Det Halve Franskbrød

En franskbrødsformet sten ligger i en udgravning mellem nåletræer i skoven Thorsø Bakker. Endeskiven er kløvet af og delt i fire mindre humpler. Af uvis grund gik stenhuggeren i stå og efterlod det hele. Han har muligvis fundet bjergarten for grov og umulig at forme til bygningssten.
Det skiveskårne franskbrød består af grovkornet rød granit med en stor andel kalifeldspat og en mindre men tydelig andel af lys grå til blålig kvarts. Det Halve Franskbrød stammer højst sandsynligt fra Småland og blev bragt til Thorsø Bakker af en isbræ under det største isfremstød under sidste istid.

Geologi

Bjergarten består af grovkornet homogen granit. Den domineres af rødlige kalifeldspatkorn op til 1 cm store. Derimellem ses grå kvartskorn op til 5 mm store. Kvartskornene har stedvis et blåt skær. En smule hvidgul plagioklas ses muligvis også, samt mørke mineraler der sandsynligvis er biotit.

Det begrænsede indhold af plagioklas klassificerer bjergarten som en alkalifeldspat granit.

Kornene fremstår kantede og skarpe, hvilket gør bjergarten sprød. Måske derfor har stenhuggeren forladt stenen uden at gøre arbejdet færdigt. Den sprøde bjergart har måske manglet granittens vanlige sejhed.

Den store andel af rød kalifeldspat og kvarts, der har en antydning af blåt, peger på Småland som oprindelsessted. Midtjylland er rig på ledeblokke fra Mellem- og Sydsverige. De røde smålandsgranitter i Midtjylland kom med Nordøstisen på dennes vej mod Hovedstilstandslinjen, hvor isranden stod for 23.000 til 21.000 år siden. Thorsø Bakker ligger mindre end 10 kilometer øst for Hovedstilstandslinjen, som markerer isens største udbredelse under seneste istid, Weichsel-istiden.

Fra p-pladsen ved Horsbjergvej og frem til stenen er landskabet fladt. Her ligger morænefladen, som isen har bevæget sig hen over. Går du længere nordpå i skoven, falder terrænet brat ned mod søen Thorsø. Højdeforskellen fra det jævne landskab til søens overflade i dalens bund er næsten 100 meter. Søen ligger i bunden af en såkaldt tunneldal, der har ledt smeltevand mod vest. Dalens flanker er furet af kløfter og slugter. Dalsiderne har fået deres furer lige efter indlandsisens bortsmelten, da landskabet stadig lå uden bevoksning. På samme måde som en nygravet grøft fures af regnvand efter en kraftig tordenbyge.

De bakker, der står tilbage mellem regnvandskløfter, kaldes falske bakker. De er falske, fordi de ikke er bakker af ophobet materiale som randmorænebakker for eksempel, men er bakker opstået ved erosion og består af det, der står tilbage, når det mellemliggende sand og grus skylles væk. Himmelbjerget er heller ikke hverken bakke eller bjerg i geologisk forstand. Det er bare den yderste kant af et jævnt istidslandskab med et ualmindeligt dybt fald ned til Julsø.

Foto: Henrik J. Granat

Skihop og rødt kildevand

Thorsø Bakker byder på flere geologiske seværdigheder samt selvfølgelig skov og natur og er bestemt en gåtur værd.

Nord for Det Halve Franskbrød ligger Duedal Bjerg. I de kolde vintre i 1940’erne var Duedal Bjerg rammen om flere stævner og mesterskaber i skihop og slalomløb. Se bare denne overskrift i Silkeborg Avis fra den 4. marts 1946:

Jyllandsmesterskaberne paa Duedalbjerg fik Sukces. Ca. 2000 mennesker overværede Løbene paa Danmarks hidtil vanskeligste Slalombane.

Jørgen Timm fra Aarhus blev jyllandsmester i tiden 73 1/5 sekunder for de to ture, banen skulle gennemløbes. I hop vandt Bror Errboe fra Silkeborg med et længste hop på 17,80 meter. 14 dage senere satte en nordmand banerekord med et spring på 30 meter.

