Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forsiden > Publikationer > Grundvandsovervågning > GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2015. Status og udvikling 1989-2014

​​GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2015. Status og udvikling 1989-2014

​Grundvandsovervågning 1989-2014 består af to rapporter: En samlet rapport på 151 sider og en resumerapport på blot 22 sider. Rapporterne præsenterer resultater og konklusioner om grundvandets tilstand og udvikling. Data er indsamlet af Naturstyrelsen i overvågningsboringer, som en del af den nationale grundvandsovervågning, og derudover bygger rapporterne på resultaterne af vandværkernes boringskontrol.

Den samlede rapport  rummer en detaljeret gennemgang af såvel formål og metoder, som de faglige resultater. I resumerapporten formidles resultaterne med fokus på udvalgte figurer med kortfattede forklaringer.



Redaktør: Lærke Thorling

DEN SAMLEDE RAPPORT

Indhold (151 s.):

Forord
Indholdsfortegnelse
1 Sammenfatning
1 Summary in English
2 Formål og stationsnet
3 Datagrundlag og metoder
4 Grundvandets strømning og opholdstid
5
Nitrat
6 Fosfor
Organiske mikroforureninger
Pesticider
Vandindvinding
10 Det Nationale Pejleprogram
11 Referencer

Hjemtag (download) 

g-o-2014.pdf (~7,7 MB)
g-o-2014-bilag.pdf (~2,2 MB)

 

RESUMERAPPORTEN

Indhold (22 s.):

1 Grundvandsressourcen og dens udnyttelse
2 Nitrat i grundvand
3 Fosfor i grundvand
4 Organiske mikroforureninger
5 Pesticider

Hjemtag (download) 

g-o-2014-resume.pdf (~2,5 MB)

Forside resumerapport

 

Forsiden samlet rapport

 

Forord (samlet rapport)
Denne rapportering om grundvandets tilstand og udvikling er baseret på data indsamlet i perioden 1989 til 2014 som led i den nationale grundvandsovervågning (GRUMO) og landovervågning (LOOP). Fra de almene vandværker præsenteres data fra egenkontrollen af grundvandsvandkvaliteten i vandværksboringerne. Der er ligeledes i et vist omfang inddraget kemiske analyser af grundvand fra andre grundvandsundersøgelser, fx i forbindelse med kortlægningen af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Fra indvindere af grundvand og overfladevand; vandværker, industrier, markvandere mv. rapporteres indberettede oplysninger om vandindvindingens størrelse.

Data er præsenteret i en række figurer og tabeller, der hvert år opdateres i den løbende rapportering. Med udgangspunkt heri præsenteres supplerende resultater og konklusioner. Derudover kan der være en uddybende datapræsentation i varierende omfang, typisk i form af et tema. I år er temaet anvendelse af de nye dateringsdata til vurdering af udviklingen i grundvandets nitratindhold. Kapitlet ”uorganiske sporstoffer” indgår ikke hvert år og er ikke med i dette års rapport.

Målgrupperne for denne rapportering er Regeringen, Folketinget og offentligheden samt de involverede aktører i overvågningen, herunder Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, kommuner, vandforsyninger og Aarhus Universitet (DCE). En kortfattet sammenfatning udgives samtidigt. Begge rapporter udkommer alene elektronisk på GEUS´ hjemmeside www.geus.dk.

Rapporten bygger på en række afsnit fra medarbejdere ved GEUS, der har de pågældende

fagområder som deres arbejdsområde:

  • Grundvandets Strømning og Alder: Flemming Larsen og Lærke Thorling
  • Nitrat og andre hovedbestanddele: Birgitte Hansen og Lærke Thorling
  • Uorganiske Sporstoffer (rapporteres ikke her)
  • Organiske Mikroforureninger: Vibeke Ernstsen
  • Pesticider: Anders R. Johnsen
  • Vandindvinding: Lars Troldborg
  • Det Nationale Pejleprogram: Susie Mielby

© Denne rapport er behæftet med copyright. Hvis figurer eller andet materiale anvendes skal den nødvendige kildeangivelse anføres, enten i form af et link til GEUS hjemmeside www.geus.dk eller www.grundvandsovervaagning.dk ved en henvisning til denne rapport: Thorling, L., Ernstsen, V., Hansen, B., Larsen, F., B., Mielby, S., Johnsen, A.R., og Troldborg, L. 2015: Grundvand. Status og udvikling 1989 – 2014. Teknisk rapport, GEUS 2015.

