Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2016. Status og udvikling 1989-2015

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2016. Status og udvikling 1989-2015

​Grundvandsovervågning 1989-2015 består af to rapporter: En samlet rapport på 128 sider og en resumerapport på blot 27 sider. Rapporterne præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand og udvikling. Data er indsamlet af Naturstyrelsen i overvågningsboringer, som en del af den nationale grundvandsovervågning, og derudover bygger rapporterne på resultaterne af vandværkernes boringskontrol.
Den samlede rapport  rummer en detaljeret gennemgang af såvel formål og metoder, som de faglige resultater. I resumerapporten formidles resultaterne med fokus på udvalgte figurer med kortfattede forklaringer.



Redaktør: Lærke Thorling

DEN SAMLEDE RAPPORT

Indhold (128 s.):

Forord
Indholdsfortegnelse
1 Sammenfatning
1 Summary in English
2 Formål og stationsnet
3 Datagrundlag og metoder
4 Grundvandets strømning og opholdstid
5
Nitrat
6 Uorganiske sporstoffer
Organiske mikroforureninger
Pesticider
Vandindvinding
10 Det Nationale Pejleprogram
11 Referencer 

Hjemtag (download)

g-o-2015.pdf (~7,5 MB)
g-o-2015-bilag.pdf (~3,3 MB)


RESUMERAPPORTEN

Indhold (27 s.):

1 Grundvandsressourcen og dens udnyttelse
2 Nitrat i grundvandet
3 Uorganiske sporstoffer
4 Perfluorforbindelser - Vandværkernes boringskontrol
5 Pesticider

Hjemtag (download)

g-o-2015-resume.pdf (~3,4 MB)

Forside resumerapport

Der er rettet i rapporten pr. 20.03.2017. Se rettelsesblad​ (pdf~12 KB​)

Forsiden samlet rapport

 

 

Forord (samlet rapport)
Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet i perioden 1989 til 2015 som led i Den Nationale Grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP). Fra de almene vandværker præsenteres data fra egenkontrollen af grundvandsvandkvaliteten i vandværksboringerne. Fra indvindere af grundvand og overfladevand; vandværker, industrier, markvandere mv. rapporteres indberettede oplysninger om vandindvindingens størrelse.
De indsamlede data er præsenteret i en række figurer og tabeller, der hvert år opdateres i den løbende rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres supplerende resultater og konklusioner. Derudover kan der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema. I år er temaet
anvendelse af de seneste dateringsdata til vurdering af udviklingen i grundvandets nitratindhold. Kapitlet ”organiske mikroforureninger” indgår ikke hvert år og er ikke med i dette års rapport, bortset fra
en præsentation af overvågning af perfluorerede stoffer (PFC-stoffer) forbindelser i vandværkernes indvindingsboringer. Kapitlet om fosfor indgår også kun hvert andet år, og blev rapporteret sidste år og rapporteres
igen næste år.

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede aktører i overvågningen, herunder Styrelsen for Vand og Naturforvaltning (tidligere Naturstyrelsen), Miljøstyrelsen, kommuner, vandforsyninger og Aarhus Universitet (DCE). En kortfattet sammenfattende rapport udgives samtidigt.

Begge rapporter udkommer alene elektronisk på GEUS´ hjemmeside www.geus.dk.

Rapporterne bygger på en række afsnit fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende fagområder som deres arbejdsområde:

  • Grundvandets Strømning og Alder: Lærke Thorling og Flemming Larsen
  • Nitrat og andre Hovedbestanddele: Birgitte Hansen og Lærke Thorling
  • Uorganiske Sporstoffer: Carsten Langtofte Larsen
  • Organiske Mikroforureninger: Carsten Langtofte Larsen
  • Pesticider: Anders R. Johnsen
  • Vandindvinding: Lars Troldborg
  • Det Nationale Pejleprogram: Susie Mielby

© Denne rapport er behæftet med copyright. Hvis figurer eller andet materiale anvendes skal den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside www.geus.dk eller www.grundvandsovervaagning.dk ved en henvisning til denne rapport: Thorling, L., Hansen, B., Larsen, C.L., Larsen, F., B., Mielby, S., Johnsen, A.R., og Troldborg, L. 2016: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2015. Teknisk rapport, GEUS 2016.

