Katholm Skovsten

I Katholm Skov yderst på Djurslands næse ligger Katholm Skovsten stor og flad og titter akkurat op over skovbunden. En voldgrav omkring vidner om, at kæmpestenen engang blev frigravet, men ingen ved længere, om der dengang blev gravet dybt nok til at give et bud på, om stenen er flad som en pandekage eller om den er lige så høj, som den er bred.

Geologi

Skovstenen lyser op i rødt og hvidt. Rosarøde korn af kalifeldspat dominerer. De fleste kalifeldspatkorn har størrelser omkring 5 mm, men jævnt fordelt i denne mellemmasse ses kalifeldspatkorn op til 2 cm store. Den uens kornstørrelsesfordeling betyder, at bjergarten kaldes porfyrisk. Imellem de røde korn og skarpt afgrænset ses glasklare kvartskorn 3 til 5 mm store. Stedvis ligger kvartskornene nydeligt på række som perler på en snor. Hist og pist ligger hvide og gulhvide korn af plagioklas. Et bud på mineralfordelingen er

  • Rødbrun kalifeldspat 65 %
  • Glasklar lys grå kvarts 25%
  • Hvid og hvidgul plagioklas 10%

Øvrige mineraler skal findes med lup, hvis der er nogen. De tre mineraler og kornenes størrelse klassificerer bjergarten som en

  •  Porfyrisk grovkornet granit

Det har ikke været muligt med sikkerhed at fastslå ophavet til denne kæmpesten i det skandinaviske grundfjeld. Man skal nok lede mod nord eller nordøst – altså Sydnorge eller Vestsverige, for isstrømme fra netop de to retninger har aflejret den moræneler, som findes i Havknudens klint. Grovkornet og udeformeret med orangebrun kalifeldspat og glasklar knivskarpt afgrænset kvarts indgår imidlertid i de træk, der karakteriserer en Drammens-granit. Det er da et bud!

Stenens størrelse

Katholm Skovsten måler 4,8 m på længste led. Bredden når 4,3 m. Hvor dybt stenen stikker, vides ikke, men den når 1,2 m op over udgravningens bund. Med de mål anslås vægten til 35 tons for det, vi kan se. Men er stenen blot halvt så høj, som den er bred – altså omkring 2 m høj, stiger vægten tilsvarende, og når måske op omkring 60 tons.

Katholm Skovsten måler 4,8 m på længste led.

Den store sten nede i skoven

Et barndomsminde skrevet af Søren Berg, 2024.

Jeg kom i området ved Katholm Skov som barn fra jeg var ca. 6 til 16 år gammel. Mine forældre lejede i den periode et gammelt husmandssted ved Ålsrode, som vi brugte som sommerhus. Dengang besøgte vi af og til stenen, når vi tog til stranden. Huset var ret fugtigt og bar med rette det lidet poetiske navn ”Blæverborg”. Navnet var ligefrem hugget ind i en stor sten, som stod ved et hushjørne.

Ejeren på Katholm havde i begyndelsen af 1960’erne fået stenen i skoven gravet delvis fri. Planen var at få den flyttet op til godset, men det mislykkedes, den var ganske givet alt for tung. Det var et stort tilløbsstykke på egnen, kan jeg huske, med de store kranbiler og blokvogne inde i skoven (1).

Min mor var særdeles geologiinteresseret, så det kan være derfor, skovstenen var noget særligt i min familie. F.eks. samlede vi rigtig mange ”sebedejer” (2) og endte med at have et helt grus-stykke belagt med dem ved det lejede husmandssted. De flotteste blev brugt som pynt indendørs. De blev alle fragtet med til mine forældres hus i Århus, hvor jeg er opvokset, da lejeperioden sluttede i 1972.

Som jeg husker det, havde stenen ikke noget navn ud over ”den store sten nede i skoven”, så jeg kan ikke hjælpe med et lokalt navn. Hvis jeg må foreslå noget, vil ”Katholmstenen” da være et fint navn, men det kollidere jo lidt med Katholmblokke. Så måske ”Katholm Skovstenen” i stedet?

Havknudestenen kom vi også tit forbi på gåture langs stranden. Nu er det ret mange år siden, jeg sidst har set Havknudestenen, men som jeg husker det, lå den i min barndom også i vandkanten. Jeg er i hvert fald sikker på, at vi aldrig kunne passere stenen på vandsiden. Så kysten ved Havknuden har, som jeg ser det, ikke flyttet sig meget i de ca. 50 år, der er gået.