ISBN 978-87-7871-416-9

 


 

Sammenfatning (samlet rapport)

Overvågningen af grundvandet (GRUMO) og det øvrige vandmiljø, har fundet sted i 25 år, med en systematisk dataindsamling og rapportering siden 1989. Dette års grundvandsovervågningsrapport præsenterer resultaterne for perioden 1989-2014. Overvågningsprogrammets formål, udvikling og metoder præsenteres i rapportens kapitel 2 og 3. Kapitel 4 beskriver degeologiske, hydrologiske og grundvandskemiske forudsætninger for grundvand og vandforsyning i Danmark.

Mens kapitel 2 præsenterer den forvaltningsmæssige ramme for grundvandsovervågningen, giver kapitel 4 således den faglige baggrund for de fortolkninger, der præsenteres i de øvrige kapitler, hvor der fokuseres på de indsamlede overvågningsdata.

Overvågning af grundvandet finder sted i følgende sammenhænge:

  • Grundvandsovervågningen, GRUMO (1989 ff.)
  • Landovervågningen, LOOP (1989 ff.)
  • Vandværkernes boringskontrol (1989 ff.)
  • Oppumpede vandmængder på vandværker, industri, markvandere mv.(ca. 1980 ff.)

Derudover gennemføres der også en overvågning af grundvand i forbindelse med forurenet jord og punktkilder i henhold til jordforureningsloven, samt virksomheders egenkontrol iht. miljøgodkendelser. Denne opgave varetages af regioner, kommuner og Miljøstyrelsen. Data herfra rapporteres ikke systematisk til den fællesoffentlige database JUPITER og er IKKE genstand for nærværende rapportering.

Datagrundlag

Rapporteringen af grundvandsovervågningen omfatter kemiske analyser og pejledata for grundvandet samt oplysninger om oppumpede vandmængder fra grundvand og overfladevand. Det datamateriale, der ligger til grund for rapporten, er udtrukket fra JUPITER ud fra særlige kriterier, som blandt andet sikrer en veldefineret datakvalitet, og at fortrolige oplysninger mv. håndteres korrekt.

Alle relevante data om grundvand og drikkevand skal i henhold til ”Dataansvarsaftalen” være tilgængelige i JUPITER.

GEUS modtager løbende opdaterede oplysninger fra kommunerne om vandværkernes oppumpede vandmængder og om forkerte eller mangelfulde data for perioden 2007-2014. Der er sket væsentlige forbedringer i indberetningerne i de senere år. Det samlede overblik over antallet af aktive vandværker og indvindingsboringer er dog fortsat ikke helt opdateret for alle vandværker. Dette betyder at der er risiko for, at der medtages vandværksboringer, der ikke aktuelt anvendes til drikkevandsproduktion i databehandlingen. Tilsvarende vil der være aktive vandværksboringer, der ikke indgår i databehandlingen. Det vurderes imidlertid ikke, at disse forhold har væsentlig betydning for den samlede landsdækkende vurdering af grundvandet.

Der blev i 2014 udtaget vandprøver fra i alt 836 indtag til grundvandsovervågning, heraf er 697 ”gamle” indtag fordelt på 62 af de oprindelige GRUMO-områder og 139 ”nye” indtag fra det distribuerede GRUMO-stationsnet, der er etableret efter 2007. Endvidere er der analyser fra 91 indtag fra fem LOOP-områder i landovervågningsprogrammet.

Det nationale pejleprogram har siden 2007 været en del af grundvandsovervågningen med det formål at overvåge grundvandets kvantitative tilstand. Det Nationale Pejleprogram gennemførtes i 2014 i 150 indtag.

Der er i det forløbne år sket en forbedring i mængden af pejledata fra overvågningsprogrammet, der er tilgængelige i JUPITER. Der resterer dog fortsat en betydelig opgave med at få gennemført nødvendige rettelser af data, herunder metadata.

Udbygning af stationsnet

Et vigtigt indsatsområde for grundvandsovervågningen er at justere og udbygge stationsnettet for bedre at kunne understøtte vandområdeplanerne og implementeringen af EU´s Vandrammedirektiv. Vandområdeplanerne skal bygge på overvågningsdata, der indsamles på baggrund af et overvågningsnet, der er udformet således, at det giver ”et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandtes kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede, menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres”, jf. EU’s Vandrammedirektiv. Samtidig skal der overvåges hyppigere, hvis grundvandet er i risiko for at være i ringe tilstand på grund af påvirkning fra menneskelige aktiviteter.

