Lov om GGU og minedrift

I 1951 blev Nordisk Mineselskab A/S oprettet med en statslig aktieandel på 27,5 procent.

Formålet var at drive en blymine ved Mestersvig i det centrale Østgrønland og udvinde en forekomst, som Lauge Kochs geologer havde fundet. Minen var aktiv fra 1952 til 1963, hvor al malmen var brudt.

I løbet af 1950’erne voksede interessen for mineralefterforskning og minedrift, og i 1960 nedsatte Folketinget en Minelovskommission for Grønland.

I 1960 nedsatte folketinget en Minelovskommission, som skulle komme med et udspil til en lov om Grønlands Geologiske Undersøgelse. Grundholdningen i kommissionen var ifølge Ellitsgaard-Rasmussen, at GGUs vigtigste opgave var en systematisk geologisk kortlægning af Grønland.

Ledelsen skulle have størst mulig frihed til at bestemme, hvor der skulle sættes ind og i hvilket omfang, men undersøgelserne skulle især udføres, hvor chancen for at finde brydeværdige mineraler var størst.

Minelovskommissionen afgav sin betænkning i 1963, men på grund af politiske slagsmål i Folketinget blev loven først vedtaget to år senere.

Mineloven stillede fremtidens spilleregler op:

Første trin på vej imod minedrift var en tilladelse til forundersøgelser i et område. Her var der ingen forpligtelser til at gennemføre et undersøgelsesprogram, men til gengæld fik mineselskabet heller ikke eneret på området.

I det andet trin kunne en ansøger opnå en koncession med eneret imod en forpligtelse til at undersøge et afgrænset område detaljeret.

I det tredje stadium, hvor et firma kunne få ret til kommerciel minedrift, skulle man forhandle betingelserne fra sag til sag.

Udarbejdelse af fire geologiske oversigtskort

I forbindelse med loven om Grønlands Geologiske Undersøgelse pegede forslagsstillerne på, at GGU hurtigt skulle udarbejde fire geologiske oversigtskort over Vestgrønland fra Kap Farvel til Thule i målestoks­forholdet 1:500.000.

I Sydgrønland, hvor Atomenergikommissionen og Kryolitsel­skabet havde deres interesser, skulle geologerne i første omgang udarbejde kort i skalaen 1:100.000.

Dette skalaforhold blev standard for den systematiske kortlægning.