(1) Katholm Gods og Katholm Skov ejedes i 1960’erne af Carl Frederik Collet. Sønnen Peter Collet overtager Katholm i 1971, og han husker ikke noget om et mislykket flytningsforsøg af Katholm Skovs største sten. Han fortæller derimod, at den 17 tons tunge sten ved indgangen til Havknudeskoven blev hentet op fra stranden. Der kan være sket en forveksling af de to sten. Eller også blev Katholm Skovsten virkelig forsøgt flyttet, men historien huskes kun af ganske få efter godt 50 år. Dokumentation for flyttehistorien efterlyses. Det er bare at henvende sig til Henrik J. Granat på mail hjg@geus.dk.

(2) En sebedejesten er et forstenet søpindsvin. Sebedejesten eller tordensten skulle ifølge overtroen have fået sine fem karakteristiske striber fra lyn. Da lynet aldrig slår ned to gange samme sted, kan et forstenet søpindsvin i vindueskarmen virke som værn mod lynnedslag – altså ifølge overtroen. Ordet sebedeje kommer af Bibelens Zebedæus, hvis sønner – Jakob og Johannes - kaldtes tordensønnerne.


 


 

Feltbeskrivelse og tekst: Henrik J. Granat, GEUS og Søren Berg, DTU Aqua

Fotos: Bente Fyrstenberg Nedergaard og Amdi Hvalsø Nedergaard

Tak til: Søren Berg, DTU Aqua og Peter Collet, Katholm Gods for hjælp og historier om Katholm Skovsten.

Smed, P. (2024): Sten i det danske landskab. Davinde Stenmuseum. 5. udgave, 1. oplag. 267 sider.

Pedersen, S.A.S. & Petersen, K.S. (1997). Djurslands geologi. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, Miljø- og Energiministeriet. 96 sider og 1 kort.

Velkommen til Katholm Gods / Historie. Historie – Katholm Gods (katholm-gods.dk)

Udforsk stenen

Læs mere om Store Rønsten

Katholms kæmpesten har ikke tidligere haft et anerkendt navn. Den har hos nogle blot heddet ”den store sten nede i skoven”. Men efter samtale og aftale med Katholms tidligere ejer og kammerherre Peter Collet, syntes Katholm Skovsten mest oplagt.

Om stenen i skovbunden findes en udgravning, som om vinteren er fyldt med vand som en voldgrav. Frigravningen er angiveligt sket, da tidligere godsejer Peter Collet ejede og regerede på Katholm Gods. Eller muligvis på initiativ fra dennes fader, Carl Frederik Collet.

Katholm Skovsten er ikke fredet.

Katholm Skovsten og Skovlystvej ligger akkurat i grænselandet mellem morænelandskab og en hævet havbundsflade fra Stenalderen. De skovklædte bakker blev dannet af istidens gletsjere, og de flade marker og enge nedenfor opstod, da Stenalderhavets havbund blev hævet mellem 4 og 5 m op over nuværende havniveau.

Besøg Katholm Skovsten

Adgang
En tur til Katholm Skovsten gøres bedst på gåben eller på cykel. Adgang med bil besværes af, at der på Skovlystvej, som kæmpestenen ligger ved, er adgang forbudt for motorkøretøjer.
Katholm Skov er privat og hører under Katholm Gods. I private skove må du færdes til fods og cykle på egnede veje og stier i private skove fra klokken 6 til solnedgang. For cykling på stier gælder det, at stien skal være egnet til cykling med almindelig cykel. Læs om reglerne i private skove. Hvad må du i skoven? | Gå nye veje - Stop skilteskoven (gaanyeveje.dk)
Find Vej
Find vej: Katholm Skovsten ligger i Katholm Skov på Djursland mellem Grenå Strand og Glatved Strand. Kæmpestenen ligger i skovbunden omgivet af en voldgrav få meter vest for Skovlystvej. Nærmest mulighed for at parkere en bil ligger nordvest for stenen, hvor en grusvej stritter mod sydøst ved Ålsrodevej nummer 109. Grusvejen følges til et skilt med adgang forbudt for motorkøretøjer sætter en stopper for bilturen. Sporet følges videre 800 meter mod sydøst til Skovlystvej, hvor du svinger mod syd. Efter godt 600 meter ligger Katholm Skovsten umiddelbart vest for vejen. Der findes desuden P-plads ved Katholm Gods, hvorfra stenen nås ved at følge Skovlystvej knap 4 kilometer mod syd til fods eller på cykel. Det må også være muligt at gå langs stranden mod nord knap 3 kilometer fra P-plads ved Glatved Strand.
 
Koordinater
 
Koordinater fanges på mobiltelefonen. Foto Bente Fyrstenberg Nedergaard