Analyser

GEUS tilbyder en lang række analyser og målinger, hvor vi anvender vores ekspertise fra mange års geovidenskabelig forskning og rådgivning.

Biostratigrafi

GEUS tilbyder biostratigrafiske analyser af mikro- og makrofossiler og udarbejdelse af data- og analyserapporter på enkelte boringer eller som dele af regionale studier, hvor vi kombinerer biostratigrafiske data med data fra andre geologiske og geofysiske undersøgelser.

Gas- og isotopanalyser

GEUS tilbyder analyser af flygtige organiske forbindelser og lette kulbrinter samt analyser af stabile iltisotoper og deuterium i vandprøver.

Geofysisk borehulslogging

GEUS tilbyder geofysisk borehulslogging, som kan være af interesse i forbindelse med en lang række forskellige geologiske undersøgelser, fx indenfor hydrogeologi, råstoffer og geotermi.

Sandstenspetrografi og diagenese

GEUS tilbyder ekspertise indenfor sandstenspetrografi og diagenese til eksempelvis beskrivelse af reservoiregenskaber og forudsigelse af reservoirkvalitet. Vi har mange års erfaring indenfor området fra deltagelse i forskellige forskningsprojekter og konsulentopgaver for industrien.

Priser

Find kontaktpersoner under de enkelte områder og få oplyst priser på ydelser herigennem