I subduktionszonerne, hvor en plade presses ned under en anden plade (subduceres), er situationen en helt anden, og her kan jordskælv forekomme i ned til 700 kilometers dybde. Sådanne subduktionszoner findes eksempelvis i Stillehavet ved Sydamerikas vestkyst, hvor Andesbjergene skyder op, samtidig med at en oceanplade presses ned under kontinentet. Langs de fleste af Stillehavets kyster findes der aktive subduktionszoner. De allerkraftigste jordskælv på Jorden udløses netop i disse subduktionszoner. På tyngdekortet øverst kan subduktionszoner genkendes som langstrakte områder med meget lav tyngde (mørkeblå) ved siden af langstrakte områder med høj tyngde (rød).
Figuren ovenfor viser, hvordan oceanpladen presses ind under den tykke kontinentalplade. Ved at følge dybden, hvori jordskælvene udløses (angivet med rødgule pletter), kan man se, hvorledes pladen presses dybt ned i den bløde kappe, hvor den efterhånden forsvinder. Jordskælvene forekommer i en pølseformet zone (Benioff-zone) i den nedsynkende plade helt ned til 700 km dybde. Her bliver materialet for varmt og blødt til, at jordskælv kan udløses. Man kan desuden se af figuren, at den tynde oceanplade allerede begynder at bøje ned, inden den møder den tykke kontinentalplade. I denne 10-30 km brede zone kan der dannes dybhavsgrave. Her kan oceanet blive op til 11 km dybt, som man eksempelvis ser i Marianergraven, hvor Stillehavspladen presses ind under den filippinske plade. Man har været i stand til at kortlægge de undersøiske subduktionszoner ud fra havdybderne, da det er her og kun her, man finder de meget store havdybder.
Subduktionszonerne ses tydeligt som blå områder på tyngdekortet øverst, fordi tyngden bliver mindre, da dybgravene er fyldt med vand, der er meget lettere end det omliggende stenlag. Til gengæld er tyngden høj (rød) lige ved siden af, hvor den øverste plade løftes op.
Ved Sumatra-jordskælvet 2. juledag 2004 opstod jordskælvet i subduktionszonen, der løber vest for Sumatra, hvor den indiske oceanplade presses ind under den lille tykke burmesiske kontinentalplade.