Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2008

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2008

Grundvandsovervågning 1989-2008. Rapporten præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand, baseret på data indsamlet af amterne og amternes årlige rapporter, der udføres som en del af den nationale grundvandsovervågning. Endvidere bygger rapporten på resultaterne af vandværkernes boringskontrol. 


Redaktør: Lærke Thorling

Indhold:

Forord
Indholdsfortegnelse
1 Sammenfatning
  • English summary
2 Indledning
3 Grundvandets alder
4 Hovedbestanddele
  • Nitrat i grundvand
  • Nitratindhold i grundvandets iltzone – grundvandsovervågning
  • Nitrat i grundvandets anoxiske zone - grundvandsovervågning
  • Nitratindhold i grundvand under landbrugsarealer – landovervågning
  • Nitrat, Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
  • Vandmiljøhandlingsplanernes effekt på grundvandets nitratindhold
  • Fosfor i grundvand
  • Udviklingen og tilstand for fosfor i Landovervågningsområderne
  • Tidsmæssige variationer i redoxzonernes dybde og tykkelse
5 Uorganiske sporstoffer
  • Grundvandsovervågning
6 Organiske mikroforureninger
  • Grundvandsovervågning
  • Vandværkernes kontrol af indvindingsboringer
7 Pesticider
  • Grundvandsovervågning
  • Vandværkernes indvindingsdybde og risikoen for pesticider
  • Geografisk fordeling af fund af pesticider og nedbrydningsprodukter
8 Vandindvinding
9 Det Nationale Pejleprogram
  • Udvalgte tidsserier
10 Hydrologisk modellering og vandressourcevurdering
11 DEVANO
12 Referencer

Hjemtag (download) HELE RAPPORTEN
g-o-2008.pdf (~7 Mb)
Bilag g-o-2008-bilag.pdf (~250 Kb)

PDF-filer kræver et separat program.
Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer
kan du hjemtage (downloade):
Acrobat Reader eller GSview

Forsiden af rapporten. Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet af miljøcentrene (og før 2007 amterne) i perioden 1989 til 2008, som led i den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP). Derudover præsenteres data fra vandværkernes egenkontrol af indvindingsboringernes vandkvalitet og omfang af vandindvinding samt i et vist omfang data fra andre grundvandsundersøgelser, fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Data er præsenteret med en række enkle indikatorer, der opdateres i den løbende rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres resultater og konklusioner. Derudover vil der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema. Omfanget af analyseprogrammet for grundvandsovervågningen er fastlagt i rapporten 'NOVANA' – det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen' (DMU 2007).

Det er besluttet, at resultaterne fra overvågningsprogrammet udelukkende formidles elektronisk på internettet. Herfra kan man printe en samlet rapport til eget brug.

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede aktører i overvågningen, herunder By og Landskabsstyrelsen, miljøcentre, kommuner, vandforsyninger og DMU.

Rapporten bygger på en række indlæg fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende fagområder som deres arbejdsområde:

  • Grundvandets hovedbestanddele: Birgitte Hansen og Lærke Thorling
  • Uorganiske sporstoffer: Carsten Langtofte Larsen
  • Organiske mikroforureninger: Carsten Langtofte Larsen
  • Pesticider og nedbrydningsprodukter: Walter Brüsch
  • Vandindvinding: Rasmus Rønde Møller
  • Det nationale pejleprogram: Claus Holst Iversen
  • Hydrologisk modellering og ressourcevurdering: Anker Lajer Højberg
Projektgruppen, der står bag databearbejdning og præsentation, består endvidere af Brian Sørensen, Kristian A. Rasmussen, Lisbeth Flindt Jørgensen og Richard Thomsen.

Denne rapport har ISBN 978-87-7871-274-5


Sammenfatning:

Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har nu fundet sted i 20 år, med systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Indholdet af overvågningsprogrammet præsenteres i kap 2. Dette års rapport præsenterer nye data fra 2008.

Datagrundlag
Efter kommunalreformen skal alle relevante data om grundvand og drikkevand ligge i den fællesoffentlige database JUPITER. Der er i det forløbne år sket en betydelig forbedring i forhold til kommunernes opdatering af vandværkernes status mht. tilladelser, boringsoplysninger mv. Der er stadig et efterslæb i forhold til indsendelse og godkendelse af kemianalyser fra boringskontrollen. Ansvaret for indsendelse af kemianalyser ligger hos laboratorierne, mens kommunerne har ansvaret for den efterfølgende godkendelse. Der er derudover mangelfuld indberetning af oppumpede vandmængder fra 2007 og 2008.
Der er i det forløbne år sket markante forbedringer på mængden af pejledata fra overvågningsprogrammet, der er tilgængelige i JUPITER: Der resterer dog fortsat et vist arbejde med at få indlæst alle overvågningsprogrammets pejledata, især fra dataloggere til JUPITER.

