Aarøstenen

Aarøstenen

Aarøstenen ligger som pupillen i øjet midt på lillebæltsøen Aarø, hvis øjenvipper indrammer øen i øst og vest i form af særdeles smukt udformede fed, odder og tanger.
Aarøstenen består af granit med blålig kvarts, der peger på oprindelse i det smålandske grundfjeld. Kæmpestenens form i sig selv afslører, at indlandsisen, der bragte den, kom fra syd.
Geologi og gåture går hånd i hånd på Aarø!

Geologi

Aarøstenen består af en enskornet og mellemkornet bjergart med 5 mm store kantede korn. På billedet taget af et renskuret felt ser bjergarten ud til at bestå af to mineraler: gullig feldspat og hvid kvarts, der sine steder er blålig. Men helt tæt på opløser bjergarten sig alligevel i en hvidlig feldspat og en mere sart lyserødlig feldspat, samt lysegrå kvarts og en smule sort biotit. Et bud kunne være hvid albitrig plagioklas og rødlig orthoklas, selvom farver på feldspatter ikke er noget sikkert kendetegn. Du skal helst kunne erkende tvillingelameller eller perthitstriber for med sikkerhed at kunne skelne hhv. plagioklas og kalifeldspat.

Kvarts, kalifeldspat og plagioklas klassificerer bjergarten som en granit.

De to tyske professorer Meyer og Krause beskriver Aarøstenen i deres artikel 'Groβe Findlinge in Dänemark' fra 2018 som en mellemkornet rødlig grå granit med stedvis blålig kvarts. Aarøstenen gemmer flere farvenuancer, end billedet på denne side antyder. 'Findlinge' er det tyske ord for vandreblokke.

Blå kvarts peger på Småland som oprindelsessted. Småland er også hjemland for Stævnstenen ved Gudenåen og Høvængestenen på Lolland.

Aarøstenen ligger i et fladt morænelandskab, der frem til 1. Verdenskrig var dækket af en lavvandet vig. Russerdiget langs Aarøs nordkyst og ned mod fugletårnet blev bygget af russiske krigsfanger. Aarø hørte på det tidspunkt til Tyskland. En pumpestation sørgede derefter for, at man kunne komme tørskoet hen til Aarøstenen. I 1980’erne blev der gravet fri om stenen, som man tidligere kun kunne se den allerøverste top af.

Stenen ligger nu i en lavning, hvor udgravningen er dybest helt tæt på stenen. Den er afrundet af isen og har en svagt hældende stødside mod syd, men er mere kantet med fremspring på nordsiden. Desuden ses svage skurestriber på oversiden. Formerne fortæller, at stenen kørte fast i underlaget fra undersiden af isen, og at isen rundede sydsiden, medens stumper blev plukket ud på læsiden mod nord. Isen har bevæget sig hen over stenen fra syd mod nord.

Bælthav Isstrømmen bevægede sig op gennem Bælterne for 17.000 til 18.000 år siden, som det yngste isfremstød over området. Bælthav Isstrømmen kom netop fra østersøegnene, så det smålandske grundfjeld er ikke usandsynligt ophav til Aarøs kæmpesten. Kosmogen aldersdatering viser, at Aarøstenen smeltede fri af isdækket for knap 18.000 år siden. Et 30 cm langt sejlformet brud nær toppen er en skramme, stenen fik under transporten i indlandsisen.

Aarø
Småholme ud for nordspidsen af Aarø Kalv. Foto: Henrik J. Granat

Aarø

Fra Aarøs sydvestlige hjørne og sydøstlige hjørne udspringer havdannede kystformer i form af fed og tanger, strandvolde og krumodder, strandenge og drag. Imellem udspringet for de to feddannelser står Aarøs sydkyst med en stejl klint, der vidner om erosion af bølger og strøm fra syd. Herfra kommer det sand og grus, som Aarøs tanger, odder og fed er opbygget af.