Gennem årene er programmet revideret flere gange for at kunne imødekomme udviklingen i de forvaltningsmæssige behov. Siden 2007 har der i flere omgange været tiltag for at tilpasse stationsnettet til Vandrammedirektivets krav til overvågning. Dette indebærer, at der i denne programperiode (2011-2015) inddrages nye overvågningsindtag, mens nogle af de oprindelige overvågningsindtag lukkes eller indgår med lavere prøvetagningsfrekvens. Der har i 2011- 2014 været fokus på at inddrage eksisterende boringer fra den statslige grundvandskortlægning som supplement til at bore nye overvågningsboringer. I denne programperiode er 137 indtag pr. 1. jan. 2015 inddraget til fortsat overvågning, heraf 67 indtag fra grundvandskortlægningen.

Metoder

I denne rapport er der anvendt en række indikatorer og opgørelsesmetoder med det formål at beskrive, hvorledes de enkelte stoffer optræder i grundvandet. Som udgangspunkt bearbejdes data, så opgørelserne er på indtagsniveau.

Det bærende princip for hovedparten af figurerne er, at der fokuseres på, hvorledes koncentrationerne fordeler sig. Der beregnes kun undtagelsesvist gennemsnit på data fra flere forskellige indtag. I stedet er der fokus på, hvor store andele af de undersøgte indtag (populationen), der ligger over eller under kravværdier og detektionsgrænser. I det omfang, der på tværs af indtag beregnes middelværdier, præsenteres også median og spredning, som regel udtrykt ved fraktiler.

En kumulativ metode er udviklet til at give et billede af den samlede påvirkning over en periode blandt andet for at kunne håndtere indtagenes forskellige prøvetagningshyppigheder og aktive perioder.

Nitratfrontens stabilitet

Overvågning i 5 særlige multifilterboringer, de såkaldte redoxboringer, viser, at der i måleperioden er variationer i såvel dybden til ilt/nitratfronten som af nitratindholdet i grundvandet i de enkelte indtag. I de første 2-3 år efter boringerne blev etableret kunne variationerne opfattes som etableringseffekter i forbindelse med borearbejdet. En lignende effekt er tidligere set i forbindelse med etablering af overvågningsboringer. Efter 15 års overvågning peger resultaterne på at den forventede stabilisering ikke indtræder, og at forholdene omkring redoxgrænsen er mere komplicerede end forventet. Især ses det, at nitrat i perioder på op til flere år kan trænge dybere ned for atter at forsvinde. Svingninger på omkring 5 m af såvel ilt- som nitratfronten observeres. På den korte tidsskala (nogle år) kan der forventes udsving som følge af variationer i vinternedbøren og oppumpning fra nærliggende indvindingsboringer mm. Redoxboringerne kan således ud over de langsigtede udviklinger også karakterisere korttidsvariationer over nogle år i tid og rum.

Nitrat

Nitrat er kun til stede i grundvandsmagasinerne over nitratfronten og kan der findes stort set overalt i Danmark. Dog er mægtigheden af de nitratholdige lag størst og beskyttelsen af grundvandsmagasiner mindst i særligt Nordjylland, Thy, Himmerland og på Djursland.

I både GRUMO og LOOP har omkring 20 % af alle de overvågede indtag et nitratindhold over kravværdien på 50 mg/l, mens det er under 1 % af vandværksboringerne fra de almene vandværker, som indeholder nitrat over kravværdien. Dette hænger sammen med det forhold, at den nitratholdige del af grundvandet mange steder er blevet fravalgt af vandforsyningen, idet boringer med et højt nitratindhold er blevet lukket og erstattet af dybere boringer.

Effekten af vandmiljøhandlingsplanerne kan vurderes i det iltholdige grundvand. I 2014 havde omkring 40 % af indtagene i det iltholdige grundvand i GRUMO mere end 50 mg/l nitrat, mens der i det iltholdige øvre grundvand i LOOP på sand- og lerjorde var hhv. 68 og 11 % af analyserne over 50 mg/l nitrat.