Nitrat
For at vurdere ændringen af grundvandets nitratindhold som følge af implementeringen af Vandmiljøplanen i 1987 og de efterfølgende indsatser må man se på det yngste iltede grundvand. Det ser ud til at gå den rigtige vej med nitratindholdet i det yngste iltede grundvand, idet effekten af vandmiljøplanerne begynder at kunne iagttages i grundvandet.

Der er gennemført en statistisk analyse af den tidslige udvikling i de enkelte indtag med iltet grundvand i grundvandsovervågningen (GRUMO) og i det øvre grundvand i landovervågningsområderne (LOOP).

I alt er det fundet at 82% af de iltede indtag i GRUMO har signifikante ændringer i nitratindholdet på 95% konfidensniveau. Heraf oplever omkring 62% af det yngste (0-15 år) iltede grundvand en signifikant faldende tendens i nitratindholdet, mens kun omkring 22% af det ældre (25-50 år) iltede grundvand oplever en tilsvarende signifikant faldende tendens. Samtidig er det vigtigt at pointere, at der stadig er mange overvågningsindtag i GRUMO, placeret i iltet grundvand, hvor der er en signifikant stigende tendens i nitratindholdet. Samlet set viser resultaterne fra GRUMO, at i alt 41% af de iltede indtag har signifikant faldende tendens i nitratindholdet, 41% har stigende tendens og i 18% påvises ikke nogen form for udvikling i nitratindholdet.

Resultaterne fra LOOP viser, der i det øvre grundvand i LOOP i 53% af samtlige indtag er en signifikant faldende tendens i nitratindholdet, for hele overvågningsperioden fra 1990 til 2008. Samtidig er det vigtig at understrege, at der også er indtag i det øvre grundvand i LOOP, hvor nitratindholdet har en signifikant stigende tendens gennem overvågningsperioden. Det vurderes, at årsagen til den signifikant faldende tendens i nitratindholdet i det øvre grundvand i LOOP i mange af indtagene sandsynligvis skyldes et samspil mellem den generelle reduktion i kvælstofudvaskningen fra rodzonen (Grant, 2009) og lokale hydrologiske forhold.

Det konkluderes, at det overordnet set ser ud til at gå den rigtige vej med hensyn til at reducere nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden. Der er behov for at undersøge disse forhold nærmere.

Kun i få vandværksboringer er der konstateret nitrat over grænseværdien for drikkevand, hvilket skyldes, at boringer med et for højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer, således at den forurenede del af grundvandet fravælges. Nitrat begrænser således omfanget af den anvendelige ressource, mens kun ganske få forbrugere udsættes for høje nitratindhold i drikkevandet.

Fosfat
En analyse af fosfordata fra det øvre grundvand i LOOP områderne viser at en væsentlig del af det opløste fosfor formentligt er organisk bundet. Dette mobile organiske fosfor kan forventes at stamme fra udvaskning fra landbrugsarealer. En konsekvens af iagttagelsen er, at fosfortransporten fra landbrugsaktiviteter til vandløb gennem det øvre grundvand muligvis er langt større end hidtil antaget, idet man hidtil har anset fosforindholdet i grundvandet for overvejende at være geologisk bestemt. Der er brug for nærmere undersøgelser af fænomenets omfang og årsager.

Miljøfremmede stoffer: Organiske mikroforureninger
På baggrund af den forbedrede indberetning af boringskontrollen er status for vandværkernes fund af organiske mikroforureninger opdateret for de seneste år. Rapporten indeholder fyldige bilag, med lister over, hvilke miljøfremmede stoffer, der er fundet og, i hvilke koncentrationer. Miljøfremmede stoffer (ud over pesticider) optræder som oftest kun i grundvandet i koncentrationer under grænseværdien for drikkevand, men lokalt kan enkeltstoffer give anledning til betydelige problemer, især hvor der er tale om punktkilder. Disse overvåges i anden sammenhæng i forbindelse med jordforureningsloven og afrapporteres af Miljøstyrelsen (MST, 2008).

Pesticider
Der findes stadig en stigende udbredelse af pesticider i grundvandet på landsplan, og i 2008 blev der fundet pesticider i næsten 40% af de undersøgte overvågningsindtag, mens grænseværdien for drikkevand på 0,1 µl var overskredet i ca. 11% af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er præget af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det mere dybtliggende og gamle grundvand er væsentligt mindre. En af årsagerne til flere fund i GRUMO siden 2004 er, at der nu udelukkende analyseres for pesticider og nedbrydningsprodukter i boringer med grundvand dannet efter 1950. Stoffet metribuzin (ukrudtsmiddel brugt i kartoffelmarker, forbudt siden 2003) og dets nedbrydningsprodukter findes hyppigt og stofferne har indgået i analyseprogrammet for GRUMO siden 2004, mens de normalt ikke indgår i vandværkernes borings– eller drikkevandskontrol.