ISBN Print 978-87-7871-453-4
ISBN Online
978-87-7871-454-1

 


Sammenfatning (samlet rapport)

Overvågningen af grundvandet (GRUMO) og det øvrige vandmiljø har fundet sted i næsten 30 år, med en systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Dette års grundvandsovervågningsrapport præsenterer resultaterne for perioden 1989-2015. Overvågningsprogrammets formål, udvikling og metoder præsenteres i rapportens kapitel 2 og 3. Kapitel 4 beskriver de geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske forudsætninger for grundvand og vandforsyning i Danmark.

Mens kapitel 2 således skitserer den forvaltningsmæssige ramme for grundvandsovervågningen, giver kapitel 4 den faglige baggrund for de fortolkninger, der præsenteres i kapitel 5-10, hvor der fokuseres på de indsamlede overvågningsdata.

Overvågning af grundvandet finder sted i følgende sammenhænge:
  • Grundvandsovervågningen, GRUMO (1989 ff.)
  • Landovervågningen, LOOP (1989 ff.)
  • Vandværkernes boringskontrol (1989 ff.)
  • Oppumpede vandmængder på vandværker, industri, markvandere mv. (ca. 1980 ff.)
De indsamlede data er tilgængelige i den fællesoffentlige database JUPITER.

Derudover gennemføres der også en overvågning af grundvand i forbindelse med forurenet jord og punktkilder i henhold til jordforureningsloven samt virksomheders egenkontrol iht. miljøgodkendelser. Denne opgave varetages af regioner, kommuner og Miljøstyrelsen. Data herfra rapporteres ikke systematisk til JUPITER og er IKKE genstand for nærværende rapportering.
 
Datagrundlag
Rapporteringen af grundvandsovervågningen omfatter kemiske analyser og pejledata for grundvandet samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand. Det datamateriale, der ligger til grund for rapporten, er udtrukket fra JUPITER ud fra særlige kriterier, som blandt andet sikrer en veldefineret datakvalitet, herunder frasortering af dubletter og kontrol af anvendte koder.

Alle data om grundvand og drikkevand, der er omfattet af ”Dataansvarsaftalen”, skal være tilgængelige i JUPITER.

GEUS modtager løbende opdaterede oplysninger fra kommunerne om vandværkernes oppumpede vandmængder og om forkerte eller mangelfulde data for perioden 2007-2015. På trods af, at der er sket væsentlige forbedringer i indberetningerne i de senere år, er det samlede overblik over antallet af aktive
vandværker og indvindingsboringer dog fortsat ikke helt opdateret. Dette betyder, at der er risiko for, at der i datagrundlaget for nærværende rapport medtages vandværksboringer, der ikke aktuelt anvendes til drikkevandsproduktion. Tilsvarende er det sandsynligt, at der kan findes aktive vandværksboringer, der ikke indgår i databehandlingen i denne rapport. Det vurderes imidlertid, at dette ikke har væsentlig betydning for den samlede landsdækkende vurdering af grundvandets kvalitet og kvantitet.

Der blev i 2015 udtaget vandprøver fra i alt 758 indtag til grundvandsovervågning, heraf er 610 ”gamle” indtag etableret før 2007 i de 62 oprindelige GRUMO-områder og 148 ”nye” indtag fra det distribuerede GRUMO-stationsnet, der er etableret fra og med 2007. Endvidere er der anvendt analyser fra 91 indtag fra de fem LOOP-områder i landovervågningsprogrammet.

Det Nationale Pejleprogram gennemførtes i 2015 i 139 indtag. Omfanget af såvel nye som gamle pejledata fra overvågningsprogrammet, der er tilgængelige i JUPITER, er steget det forløbne år.