Udviklingen i det iltholdige grundvands nitrathold undersøges ved hjælp af datering af grundvandet. Dateringen muliggør beregning af grundvandets dannelsesår. Herved kan nitratindholdet i grundvandet sammenholdes med tidspunkter for vandmiljøhandlingsplanerne og kvælstoftildeling i landbruget. I dette års rapportering er udviklingen i nitratindholdet i iltholdigt grundvand i GRUMO karakteriseret i forhold til dannelsesåret for grundvand i 4 perioder bl.a. baseret på nye dateringer af grundvandet i 2013. Det ses tydeligt, at koncentrationsfordelingen af nitrat i iltholdigt grundvand i den første periode (1940-1970) ligger på et lavt niveau, mens den i periode 2 (1970-1987) ligger på et relativt højt niveau. Nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand i periode 3 (1987-1998) har en faldende tendens i forhold til den forudgående periode 2 (1970-87). I sidste og 4. periode (1998-2014) er der en tendens til stagnation i nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand.

I det terrænære grundvand i LOOP analyseres udviklingen i det iltholdige grundvand i forhold til prøvetagningstidspunktet. Både i sandjords- og lerjordsoplandene observeres det største fald i nitratkoncentrationerne i iltholdigt grundvand i første halvdel af overvågningsperioden frem til henholdsvis 2000 og 2006. I de seneste prøvetagningsår ligger den årlige gennemsnitskoncentration af nitrat på sandjordene lige over kravværdien, mens den årlige gennemsnitskoncentration på lerjordene ligger under kravværdien. I 2014 er der imidlertid fundet et højere gennemsnitligt nitratindhold på ca. 77 mg/l i sandjordsoplandene, som skyldes at der i 7 nogle tilfælde ikke anvendes afgrøder med høj kvælstofoptagelse efter ompløjning af flere årig græs, og der måles også høje nitratkoncentrationer efter dyrkning af majs.

I de seneste rapporteringer fra GRUMO er det konkluderet, at det overordnet set går den rigtige vej med hensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsat kan konstateres stigninger, herunder også i det helt unge grundvand dannet efter vandmiljøplanernes ikrafttræden. De nye data for udviklingen i nitrat i iltholdigt grundvand og de nye dateringer i grundvandsovervågningen antyder, at nitratindholdet i det yngste grundvand er stagnerende.

Fosfor

Siden 2011 er der i GRUMO systematisk analyseret for orthofosfat (uorganisk fosfor) sammen med den traditionelle analyse for totalfosfor i grundvandsovervågningen. Overvågningen viser overraskende, at koncentrationsfordelingen af indholdet af orthofosfat i grundvandet tilsyneladende er uafhængigt af såvel dybde som redoxforhold. Derimod er grundvandets indhold af organisk bundet fosfor (differencen mellem total fosfor og orthofosfat) afhængig af dybde og redoxforhold, idet der er et langt højere indhold af organisk fosfor i reduceret grundvand end i oxideret grundvand.

Det har tidligere været anbefalet at måle totalfosfor og orthofosfat for at undersøge om der var påvirkning med spildevand, idet det var opfattelsen, at det overvejende var orthofosfat, der var naturligt forekommende (MST, 1999).

Der er ligeledes stor forskel på forskellige geologiske aflejringers indhold af fosfor. Der er indikationer på at marine aflejringer giver anledning til højere indhold af orthofosfat, mens lerede aflejringer giver anledning til højere organisk fosfor. De laveste fosforindhold ses i kalken og de faste bjergarter på Bornholm.

Resultaterne af overvågningen indikerer samlet set, at de højeste fosfor indhold i grundvandet hovedsagelig skyldes geokemiske processer i selve grundvandsmagasinerne og i mindre grad udvaskning fra landbrugsarealer. Vi kan ikke med disse resultater afvise, at landbruget har en udvaskning til grundvandet, der påvirker overfladevandet. Forholdet mellem den geologiske fosforfrigivelse og landbrugets fosforpåvirkning af overfladevand via grundvandet, kræver imidlertid en hydrologisk vurdering af transporten af stofmængder, idet der er forskel på koncentrationer og den samlede stofmængde der føres med grundvandet til overfladevand fra de forskellige geologiske lag.

