Grundvandets tilstand og udvikling 1989-2014

Publiceret 03-12-2015

Statusrapporten for grundvandsovervågningen (GRUMO), dækkende perioden 1989-2014, er nu tilgængelig på GEUS hjemmeside.
Som noget nyt udkommer der i år også en Resumerapport, med det formål at kunne formidle bredere, hvor fokus er på overvågningens resultater, mens de mere tekniske aspekter alene rapporteres i hovedrapporten. Rapporterne, der er udarbejdet af GEUS, er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur NOVANA. Overvågningen af grundvandet og det øvrige vandmiljø har fundet sted siden 1989 med systematisk dataindsamling og rapportering.

Nitrat
Effekten af vandmiljøhandlingsplanerne kan vurderes i det iltholdige grundvand. I 2014 havde omkring 40 % af indtagene i det iltholdige grundvand i GRUMO mere end 50 mg/l nitrat, mens der i det iltholdige, øvre grundvand i landovervågningsområderne, LOOP, på sand- og lerjorde var hhv. 68 og 11 % af analyserne over 50 mg/l nitrat.

Udviklingen i det iltholdige grundvands nitrathold undersøges ved hjælp af datering af grundvandet. I dette års rapportering er udviklingen i nitratindholdet i iltholdigt grundvand i GRUMO karakteriseret i forhold til dannelsesåret for grundvand i fire perioder bl.a. baseret på nye dateringer af grundvandet i 2013. I den første periode (1940-1970) ligger nitrat på et lavt niveau, mens der i periode 2 (1970-1987) er højt niveau for nitrat i grundvandet. Periode 3 (1987-1998) har en faldende tendens i forhold til den forudgående periode 2 (1970-87). I sidste og 4. periode (1998-2014) er der en tendens til stagnation i nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand.

I de seneste rapporteringer fra GRUMO er det konkluderet, at det overordnet set går den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, herunder også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden. De nye data for udviklingen i nitrat i iltholdigt grundvand og de nye dateringer i grundvandsovervågningen antyder, at nitratindholdet i det yngste grundvand er stagnerende.

Pesticider i grundvandsovervågningen
I 2014 blev der i Grundvandsovervågningen (GRUMO) påvist pesticider i 38 % af indtagene, mens kravværdien (grænseværdien) på 0,1 µg/l var overskredet i 12 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirkede af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det dybere og ældre grundvand er mindre.

I de senere år har der i det øvre grundvand (0-30 m u.t.) været tegn på, at der er en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu reflekteres i det øverste og yngste grundvand. Faldet i andelen af indtag over kvalitetskravet, i det øvre grundvand, kan betyde, at den samlede udvaskning af pesticider muligvis har toppet.

Pesticider er i denne rapport inddelt i tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte i forhold til den administrative status pr. 1. aug. 2015. De regulerede pesticider er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført begrænsninger på anvendelsen af hensyn til beskyttelsen af grundvandet. I analyseprogrammet har der siden 2011 indgået i alt 31 stoffer, hvoraf de 21 stammer fra forbudte pesticider, mens fem er fra regulerede og fem er fra tilladte. I 2014 blev der fundet godkendte stoffer mindst én gang i 1,3 % af de undersøgte indtag (0,3 % ≥ 0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet mindst én gang i 4,5 % (1,6 % ≥ 0,1 µg/l) og forbudte stoffer mindst én gang i 35 % (10 % ≥ 0,1 µg/l).

Pesticider i grundvandet i vandværksboringer
Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste ti år stabiliseret på ca. 25 %. I 2014 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 26 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l (grænseværdien for drikkevand og grundvand for enkeltstoffer) var overskredet i 3,9 % af boringerne. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % (2,6 % ≥ 0,1 µg/l) af de undersøgte vandværksboringer i 2014.

Mindst ét af de forbudte pesticider forekom mindst én gang i 2012-2014 i 18 % af de undersøgte vandværksboringer, hvoraf 2,5 % mindst én gang overskredkvalitetskravet på 0,1 µg/l. De regulerede stoffer forekom mindst én gang i 3,5 %, mens kvalitetskravet er overskredet mindst én gang i 0,4 % af de undersøgte vandværksboringer. De godkendte stoffer forekom i perioden mindst én gang i 0,3 % af de undersøgte boringer, heraf 0,1 % over kvalitetskravet.

Metalaxyl-M og to nedbrydningsprodukter heraf blev per 1. april 2014 føjet til vandværkernes obligatoriske analyseprogram. Begge nedbrydningsprodukter blev fundet i grundvandet i vandværksboringer over kvalitetskravet. Moderstoffet metalaxyl-M blev trukket fra markedet i 2013 efter fund i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til Grundvandet (VAP).