Udbygning af stationsnet
Gennem årene er stationsnettet revideret flere gange for at kunne imødekomme udviklingen i de forvaltningsmæssige behov. Et vigtigt indsatsområde for grundvandsovervågningen har siden 2007 været at justere og udbygge stationsnettet for bedre at kunne understøtte vandområdeplanerne og implementeringen af EU´s Vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne skal bygge på overvågningsdata, der indsamles på baggrund af et overvågningsnet, der er udformet således, at det giver ”et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede, menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres”, jf. EU’s Vandrammedirektiv.

I denne programperiode (2011-2015) inddrages nye overvågningsindtag, hvorfra der udtages vandprøver og grundvandsstanden pejles. Samtidigt lukkes nogle af de oprindelige overvågningsindtag, mens andre har indgået siden 2011 med en lavere prøvetagningsfrekvens. Ud over at bore helt nye overvågningsboringer,
har der også været fokus på at inddrage eksisterende boringer fra den statslige grundvandskortlægning som supplement til at bore nye overvågningsboringer. I alt 175 indtag er inddraget i nærværende programperiode.

Metoder
I denne rapport er der anvendt en række indikatorer og opgørelsesmetoder med det formål at beskrive, hvorledes de enkelte stoffer optræder i grundvandet. Som udgangspunkt bearbejdes data, så opgørelserne er på indtagsniveau.

Det bærende princip for hovedparten af figurerne er, at der fokuseres på,  hvorledes koncentrationerne fordeler sig i tid og rum. Der beregnes kun undtagelsesvist gennemsnit på data på tværs af forskellige indtag. I stedet er der fokus på, hvor store andele af de undersøgte indtag (populationen), der ligger over eller under kravværdier og detektionsgrænser. I det omfang, der på tværs af forskellige indtag beregnes gennemsnit, præsenteres også median og spredning, som regel udtrykt ved fraktiler.

For at kunne håndtere udviklingen i stationsnettet og indtagenes forskellige prøvetagningshyppigheder og aktive perioder er særlige metoder anvendt til at give et billede af den samlede påvirkning over en periode og dermed øge mulighederne for at identificere effekten af handleplaner og andre miljøindsatser.

Nitrat
Stort set overalt i Danmark findes der nitrat i den øvre del af grundvandsmagasinerne. Den dybdemæssige udbredelse af nitrat i grundvandsmagasinerne varierer dog meget fra tæt på terræn og ned til mere end 100 m u.t. Mægtigheden af de nitratholdige lag er størst, hvor beskyttelsen af grundvandsmagasiner er ringe, hvilket fx gælder områder i Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland.

I både GRUMO og LOOP har omkring 20 % af alle de overvågede indtag et nitratindhold over kravværdien på 50 mg/l, mens det er tilfældet for omkring 1 % af vandværksboringerne fra de almene vandværker. Dette hænger sammen med det forhold, at den nitratholdige del af grundvandet mange steder fravælges af vandforsyningerne, og at indvindingen derfor hovedsagelig baseres på det dybere, reducerede og nitratfrie grundvand. Vandværksboringer med et højt nitratindhold er sandsynligvis lukkede, idet andelen af almene vandværker med nitratfrit drikkevand er steget gennem de sidste tre dekader (Schullehner & Hansen, 2014).

Effekten af vandmiljøhandlingsplanerne på udvaskningen af nitrat til grundvandet kan vurderes ved en analyse af nitratindholdet i det iltholdige grundvand. I 2015 havde omkring 40 % af indtagene i det iltholdige grundvand i GRUMO mere end 50 mg/l nitrat, mens der i det iltholdige øvre grundvand i LOOP på sand- og lerjorde var et nitratindhold over 50 mg/l i hhv. 54 % og 13 % af prøverne.

Udviklingen i det iltholdige grundvands nitratindhold undersøges ved hjælp af datering af grundvandet. Dateringen muliggør beregning af grundvandets dannelsesår. Herved kan nitratindholdet i grundvandet sammenholdes med tidspunkter for gennemførsel af tiltagene i vandmiljøhandlingsplanerne og kvælstoftildeling i landbruget.

