Kort efter dannelsen af GEUS i 1995 kunne den unge organisation notere sin første danske milepæl. I alle årene, siden oplysninger om Danmarks grundvand første gang blev bragt på elektronisk form tilbage i 1970’erne, var databasen løbende blevet forbedret.
I 1998 indførte GEUS en state-of-the-art version af basen, kaldet Jupiter, hvor data fra 225.000 boringer var tastet ind.
Godt halvdelen af boringerne var vandboringer, mens den anden halvdel fordelte sig på råstofboringer, geotekniske og andre boringer.
To år senere blev Jupiter-basen lagt sammen med tre andre databaser. Det drejede sig dels om en database for grundvandskemi – altså oplysninger om de kemiske analyser, der blev udført på prøver af grundvand – dels om en tilsvarende database for analyser af drikkevand og endelig om en database, der rummede oplysningerne om, hvor store mængder af vand, som vandværkerne pumpede op.
Kort sagt stod GEUS med enestående gode muligheder for at se oplysninger om boringer og grundvand i sammenhæng. Det skulle der hurtigt vise sig at være god anvendelse for.