællig liggende Marker af mangfoldige Sogne. Stenen har faaet Navn af Stedets Bestemmelse. Skikken, som afskaffedes ved Udskiftningen, har vist været ældgammel”.

Begge forklaringer kan sagtens være rigtige. At det var godsejeren, der gav øl som tak for hoveriet, og at bønderne selv trakterede for at stadfæste fælles beslutninger. Den ene tradition har måske afløst den anden. Men det lader til, at skikken blev afskaffet ved udskiftningen, men at den har været ældgammel.

Sikken nogle fester, der må have været der i bøgeskoven med den store sten i centrum!

Firetønderstenen måler 3,0 x 4,3 m i vandrette mål hen over ryggen. Den er 1,6 m høj, hvor den er højeste. Omkredsen måler 12 m. Vægt og volumen anslås til knap 30 tons og 11 kubikmeter.

Besøg stenen

Skilt ved stien til Firetønderstenen

Foto af Henrik J. Granat

Firetønderstenen ligger i Vinskoven mellem Skamstrup og Skellingsted i Vestsjælland. Skamstrupvej forbinder de to byer. Du finder plads til et par biler i kant af en skovvej mod øst, hvor der står et skilt med Nørreskovvej nr. 85c. Herfra går du 200 mod nord ad asfaltvejen til en skovvej mod vest, der går ned ad bakke. Knap 400 meter inde i Vinskoven ligger Firetønderstenen 40 m syd for denne skovvej.

Firetønderstenen ligger i privat skov, der hører under Torbenfeldt Gods. I private skove må du være fra klokken 6 om morgenen til solnedgang, og kun gå eller cykle på veje og stier – undtagen stier, der kun er trampet.

Læs her om adgang til private skove.

closeup 2 firetønderstenen

Foto af Henrik J. Granat