Et stigende antal boringer fra både grundvandsovervågningen og fra vandværkernes boringskontrol indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte pesticid. Stofferne findes dog stadig især i de øverste og mest sårbare magasiner. I vandværkerne er mange års faldende pesticidindhold i drikkevandet nu vendt, og der blev i 2008 fundet pesticider i 25% af de undersøgte aktive vandværksboringer, mens grænseværdien for enkeltstoffer var overskredet i 5%. Da vandværkerne endnu ikke er startet på at analysere for en række stoffer, der er fundet i grundvandsovervågningen, må det antages, at udviklingen med en stigende påvirkningsgrad af drikkevandet vil fortsætte. Da de større vandværker ofte indvinder grundvand fra dybereliggende magasiner med ældre grundvand, har det afgørende betydning for fremtidens indvinding af drikkevand, om den massive forurening i de højtliggende grundvandsmagasiner vil kunne omsættes eller bindes til jordlagene under transporten mod de magasiner, hvorfra der i dag indvindes upåvirket grundvand.

En analyse af pesticidbelastningen i forhold til arealanvendelsen viser, at der findes lige så mange pesticider i byområder som i landområder. Dette skal ses i sammenhæng med, at arealbelastningen (anvendelse i kg/ha) er langt større i landområder end i byområder. Dette viser, at der er behov for en bedre forståelse af pesticidsårbarheden af befæstede områder.

Vandindvinding
Det har været nødvendigt at ændre bagud i de data, der rapporteres for oppumpede vandmængder. Dette skyldes, at der tidligere er rapporteret ikke alene kommunalt indberettede data, men også amtsligt skønnede data. Der rapporteres derfor fremover alene indberettede vandmængder for alle år. Dette betyder, at data bagud ikke er identiske med tidligere tiders rapporteringer. Til gengæld er data i højere grad sammenlignelige for hele perioden. Af de indberettede data fremgår, at der de senere år har været en stigning i markvandingen, der formentlig hænger sammen med de særligt tørre forår og forsomre.

Det Nationale pejleprogram
I 2007 blev der etableret et nationalt pejleprogram med det formål at overvåge grundvandets kvantitative tilstand og samtidig påvise ændringer i grundvandsstanden forårsaget af evt. klimaændringer eller ændringer i vandindvindingen. Ændringer i nedbøren over kort eller længere tid, eller ændringer i indvindingsstrukturen på lokal eller regional skala, kan have stor indflydelse på grundvandspotentialet. Ud fra tidsserier fra det nationale pejleprogram ses der generelt en stigning i grundvandspotentialet fra slutningen af 90'erne og til i dag for både de dybe og regionale pejleboringer. Dette skyldes i nogle områder et markant fald i indvindingen fra de større kildepladser pga. indførelse af vandafgifter mv., som har medført en stigende mængde af tilgængeligt grundvand. Den største effekt af denne reduktion i indvindingen ses især på Sjælland og i Østjylland, hvor der også er observeret stigninger i grundvandspotentialet over de senere år.

Den nationale vandressource model (DK-model) , som opdateres og videreudvikles under NOVANA programmet, har som overordnet formål, at den skal kunne anvendes som værktøj til vurdering af vandbalancen og grundvandsdannelsen på oplandsniveau. Herudover skal den kunne bruges til at belyse grundvandsressourcens størrelse og udnyttelsesgrad under hensyn til klima, arealanvendelse og vandindvindingsstrategi. Formål og krav til modellen er endvidere specificeret i de tekniske anvisninger for den hydrologiske modellering i NOVANA.
Et centralt element i opdateringen har været en opdatering af den hydrostratigrafiske model baseret på den detaljerede geologiske viden, der var opnået i amterne frem til deres nedlukning som led i den nationale grundvandskortlægning i områder med særlige drikkevandsinteresser. Øvrige elementer i opdateringen har været en detaljering af vandløbsopsætningen og inputdata, såsom klima data, indvindingsdata og spildevandsudledninger, ligesom der er sket en detaljering af det numeriske grid. Hjemmesiden for den nationale vandressourcemodel www.vandmodel.dk har undergået en omfattende revision, og her kan findes status og resultater af den igangværende opdatering samt eksempler på anvendelse af modellen.

GRUNDVANDSOVERVÅGNING 1989-2008