I dette års rapport er der foretaget en yderligere bearbejdning af de data, der blev præsenteret for første gang i sidste årsrapportering (Thorling m.fl., 2015), og som er publiceret i Hansen & Larsen (2016). Der iagttages en stigning i grundvandets nitratindhold i grundvand, der er dannet mellem 1944 og ca. 1975, dernæst en stagnation for dannelsesår omkring 1975-1985, et tydeligt fald i koncentrationerne for grundvand dannet mellem ca. 1985-1998 og til sidst et spring op i nitratindhold og et faldende niveau frem til 2012 som dannelsesår.

I Danmark har der siden 1940’erne været en tydelig sammenhæng mellem den årlige udvikling i N-overskuddet og nitrat i iltet grundvand på det overordnede nationale niveau (Hansen & Larsen, 2016).

I dette års rapport vises regressionsanalyser af nitratrends i individuelle indtag med iltet grundvand. Der ses en udvikling mod et faldende nitratindhold i iltet grundvand både, når kun indtag med signifikante trends betragtes, og når både indtag med signifikante og non-signifikante trends inddrages. Vurderingen for perioden 1998-2014 bygger på et spinklere grundlag end for de øvrige perioder.

I det terrænære grundvand i LOOP analyseres udviklingen i det iltholdige grundvand i forhold til prøvetagningstidspunktet. Både i sandjords- og lerjordsoplandene observeres det største fald i nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand i første halvdel af overvågningsperioden frem til henholdsvis 2000 og 2006. I de seneste prøvetagningsår ligger den årlige gennemsnitskoncentration af nitrat i iltet grundvand i sandjordsoplandene over kravværdien, mens den årlige gennemsnitskoncentration i lerjordsoplandene ligger under kravværdien. I 2015 er det gennemsnitlige nitratindhold på 61 mg/l og 26 mg/l i henholdsvis sand- og leroplandene, dvs. mere end dobbelt så højt i sandjordsoplande i forhold til lerjordsoplande.

Uorganiske sporstoffer
En række uorganiske sporstoffer optræder i dansk grundvand i koncentrationer over kravværdierne. I nogle tilfælde skyldes dette naturlige processer, mens det i andre tilfælde skyldes påvirkninger fra menneskelige aktiviteter.

I overensstemmelse med resultaterne fra tidligere års overvågning, viser resultaterne fra 2015, at det for en række indtag i overvågningsprogrammet gælder, at indholdet af sporstoffer i grundvandet overstiger kravværdierne for drikkevand. Dette gælder især for arsen og nikkel, men også for aluminium og bly. I områder, hvor grundvandet har høje indhold af disse stoffer, kan den simple vandbehandling på vandværkerne og/eller fokus på indvindingsstrategien imidlertid understøtte levering af drikkevand, der overholder kravværdierne.

Der er i 2015 fundet overskridelser af kravværdierne for drikkevand for ét eller flere stoffer i 56 % af de 80 undersøgte indtag i GRUMO og i 13 % af de 1290 undersøgte vandværksboringer. Desuden viser resultaterne fra de undersøgte indtag i GRUMO en samtidig overskridelse på to stoffer (ofte aluminium og nikkel), tre stoffer (ofte aluminium sammen med bly, cadmium, nikkel eller zink) og fire stoffer (aluminium, bly, kobber og zink) i henholdsvis 17 %, 8,8 % og 2,5 % af indtagene.

Resultater fra de undersøgte indtag i GRUMO i perioden 1993-2015 viser fra 2010 en stigning i andelen af indtag med koncentrationer af aluminium over kravværdien, og i 2015 havde næsten hvert tredje undersøgte indtag, i alt 24 indtag ud af 80, koncentrationer af aluminium over kravværdien. Dette hænger sammen med udbygningen af stationsnettet, der i de seneste år især har fundet sted i Vestjylland, hvor indholdet af aluminium som følge af lavere pH-værdier ofte er højere i grundvandet end i resten af landet. I en periode, hvor stationsnettet udbygges, vil særligt mange nye indtag blive prøvetaget i de enkelte år, hvorfor resultaterne fra de enkelte år ikke er repræsentative for landet som helhed.

