Danske forsteninger

Kort fortalt - danske forsteninger giver en kortfattet beskrivelse af de fossiler, dvs. levninger af dyr og planter, som der er en god chance for at finde i den danske natur. Findestederne kan være stranden, kystklinter, råstofgrave eller den bare jord. Viden om forsteninger, der kan findes i Danmark, er med til at belyse den miljøhistoriske udvikling i Danmark fra tidlig kambrium for ca. 600 mio. år siden til den nære historiske fortid.

Forfattere: Leif Banke Rasmussen og Peter Moors

I et land som Danmark kan man udmærket finde mange mærkelige sten, hvis man har øjnene åbne for det. Det kan man til trods for, at landet ikke har bjerge og klipper, bortset fra Bornholm. Det skyldes først og fremmest, at gletscherne i fortidens istider har medbragt millioner af større eller mindre stykker af de klipper, som gletscherne har knust under deres fremmarch fra Skandinavien nedover det nordeuropæiske lavland. De fleste af de talrige sten, som gletscherne efterlod i Danmark, da de smeltede bort, er netop stykker af Skandinaviens bjerge og klipper. Men gletscherne har også flyttet stykker af flint, kalksten og skifer fra de steder, hvor selve den danske undergrund lå blottet for isen.

En del af de løse sten, som findes i vore grusgrave og på stranden, indeholder forsteninger af forskellige slags dyr og planter.
Ofte tiltrækker de sig opmærksomheden ved at stenen indeholder et særligt mønster eller en aftegning, der umiddelbart får en til at tænke på et eller andet dyr eller en plante.
Der er imidlertid også figurer i sten, som ikke har noget med fortidige levende væsener at gøre. Når man flækker en revnet sten, kan man på brudfladerne ofte finde noget, der ligner et blad, en bregne eller et andet mønster.
Det er ikke en forstening af et blad, men et figurmønster, dannet ved at væske er trængt ind i de tynde revner i stenen. Et lignende fænomen kan ses på frosne ruder.

Man kan også blive narret til at tro, at man står overfor en forstening, når man f.eks. finder en af de mange klumper flint, som kan antage alle mulige uregelmæssige former. Nogle af dem kan tilfældigvis minde om et eller andet dyr.

Sådanne flintklumper ligner ofte hele dyr, med hud og hår og det hele. Men der er kun tale om flint. Bløddele af dyr når næsten aldrig at blive forstenede, før de bliver nedbrudt. Enkelte eksempler kendes dog, nemlig bl.a. de frosne lig af mammutter i Sibiriens jord.

Indledning

Hvad er en forstening?

Hvor finder man forsteninger?

Hvad bruger man forsteninger til?

  1. Koraller
  2. Ormerør
  3. Svampe
  4. Raslesten
  5. Bryozoer
  6. Brachiopoder
  7. Muslinger
  8. Søtænder
  9. Snegle
  10. Ortoceratitter
  11. Ammonitter
  12. Nautiler
  13. Vættelys
  14. Søpindsvin
  15. Graptolitter
  16. Trilobitter
  17. Krabber
  18. Insekter
  19. Fisk
  20. Hajtænder
  21. Ryghvirvler af hval
  22. Pæleorm
  23. Planteforsteninger

Hvordan kommer man videre

Gå på museum

Danekræ

Geologisk tidsskema

undefined

DANSKE FORSTENINGER ER DESVÆRRE UDSOLGT

Andre oplysninger

Udgivet: 1993

ISBN: 87-88640-91-4