Part 2: Drawings and maps from the 2nd Thule and Bicentenary Jubilee Expeditions (1916-1923) and the mapping of northern Greenland (Avannaarsua)
Volume 2: Mapping from Baffin to Koch and the role of Greenlanders
Af Peter R. Dawes
Lauge Koch (1892-1964) var involveret i Grønland i 50 år, og hans indsats fik stor indflydelse på arktisk geoscience. Hans personlige papirer blev deponeret i Rigsarkivet, men en samling af materiale forblev i familiens varetægt, og disse papirer danner grundlag for en bog, der blev udgivet i 2012 som Del 1 af en trilogi, The Koch Family Papers.
Nærværende tobindsbog – del 2 af trilogien – fokuserer på en unik samling fra før flyvningens tid: 200 tegninger og kort fra kortlægningen af Grønlands allernordligste Avannaarsua. Koch påbegyndte denne mammutopgave som student på Knud Rasmussens 2. Thule Ekspedition (1916-18) og fuldførte den på sin egen 200-års Jubilæumsekspedition (1920-23). På disse rejser var hjælpen fra den oprindelige befolkning – inuit – uvurderlig.
Bind 2 gennemgår den kartografiske og geologiske udforskning fra William Baffins første nedskrevne observationer i 1616, til Koch dukker op på scenen 300 år senere. Der sættes fokus på grønlændernes rolle i kortlægningen af deres eget land; deres samarbejdsvilje i alle områder af feltarbejdet var helt afgørende for Kochs succes.
Forfatteren
Geolog Peter R. Dawes, som er emeritus-forsker ved GEUS, har arbejdet med Grønlands geologi i mere end 50 år. Dawes' brændende interesse for udforskningshistorien i Arktis startede under hans deltagelse i flere ekspeditioner til Nordgrønland i 1960'erne. Her blev han introduceret til Lauge Kochs arbejde, og siden har Dawes, i beundring for Kochs store indsats, beskæftiget sig med hans virke, blandt andet gennem kontakt med Koch-familien.