Perfluorforbindelser – Vandværkernes boringskontrol
I 2015 blev der i Drikkevandsbekendtgørelsen som noget nyt stillet krav til vandforsyningerne om at kontrollere råvandet og drikkevandet for perfluorforbindelser, PFC, når der i oplandet er kendskab til grunde, som er eller kan være forurenet med disse stoffer (Miljø- og Fødevareministeriet, 2015). I praksis analyseres der for den delmængde af de perfluorerede stoffer, der går under betegnelsen perfluorerede alkylsyreforbindelser (PFAS-forbindelser). I de 116 prøver, vandværkerne udtog i 2015 og indberettede til JUPITER, er der ikke fundet overskridelser af sumkoncentrationen på 0,1 μg/l. Højeste sum er 0,0557 μg/l.

Pesticider i grundvandsovervågningen (GRUMO)
I 2015 blev der i GRUMO påvist pesticider i 36 % af de undersøgte indtag, mens kravværdien på 0,1 μg/l var overskredet i 9,4 % af indtagene. I perioden 2013-2015, hvor næsten alle aktive indtag er prøvetaget mindst én gang, blev der mindst én gang i perioden påvist pesticider i 43,1 % af de undersøgte indtag, mens kravværdien var overskredet mindst én gang i 12,9 % af de undersøgte indtag. De højere fundandele i perioden 2013-2015 sammenlignet med enkeltårene t skyldes bla., at indtag uden pesticider er prøvetaget en smule hyppigere end indtag med pesticider. I de senere år har der i det øvre grundvand (0-20 m u.t.) været en faldende andel af indtag med pesticider over kravværdien. Dette peger på, at reguleringen af pesticiders anvendelse nu reflekteres i det øverste og yngste grundvand. Faldet i andelen af indtag over kravværdien i det øvre grundvand kan betyde, at pesticidudvaskningen har toppet. I lag dybere end 20 m u.t. stiger fundandelene fortsat.

Pesticider kan inddeles i tre grupper i forhold til den administrative status: godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført begrænsninger på anvendelsen af hensyn til grundvandet. I analyseprogrammet har der siden 2011 indgået i alt 31 stoffer, hvoraf de 21 er forbudte pesticider eller deres nedbrydningsprodukter, fem er regulerede og fem er tilladte. I 2013-2015 blev der fundet godkendte stoffer i 2,2 % af de undersøgte indtag (0,4 % >0,1 μg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 5,2 % (2,1 % >0,1 μg/l) og forbudte stoffer i 39 % (10,5 % >0,1 μg/l). Nedbrydningsproduktet BAM fra det forbudte pesticid dichlobenil udgør fortsat det hyppigste stof med fund i 16 % af de undersøgte indtag (9,4 % >0,1 μg/l) i 2015. Nedbrydningsproduktet BAM fra det forbudte pesticid dichlobenil udgør fortsat det hyppigste stof med fund i 16 % af de undersøgte indtag (9,4 % >0,1 μg/l) i 2015.

Pesticider i grundvandet i vandværksboringer (boringskontrollen)
Andelen af aktive vandværksboringer med pesticider eller nedbrydningsprodukter har siden 2003 stabiliseret sig omkring 23-26 % baseret på årlige opgørelser, dog med en svagt stigende tendens inden for de seneste fem år. I 2015 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 27 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kravværdien på 0,1 μg/l (kravværdien for drikkevand og grundvand for enkeltstoffer) var overskredet i 3,6 % af boringerne. I perioden 2012-2015 blev pesticider fundet mindst én gang i ca. 20 % af de undersøgte boringer, hvor 2,7 % af de undersøgte boringer havde mindst én overskridelse af kravværdien. Opgørelsen for perioden 2012-2015 viser en mindre fundandel sammenlignet med enkeltårene, hvilket sandsynligvis skyldes, at boringer med fund analyseres oftere end boringer uden fund. Nedbrydningsproduktet BAM fra det forbudte pesticid dichlobenil udgør fortsat langt det hyppigste stof med fund i 20 % af de undersøgte vandværksboringer (2,2 % >0,1 μg/l) i 2015.