Organi

ske mikroforureninger GRUMO

I grundvandsovervågningen er der i perioden 2011-2014 anvendt en analysepakke med 19 organiske stoffer, fordelt på grupperne hormonforstyrrende stoffer inkl. phthalater, detergenter, aromatiske kulbrinter, halogenerede alifatiske kulbrinter og phenoler og chlorphenoler. I perioden er vandprøver fra 815 indtag blevet analyseret. Indholdet af organiske mikroforureninger i hovedparten af prøverne er lavt, under detektionsgrænsen.

Enkeltstoffer i stofgrupperne phthalater (og hormonforstyrrende stoffer), aromatiske kulbrinter og halogenerede alifatiske kulbrinter er fundet i koncentrationer over kvantifikationsgrænsen (kvantifikationsgrænsen=3*detektionsgrænsen). Disse stoffer er fundet nogenlunde jævnt fordelt hen over Danmark. Op til 1,1 % af indtagene har indhold af enkeltstoffer over drikkevandskravet.

Flere fund af kloroform i koncentrationer over drikkevandskravet i indtag under skov eller plantager kan skyldes naturligt forekommende kloroform.

I 2014 gennemførtes i GRUMO en screening for 11 perfluorerede forbindelser (PFC) i 40 indtag. Indholdet af syv af de perfluorerede forbindelser lå i alle prøver under detektionsgrænsen. De øvrige fire PFC-forbindelser (PFHxS, PFOA, PFOS og PFHpA) blev påvist i 6 forskellige indtag i hhv. Bedsted, Ejstrupholm, Frøslev Plantage, Haderup, Værløse og Store Heddinge. Sumkoncentrationen for PFAS forbindelser i Frøslev Plantage var højere end drikkevandskravet på 0,

1 μg/l.

Organiske mikroforureninger i grundvandet i vandværksboringer

I grundvandet i vandværkernes indvindingsboringer er der i perioden 2010-2014 gennemført analyser af 158 forskellige stoffer, i et meget forskelligt antal indtag. For perioden 2010-2014 var indholdet af organiske mikroforureninger i langt den overvejende del af boringerne (ca. 95 %) under detektionsgrænsen (DG).

De hyppigst fundne stoffer i grundvandet i vandindvindingsboringer er cis-1,2-dichlorethyl (6,5 %), anioniske detergenter (3,4 %), 1,1-dichlorethan (3,1 %) og vinylklorid (2,7 %). Overskridelser af drikkevandskravene for organiske mikroforureninger optræder for enkeltstoffer i op til 0,8 % af boringerne.

I boringskontrollen er der fundet af de samme fire PFC-stoffer i grundvandet i vandværkernes indvindingsboringer som i grundvandsovervågningen, samt fund af yderligere en PFC–forbindelse (PFHxS, PFOA, PFOS og PFHpA samt PFBA). Sumkoncentrationen er i alle indvindingsboringer under drikkevandskravet.

Pesticider i grundvandsovervågningen

I 2014 blev der i Grundvandsovervågningen (GRUMO) påvist pesticider i 38 % af indtagene, mens kvalitetskravet (grænseværdien) på 0,1 μg/l var overskredet i 12 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirkede af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det dybere og ældre grundvand er mindre.

I de senere år har der i det øvre grundvand (0-30 m u.t.) været tegn på, at der er en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu reflekteres i det øverste og yngste grundvand. Faldet i andelen af indtag over kvalitetskravet, i det øvre grundvand, kan betyde, at den samlede udvaskning af pesticider muligvis har toppet.

Pesticider kan inddeles i tre grupper: godkendte, regulerede og forbudte i forhold til den administrative status pr. 1. aug. 2015. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført begrænsninger på anvendelsen af hensyn til beskyttelsen af grundvandet. I analyseprogrammet har der siden 2011 indgået i alt 31 stoffer i analyseprogrammet, hvoraf de 21 stammer fra forbudte pesticider, mens fem er fra regulerede og fem er fra tilladte. I 2014 blev der fundet godkendte stoffer mindst én gang i 1,3 % af de undersøgte indtag (0,3 % ≥ 0,1 μg/l), mens regulerede stoffer blev fundet mindst én gang i 4,5 % (1,6 % ≥ 0,1 μg/l) og forbudte stoffer mindst én gang i 35 % (10 % ≥ 0,1 μg/l).

