Læsø's tilblivelse og landskaber - om øen der rokker og hopper

Læsø opstod første gang i stenalderen, men forsvandt hurtigt igen. Læsøs undergrund bevægede sig menge meter nedad. Gennem bronzealderen var Læsø blot en urolig havbund. I Byrum er der bl.a. fundet en hval fra den tid.

Bogen er desværre udsolgt

Forfatter: Jens Morten Hansen

Denne bog er et forsøg på at sammenfatte Læsøs tilblivelseshistorie fra den første ø opstod i stenalderen for ca. 5.000 år siden. Det er en historie, som også forsøger at forklare, hvorfor Læsø forsvandt igen i bronzealderen og genopstod for højst 3.000 år siden for at udvikle sig springvis til den ø, som vi kender idag.
Geologisk set har Læsø været under konstant og massiv forandring i forhold til andre steder i Danmark. Landskaberne har igen og igen ændret sig i en fart, der ikke kendes andre steder i Danmark - både som følge af menneskers indgreb og ikke mindst som følge af naturens egne kræfter.
Den ustadighed, hvormed nye landskaber opstår og gamle forgår, har afgørende indflydelse på de særlige spilleregler, som præger den lokale forvaltning af Læsøs naturområder. Spilleregler, hvor allemandsretten til græsning, tørvegravning, lyngslæt og jagt bl.a. på Rønnerne, i Kærene og i Nordmarken har holdt sig, siden Læsø blev hærget af sandflugt, og indtil en udmøntning af den private ejendomsret til naturområderne blev påbegyndt omkring århundredskiftet. Der findes fortsat store naturområder uden skelpæle, hvor mennesker frit kan færdes, og hvor jordejerne fortsat følger allemandsrettens uskrevne spilleregler.
På Læsø finder man derfor en sammensmeltning af natur- og kulturskabte livsvilkår, som ikke ses mange andre steder i Danmark, og som forsat er det økonomiske fundament for Læsøs erhvervsliv, hvad enten det gælder landbrug, fiskeri, skovbrug eller turisme.
De natur- og de kulturskabte vilkår står stærkt både i det ydre og i det enkelte menneskes holdning til tilværelsen. Læsøs naturlige vilkår og de dertil knyttede særlige forhold i historien, i uddannelsesmulighederne, i erhvervsudviklingen og i samkvemmet med det øvrige samfund er forhold, som i ganske høj grad optager sindene, og som er præget af en vilje til at klare sig selv på de givne betingelser.
Gennem århundreder har der således været en konflikt mellem læsøboernes egne ønsker og øvrighedens planer med Læsø. I henved 800 år gjaldt det den særlige saltskat, som - gennem afbrænding af skoven for at skaffe træ til saltsydningen - endte med at omdanne Læsøs frodige middelalderskove til de kummerlandskaber, der dominerede Læsø fra omkring 1700 til 1950. Og i vore dage gælder det udlægningen af nationale og internationale naturfredninger og beskyttelseszoner, som i væsentlig grad flytter ansvaret for udviklingsmulighederne fra Læsø til amt og stat.
Denne bog er derfor tænkt som et geologisk og landskabsbeskrivende bidrag til de myndigheder, som har særlige ansvar på Læsø, og som finder anledning til og mulighed for at respektere de særlige naturgivne forhold, der er udgangspunktet for, om Læsø kan overleve både som selvhjulpet samfund og som hjemsted for nogle af landets største naturværdier.
Uden kærlighed til både naturen og det samfund, som lever midt i den, går det ikke. Udfordringerne vil blive store for at sikre Læsø som selvhjulpet intakt samfund med autentiske naturområder og erhvervsmuligheder. Rigdommen ved at leve på eller ved at besøge Læsø er, at Læsø har både det pulserende samfunds og naturreservatets kvaliteter. På Læsø er disse kvaliteter smeltet sammen - og det skal de gerne fortsætte med at være.