Organiske mikroforureninger GRUMO
I grundvandsovervågningen er der i perioden 2011-2014 anvendt en analysepakke med 19 organiske stoffer, fordelt på grupperne hormonforstyrrende stoffer inkl. phthalater, detergenter, aromatiske kulbrinter, halogenerede alifatiske kulbrinter og phenoler og chlorphenoler. I perioden er vandprøver fra 815 indtag blevet analyseret. Indholdet af organiske mikroforureninger i hovedparten af prøverne er lavt, under detektionsgrænsen.

Flere fund af kloroform i koncentrationer over drikkevandskravet i indtag under skov eller plantager kan skyldes naturligt forekommende kloroform.

I 2014 gennemførtes i GRUMO en screening for 11 perfluorerede forbindelser (PFC) i 40 GRUMO indtag. Indholdet af syv af de perfluorerede forbindelser lå i alle prøver under detektionsgrænsen. De øvrige fire PFC-forbindelser (PFHxS, PFOA, PFOS og PFHpA) blev påvist i seks indtag i hhv. Bedsted, Ejstrupholm, Frøslev Plantage, Haderup, Værløse og Store Heddinge. Sumkoncentrationen for PFAS forbindelser i Frøslev Plantage var højere end drikkevandskravet på 0,1µg/l.

Organiske mikroforureninger i grundvandet i vandværksboringer
I grundvandet fra indvindingsboringer er der i perioden 2010-2014 gennemført analyser af 158 stoffer, i et meget forskelligt antal indtag. For perioden 2010-2014 var indholdet af organiske mikroforureninger i langt den overvejende del af boringerne (ca. 95 %) under detektionsgrænsen (DG).

De hyppigst fundne stoffer i grundvandet i vandindvindingsboringer er cis-1,2-dichlorethyl (6,5 %), anioniske detergenter (3,4 %), 1,1-dichlorethan (3,1 %) og vinylklorid (2,7 %). Overskridelser af drikkevandskravene for organiske mikroforureninger optræder for enkeltstoffer i op til 0,8 % af boringerne.

I boringskontrollen er fundet de samme fire PFC-stoffer i grundvandet i vandværkernes indvindingsboringer som i grundvandsovervågningen. Derudover er der gjort fund af yderligere en PFCforbindelse, idet i alt 5 stoffer er fundet (PFHxS, PFOA, PFOS og PFHpA samt PFBA). Sumkoncentrationen er i alle indvindingsboringer under drikkevandskravet.

Vandindvinding
Den samlede oppumpede vandmængde i Danmark (uden markvanding) fra grundvandsmagasinerne har en svagt faldende tendens i perioden 1999-2014 fra ca. 500 mio.m3/år til ca. 425 mio. m3/år. Indvinding af grundvand til erhvervsvanding (markvanding, gartneri og dambrug) varierer markant fra år til år. I 2014 nåede denne del af indvindingen op på 309 mio. m3, hvilket svarede til ca. 40 % af den samlede grundvandsindvinding for dette år, mens den i 2012 blot var på 187 mio. m3, svarende til ca. 25 %.

Indvindingen af overfladevand ligger på 12 mio. m3/år, hvilket blot udgør et par procent af den samlede indvinding. Overfladevand anvendes ikke til drikkevand, men bliver overvejende anvendt til erhvervsformål, grusvask indenfor råstofindustrien og til vanding.


Udbygning af stationsnet

Siden 2007 har der i flere omgange været tiltag for at tilpasse stationsnettet til Vandrammedirektivets krav til overvågning. Dette indebærer, at der i denne programperiode (2011-2015) inddrages nye overvågningsindtag, mens nogle af de oprindelige overvågningsindtag lukkes eller indgår med lavere prøvetagningsfrekvens. Der har i 2011-2014 været fokus på at inddrage eksisterende boringer fra den statslige grundvandskortlægning som supplement til at bore nye overvågningsboringer. I denne programperiode er 137 indtag pr. 1. jan. 2015 inddraget til fortsat overvågning, heraf 67 indtag fra grundvandskortlægningen.

Parallelt med udbygningen af stationsnettet til den kemiske overvågning udbygges også stationsnettet til Det Nationale Pejleprogram, der nu omfatter i alt 150 indtag.

Læs sammenfatning og hele rapporten: Grundvand. Tilstand og udvikling 1989-2014:
www.geus.dk/DK/publications/groundwater_monitoring/Sider/1989_2014.aspx

Kontakt:
Seniorrådigiver Geokemiker
Lærke Thorling
Tlf: 20 55 52 60
E-mail: lts@geus.dk

Statsgeolog
Flemming Larsen
Tlf. 91 33 35 61
E-mail: flar@geus.dk