Fra det nordlige Sokkelund - Noget om geologi, teglværker, grusgrave og tørveskæring

Nordsjælland har gennem tiden i meget høj grad forsynet København med geologiske råstoffer til bygge- og anlægsarbejder og i nogen udstrækning med tørv til opvarmning. I bogen fortælles om baggrunden, der skal søges i områdets geologiske forhold. Der fortælles bl.a. om de forskellige typer af jord, der blev aflejret da isen dækkede Nordsjælland, og om dyrenes og planternes indvandring i den varme tid, som fulgte efter istiden.

Forfatter: Ole Bertelsen

I 1969 udsendte Danmarks Geologiske Undersøgelse den første bygeologi. Den handlede om jordbundsforholdene i Helsingør og var skrevet af geologen Ellen Louise Mertz. Man kunne især i slutningen af tresserne konstatere en voksende efterspørgsel efter oplysninger om byernes jordbund, specielt den eventuelle tilstedeværelse af blødbundsforekomster med deraf følgende funderingsproblemer.

DGU havde det held, at man rådede over den rette person til at udarbejde de bygeologiske beskrivelser. Fru Mertz havde en ingeniør-geologisk uddannelse og en årelang erfaring i bedømmelse af jordlagenes anvendelighed som byggegrund. At hun ved seriens start havde passeret de 70 år, var ikke noget handicap for hende.

Energien og hukommelsen var i behold. Energien holdt til 10 bygeologier. Da hun i 1985 havde færdiggjort en bog om Korsør, erklærede hun, at hun ikke orkede flere. Hun var på det tidspunkt fyldt 89 år, så det må nok siges at være en forståelig reaktion fra hendes side.

Det faldt så i min lod at videreføre de bygeologiske beskrivelser. Det blev i første omgang til en bog om Aalborgområdets geologi, fundering, råstoffer og vandindvinding. Der var således tale om en udvidelse af emnekredsen med et afsnit om råstofudnyttelsen i historisk belysning samt et kapitel om byområdets vandforsyning gennem tiderne.

Den foreliggende publikations måske lidt usædvanlige titel skyldtes især vanskelighederne ved at finde en velegnet fællesbetegnelse for de kommuner, som bogen handler om. Valget er faldet på Sokkelund, fordi dette herreds nordlige del omfatter alle fire omegnskommuner. Til den resterende del af herredet hører bl.a. Herlev og kommunerne på Amager.

Denne bog afviger på væsentlige punkter fra Aalborg-bogen. Der er således ikke foretaget nogen behandling af funderingsforholdene. Det skyldes, at der igennem de senere år er gennemført så mange geotekniske og geologiske undersøgelser i området, at det vil være halsløs gerning at forsøge at sammenfatte den således tilvejebragte viden i en overskuelig fremstilling.
Tilsvarende må man undvære et afsnit om vandforsyningens historie, men her er forklaringen en anden. Emnet var oprindelig medtaget i den planlæggende fase. Det viste sig imidlertid, at en beskrivelse af udviklingen i vandindvindingen fra kilder og bybrønde til den nuværende regionale vandforsyning ville komme til at indeholde så meget og så spændende stof, at dette emne burde behandles i en selvstændig publikation. Gid den må komme engang.

Udarbejdelsen af en bog som denne kan kun gennemføres med bistand udefra. Jeg er meget taknemlig for den hjælp, jeg har modtaget. Takken skal specielt rettes til:

Museumsinspektør, Ph.D. Niels Peter Stilling og den øvrige stab på Søllerød Museum.
Byhistorisk Arkiv for Søllerød Kommune samt medlemmerne af projektgruppen ved Søllerød Museum.
Arkivar, cand.mag. Jeppe Tønsberg, Byhistorisk samling for Lyngby-Taarbæk Kommune.
Arkivar Harriet Tranum-Jensen.
Gentofte lokalhistoriske arkiv.
Gladsaxe lokalhistoriske arkiv.
Øregårds Museum.
Lektor Kim Aaris-Sørensen, Zoologisk Museum.
Erik Bøgelund-Madsen, Gladsaxe Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen.

På hjemmefronten har jeg modtaget stor hjælp fra instituttets grafiske sektion, specielt dens leder, Henrik Klinge Pedersen og fotograf Peter Moors. Der skal også lyde en tak til Marianne N. Olsen, som har renskrevet manuskriptet samt til chefgeolog Arne Dinesen og fhv. statsgeolog, dr.phil. Leif Banke Rasmussen, som har haft besværet med at gennemlæse bogen og derefter ydet værdifulde bidrag til forbedring af teksten.