Kangia eqqaalu

I sommeren 2004 vedtog 'The World Heritage Committee' at optage Ilulissat Isfjord på verdensarvslisten. Ilulissat Isfjord er den første lokalitet i Grønland der har fundet plads på den prestigefyldte liste, og det første naturvarvsområde inden for rigsfællesskabet. I anledningen af at Ilulissat Isfjord blev optaget på verdensarvslisten har Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse udarbejdet en bog om isfjorden, med bidrag fra en række eksperter.

Redigeret af Ole Bennike, Naja Mikkelsen, Henrik Klinge Pedersen og Anker Weidick

Sermeq Kujalleq bevæger sig med en hastighed på 19 meter i døgnet. Den kalvende front er godt 5 kilometer lang, og den ligger helt inde i bunden af isfjorden. Der er jævnligt større og mindre stykker is, som falder ned af den stejle front. Når isfjeldene ligger strandet ved mundingen af isfjorden, smelter de ganske langsomt, og til sidst er de blevet så små, at de kan flyde over de lavvandede områder. De fortsætter videre ud i Disko Bugt, og siden over mod Canada. De kan drive langt sydpå og udgøre en fare for de skibe, der krydser Atlanterhavet fra Nordvesteuropa til Nordamerika. Måske var det et isfjeld fra Ilulissat egnen, der gjorde det af med Titanic i 1912.

Isfjorden huser et rigt liv, og der fiskes en stor mængde hellefisk fra havisen om vinteren. I Ilulissat findes den største fiskefabrik i Grønland, og udover hellefisk er det især rejer, som behandles. Fiskeri og arbejde på fiskefabrikken er de vigtigste erhverv i Ilulissat, men turisme spiller en stigende rolle. Omkring 10.000 turister besøger hvert år Ilulissat, som er den tredjestørste by i Grønland med en befolkning på 5000. I fremtiden kan der dog forventes et stigende antal turister, idet lokaliteter der er optaget på verdensarvslisten erfaringsmæssigt besøges af mange turister.

Den rige isfjord har dannet basis for bosætninger i en periode på 4400 år. Først bosatte Saqqaq folket sig ved isfjorden, siden fulgte Dorset folket, og omkring år 1200 bosatte Thulefolket sig ved isfjorden. Thulefolket har givet ophav til den nuværende grønlandske befolkning. Ganske nær Ilulissat findes en arkæologisk lokalitet, Sermermiut, hvor der findes rester fra alle tre kulturer i en lagserie. Imellem kulturlagene findes lag uden spor efter mennesker, og formentlig har Grønland været folketomt i perioder.

Ilulissat ligger nord for polarcirklen. Det betyder, at der er en periode om sommeren med midnatssol, hvor solen ikke går ned, og en periode om vinteren hvor solen ikke står op. Om vinteren er det ikke usædvanligt med temperaturer under minus 30 grader, men om sommeren ligger temperaturen normalt på 5-10 grader. Landområderne ved isfjorden domineres af gnejs og granit, som er dannet for omkring 1800 millioner år siden, dybt i jordskorpen, i bunden af gamle bjergkæder. I årmillionernes løb er toppen af bjergkæderne slidt ned, og i dag ser man bjergarter, der blev dannet i rødderne af bjergkæderne. Fjorden er oprindeligt dannet som en floddal, men under de sidste istider har isen uddybet dalen, således at der er dannet en fjord. Når sten og klippestykker fryser fast i isens underlag, kommer den til at virke som en gigantisk fil. Man siger ofte, at Grønland endnu befinder sig i en istid, men under sidste istids maksimum var praktisk taget hele landet dækket af Indlandsisen, og ydermere var det langt koldere end i dag. Sidste istid sluttede brat for 11.550 år siden, og siden da har klimaet været forholdsvist stabilt. Under den Lille Istid var klimaet dog lidt koldere end i dag, og siden kulminationen af den Lille Istid omkring 1850 har bræfronten i isfjorden trukket sig mere end 25 kilometer tilbage.

De dominerende plantesamfund ved isfjorden er dværgbuskhede og fjeldmark. Lokalt kan man finde pilekrat, hvor pilene kan bliver en til halvanden meter høje. Om sommeren træffes en del fugle i området, så som snespurv og laplandsværling. Ved mundingen af isfjorden er der store flokke af mallemukker. Om vinteren er der mest ravne og måger.