Store Korsø mod vest består af en smal tange, der fra syd forbinder den mosaik af strandvolde og krumodder, som udgør den brede del af feddet. Feddet omslutter en strandsø med lagunesedimenter.

Aarø Kalv er en halvø, der når 3 kilometer ud over det lavvandede Aarø Flak. Kystformen kaldes et fed med tilhørende tanger og krumodder, der giver læ til strandenge. Aarø Kalv er nyt land. Så sent som i 1870’erne bestod Aarø Kalv af adskilte småøer eller holme, hvilket stednavnene Storholm og Randholm vidner om.

Feltbeskrivelse og tekst: Henrik J. Granat og Thomas F. Kokfelt, begge GEUS

Fotos: Henrik J. Granat, GEUS

Wilske, H.: Skan-kristallin.de - Schweden-Magmatite-Småland-Granitoide

Krause, K. & Meyer, K.-D. (2018): Groβe Findlinge in Dänemark – Ergänzungen zu Krause 2015. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 10: 1-38, 40 Abb., 1 Karte, 1 Tab. Hamburg/Greifswald Februar 2018. Stein nr. 49.

Haderslev Kommune (2016): Aarø og Aarøsund. Folder med info, kort og turforslag. 

Houmark-Nielsen, M. (2012): Hvad fortæller vore store vandreblokke om alderen af det danske istidslandskab: Kosmogen eksponeringsdatering af kæmpesten. Geologisk Tidsskrift 2012, pp. 1–13. 

Krause, K. (2005): Die gröβten Findlinge in Dänemark. Geschiebekunde aktuell, Sonderheft 6: 36 S., 26 Abb., 1 Tab., 1 Karte. Hamburg/Greifswald, Oktober 2005. Stein nr. 49.

Houmark-Nielsen, M. m.fl. (2005): De seneste 150.000 år i Danmark, Istidslandskabet og naturens udvikling. Geoviden, geologi og geografi nr. 2, 2005. 20 s. 

Gravesen, P. m.fl. (2004): Geologisk Set, Det sydlige Jylland, En beskrivelse af områder af national geologisk interesse. GEUS, Geograf Forlaget, Skov- og Naturstyrelsen, 188 sider. Lokalitet 205 Årø Kalv og Korsø, side 142-145.

Andersen, S. (2001): Vandreblokke i Danmark, løbenr. 50-95, Foreløbig registrering. Upubliceret rapport Skov- og Naturstyrelsen. Løbenummer 15.

Udforsk stenen

Læs mere om Aarøstenen

Aarøstenen måler 4 m på den lange led og 3 m i bredden. Den er 1,3 høj målt fra de dybeste steder af udgravningen helt tæt op ad stenen. Men der gemmer sig helt sikkert mere under terræn. Vægten af den synlige del af stenen anslås til 22 tons.

Aarøstenen er ikke fredet.

Besøg stenen

For de fleste begynder turen til Aarø og Aarøstenen i Aarøsund for enden af Færgevej, hvor du tager færgen til Aarø. Vejen går blot lige ud mod øst fra Haderslev ad Årøsund Landevej, som vejen hedder på stykket tættest ved Haderslev. Sejlturen varer 10 minutter. Fra havnen udgår flere markerede vandreruter. Rød rute går gennem byens smalle gader op til kirken og videre mod nordøst ud i åbent og fladt landskab. Tages rød rute venstre om, når du Aarøstenen cirka 2 km fra havnen.

Haderslev Kommunes folder om Aarø og Aarøsund viser vej.

Der er fri adgang til Aarøstenen året rundt. Da den ligger i en udgravning på en lavtliggende eng, kan højtstående grundvand dække 2/3 dele af stenen. Det ses oftest vinter og forår. Sommer og efterår står grundvandsspejlet lavest, og kun ankelhøjt vand med siv og andemad i en halv meter bræmme tættest på stenen kan give våde fødder i ikke egnet fodtøj.