Fra januar 2012 er det obligatoriske analyseprogram for pesticider i grundvandet fra vandværksboringerne ændret, idet 21 ”nye” stoffer er tilføjet og otte andre udgået af programmet, fordi de ikke blev fundet. De hyppigst fundne ”nye” stoffer i perioden 2012-2015 var CGA108906 (1,7 %), DEIA (1,6%) og 2,6- dichlorbenzosyre (1,1 %), hvor CGA108906 også viste den største andel med overskridelse af kravværdien (0,4 %). CGA108906 er et nedbrydningsprodukt fra det forbudte pesticid metalaxyl-m.

Mindst ét forbudt stof forekom mindst én gang i 2012-2015 i ca. 17 % af de undersøgte vandværksboringer, med mindst én overskridelse af kravværdien i 2,2 % af de undersøgte boringer. De regulerede stoffer forekom mindst én gang i perioden i 3,7 %, mens kravværdien blev overskredet mindst én gang i 0,4 % af de undersøgte vandværksboringer. De godkendte stoffer forekom i perioden mindst én gang i 0,4 %, mens kravværdien blev overskredet mindst én gang i 0,1 % af de undersøgte boringer.

Vandindvinding 
 
Den samlede oppumpede vandmængde i Danmark (uden markvanding) har en svagt faldende tendens i perioden 1990-206 fra ca. 700 mio. m3/år til ca. 500 mio. m3/år. Den samlede oppumpede vandmængde (uden markvanding) for 2015 er opgjort til 463 mio. m3/år. På grund af manglende indberetninger, kan den seneste værdi for den samlede oppumpning dog være større og faldet i oppumpningen dermed mindre.

Indvinding af grundvand til erhvervsformål (markvanding, gartneri og dambrug varierer markant fra år til år. I 2015 nåede denne del af indvindingen op på 269 mio. m3, hvilket svarer til ca. 41% af den samlede grundvandsindvinding for dette år, mens den i 2003 blot var på 123 mio. m3, der dengang svarede til ca. 20% af den samlede indvinding.

Indvindingen af overfladevand ligger på 10 mio. m3/år, hvilket blot udgør 2% af den samlede indvinding (uden markvanding). Overfladevand anvendes ikke til drikkevand, men bliver overvejende anvendt til erhvervsformål, fx grusvask indenfor råstofindustrien og til vanding.

De oppumpede vandmængder er en vigtig parameter i den nationale vandbalanceopgørelse og er uundværlige data som grundlag for vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand i forbindelse med vandplanarbejdet. For at muliggøre en optimal vurdering af udnyttelsesgraden af den tilgængelige vandressource er der behov for, at kommunerne fortsat sikrer, at de oppumpede vandmængder i videst mulige omfang indberettes til den fælles offentlige database JUPITER, jf. Drikkevandsbekendtgørelsen (Miljø- og Fødevareministeriet 2016a).

Det Nationale Pejleprogram
De seneste 100 år har nedbørsmængderne i Danmark været stigende, hvilket må forventes at afspejles i grundvandsstanden dels som en øget grundvandsressource, dels som forsumpning i lavbundsområder. Den gennemsnitlige årlige nedbør er steget med 4,4 % fra 712 mm i perioden 1961-1990 til 745 mm i 1991-2015, hvilket er en forøgelse af den gennemsnitlige årsnedbør på 33 mm/år.

GEUS har vurderet fem lange pejleserier i terrænære indtag, der vurderes at være repræsentative for forskellige dele af landet. Herudfra er noteret følgende tendenser:
  • Året 2015: Vandstanden i 2015 ligger hen over året for hovedparten af de udvalgte pejleserier højere end de tilsvarende værdier for både perioden 1961-1990 og 1991-2014.
  • Langsigtet udvikling: Flere, men ikke alle lange pejletidsserier, viser en svag stigning i grundvandsstand, i overensstemmelse med en generelt stigende nedbør.
  • Årsvariation: Tidsserierne viser en årsvariation i grundvandsstanden på op til 6 m.
  • Påvirkning fra den stigende nedbør siden 2000: Viser sig som et op til 1-2 m højere beliggende vandspejl. 
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2016. Status og udvikling 1989-2015