Ved foden af Thorsø Bakker findes en perlerække af store og små kildevæld. Brokdalsbæk er en af de store. Kilderne opstår, når det regnvand, der siver ned gennem jorden, møder et tæt lag. Så strømmer vandet sideværts og pibler frem i dalsiderne. Kildevandet er rødfarvet af okker. Mange steder forbindes okker med forurening, men i Thorsø Bakker er det helt naturligt. De nævnte lokaliteter findes udpeget i folderen 'Velkommen til Thorsø bakker', som du finder ved at klikke her

Kulturspor

At Det Halve Franskbrød er hugget i stykker af menneskehånd, synes tydeligt. En stribe kilemærker markerer, hvor stenhuggeren ville have skåret endnu en skive af brødet.

Sten er et råstof, og med store sten er der rigeligt materiale at tage af. Store sten har været attraktive og værdifulde for en stenhugger på jagt. Mangen en kæmpesten er hugget op til syldsten, fundamentsten, brosten, skærver, gravsten, vejfyld og meget mere.

Det Halve Franskbrød tættere på
Foto af Henrik J. Granat

Sten fra Thorsø Bakker blev blandt andet hentet til sluserne ved Silkeborg Papirfabrik.

Feltbeskrivelse, tekst og fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: Skan-kristallin.de - Schweden-Magmatite-Småland-Granitoide

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 54.

Spor i Landskabet (2008): Sporet ved Thorsø. Folder, Tekst af Preben Bach, Jan Kjærgaard og Virklund Lokalråd.

Granat, H.J. (2006): Velkommen til Thorsø Bakker. Upubliceret folder, Skov- og Naturstyrelsen.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s.

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde Aktuell, Sonderheft 6, Hamburg/Greifswald oktober 2005. Stein nr. 54.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 93.

Larsen, G. & Kronborg, C. (1994): Geologisk Set, Det mellemste Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. Redaktion Steen Andersen, Geografforlaget, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 272 sider. Område 65 g: Thorsø Bakker – Rustrup Skov, side 166.

Lidegaard, M. (1994): Danske sten fra sagn og tro. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 273 sider plus kort. side 226.

Udforsk stenen

Læs mere om Det Halve Franskbrød

I ældre litteratur menes stenen at have målt 6 x 3 m før kløvning. Det ser dog ud til, at stumperne kan samles til et helt og velformet brød, og at intet er fjernet fra udgravningen. De fraspaltede stykker ligner en endeskive delt lodret og vandret i fire. Skulle det have sin rigtighed, har Det Hele Franskbrød været 3,6 m langt, 2,6 m bredt og 1,7 m højt. Den samlede vægt af Brødet anslås ud fra de mål til 22 tons.

Det Halve Franskbrød har de vandrette mål: 2,6 m lang, 2,6 m bred og 1,7 høj.

Besøg stenen

Sti til Det Halve Franskbrød

Skoven Thorsø bakker ligger syd for Silkeborg. Rute 52 mellem Silkeborg og Horsens hedder Rodelundvej på den relevante strækning. Fra Rodelundvej viser et skilt mod Gjessø og her svinges mod vest mellem Virklund og Rodelund ad Voldbygårdvej, som efter en kilometer bliver til Horsbjergvej. Knap halvanden kilometer fra landevejen rute 52 kommer du ind i skoven og har mulighed for at parkere på nordsiden af Horsbjergvej. Fra p-pladsen er der 300 meters gåtur på skovvej frem til Det Halve Franskbrød.

Folderen ”Velkommen til Thorsø Bakker” viser vej i skoven.

Thorsø Bakker er statsskov og hører under Naturstyrelsen Søhøjlandet. I offentligt ejede skove må du færdes overalt til fods hele døgnet. På cykel dog kun på skovveje og stier.

Læs om adgang til offentlige skove, ved at klikke her.