Marin råstofdatabase (Marta)

I den marine råstofdatabase MARTA finder man data fra råstofundersøgelser lavet i danske farvande siden 1980. De omfatter oplysninger om seismiske sejllinjer og de bagvedliggende akustiske data, informationer om boringer og overfladeprøver samt rapporter.

Data i MARTA stammer hovedsagelig fra råstofundersøgelser, men råstofdatabasen indeholder også data fra andre undersøgelser.

I databasen kan man også finde et kort over havsedimenter i de danske farvande, og man kan se billeder og videoer af havbunden. 

Råstofdatabasen MARTA indeholder desuden oplysninger om kortlagte råstofressourceområder.

Disse oplysninger er resultatet af GEUS' bearbejdning og tolkning af indrapporterede råstofundersøgelser. Her finder man oplysninger om ressourceområdernes beliggenhed, forekomsternes kvalitet i form af ressourcetype, geologisk dannelsestype samt ressourcesikkerhedsparametre (påvist, sandsynlig eller spekulativ).

Ressourceområdernes råstoftyper er angivet efter samme retningslinjer, der kræves af indvindingsfirmaerne ved indberetningen af produktionsdata til Miljøstyrelsen. De indberettede data omfatter de fire marine råstofklasser; sand 1, grus 2, ral 3 og fyldsand 4. Karakteriseringen er lavet på baggrund af udvalgte kvalitetsparametre, hvor kornstørrelsesfordeling er den grundlæggende parameter.

Kortlægningsnøjagtigheden afhænger af typen og tætheden af de bagvedliggende data. Det er illustreret i databasen med en signatur i tre niveauer: påviste, sandsynlige og spekulative ressourcer:

  • Påviste ressourcer giver en generel vurdering af volumen og kornstørrelse og i visse tilfælde ligeledes materialekvalitet. Der gives et kvalificeret bud på hvad og hvor meget, der kan produceres og af hvilken kvalitet, med en usikkerhed på ca. 20%. Undersøgelsesniveauet svarer til fase 1b undersøgelse, jf. råstofbekendtgørelsens undersøgelseskrav.
  • Sandsynlige ressourcer er afgrænset og volumen er rimeligt velkendt på basis af få seismiske linjer og prøvetagninger med tilhørende kornstørrelsesanalyser.
  • Spekulative ressourcer er hovedsagelig dokumenteret ved spredte seismiske data og formodet ud fra en geologisk model.

 

BAGGRUND FOR RÅSTOFDATABASEN

I henhold til råstoflovens § 28 skal indsamlede geologiske efterforskningsdata indberettes til GEUS. Den Marine Råstofdatabase er udviklet i et samarbejde mellem GEUS og Miljøstyrelsen for at samle disse data, og gøre data frit tilgængelige for råstoferhvervet og andre interessenter.

GEUS indgik i 2013 en aftale med Miljøstyrelsen om udviklingen af Råstofdatabasen for at kunne gøre ikke-fortrolige data tilgængelige for interessenter, primært myndigheder og råstofbranchen. Formålet med projektet var at etablere et system, der både tilfredsstiller myndigheders og råstofbranchens behov for viden og samtidig lever op til GEUS’ krav til indlæsning, lagring og præsentation af data.