Siden 2011 er der analyseret for ti stoffer, der ikke tidligere har indgået i overvågningen. De tre hyppigst fundne stoffer er nedbrydningsprodukter fra forbudte triaziner. Således er didealkylhydroxy-atrazin påvist mindst én gang i 7,2 % af de undersøgte indtag i 2011-14 (0,8 % ≥ 0,1 μg/l), deisopropyl-hydroxyatrazin blev påvist mindst én gang i 3,5 % af indtagene (0,1 % ≥ 0,1 μg/l) og deethyl-hydroxyatrazin mindst én gang i 1,5 % af indtagene (ingen ≥ 0,1 μg/l). Nedbrydningsproduktet PPU fra det forbudte pesticid rimsulfuron er påvist mindst én gang i 0,7 % af de undersøgte indtag (0,2 % ≥ 0,1 μg/l). De resterende seks stoffer er kun påvist i et eller to indtag, eller slet ikke påvist. For de 3 godkendte stoffer er der ingen fund over 0,1 μg/l.

Pesticider i grundvandet i vandværksboringer

Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste ti år stabiliseret på ca. 25 %. I 2014 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 26 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 μg/l (grænseværdien for drikkevand og grundvand for enkeltstoffer) var overskredet i 3,9 % af boringerne. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % (2,6 % ≥ 0,1 μg/l) af de undersøgte vandværksboringer i 2014.

Fra januar 2012 er der gennemført en ændring af det obligatoriske analyseprogram for pesticider i grundvandet fra vandværksboringerne, ”Boringskontrollen”, hvor der blev tilføjet 18 ”nye” stoffer (MiM, 2014b) og fjernet otte andre. Af disse ”nye” stoffer er nedbrydningsproduktet DEIA fra triazin herbicider fundet mindst én gang i 1,7 % (0,1 % ≥ 0,1 μg/l) af de undersøgte boringer i 2012-2014, mens de øvrige ”nye” stoffer kun er fundet i ca. 1 % eller færre af de undersøgte boringer. Der er kun få fund over kvalitetskravet. Glyphosat er i 2012- 2014 fundet mindst én gang i 0,3 % (0,1 % ≥ 0,1 μg/l) af de undersøgte vandværksboringer.

Mindst ét af de forbudte pesticider forekom mindst én gang i 2012-2014 i 18 % af de undersøgte vandværksboringer, hvoraf 2,5 % mindst én gang overskred kvalitetskravet på 0,1 μg/l. De regulerede stoffer forekom mindst én gang i 3,5 %, mens kvalitetskravet er overskredet mindst én gang i 0,4 % af de undersøgte vandværksboringer. De godkendte stoffer forekom i perioden mindst én gang i 0,3 % af de undersøgte boringer, heraf 0,1 % over kvalitetskravet.

Metalaxyl-M og dets to nedbrydningsprodukter (CGA 108906 og CGA 62826) blev per 1. april 2014 føjet til vandværkernes obligatoriske analyseprogram. CGA 108906 blev i 2014 påvist i 2,6 % af de ca. 690 undersøgte vandværksboringer, heraf 0,6 % over kvalitetskravet. CGA 62826 blev i 2014 påvist i 0,6 % af de undersøgte vandværksboringer, heraf 0,3 % over kvalitetskravet. Begge metabolitter er dermed repræsenteret på listen over de 20 hyppigst fundne stoffer i vandværkernes boringskontrol. Moderstoffet metalaxyl-M blev trukket fra markedet i 2013 efter fund af metabolit- og moderstofudvaskning på sandjord med kartoffeldyrkning i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til Grundvandet (VAP).

Vandindvinding

Den samlede oppumpede vandmængde i Danmark (uden markvanding) har en svagt faldende tendens i perioden 1999-2014 fra ca. 500 mio. m3/år til ca. 425 mio. m3/år. På grund af manglende indberetninger, kan den seneste værdi for den samlede oppumpning dog være større og faldet i oppumpningen være mindre.

Indvinding af grundvand til erhvervsvanding (markvanding, gartneri og dambrug) varierer markant fra år til år. I 2014 nåede denne del af indvindingen op på 309 mio. m3, hvilket svarede til 10 ca. 40 % af den samlede grundvandsindvinding for dette år, mens den i 2012 blot var på 187 mio. m3, svarende til ca. 25 %.

Vandforbruget for virksomheder med egen indvinding har en svagt faldende tendens fra 1990 og frem til 2012. Indberetningerne for 2014 er opgjort til 58 mio. m³, hvilket svarer til medianen for perioden 1990-2013.

Indvindingen af overfladevand ligger på 12 mio. m3/år, hvilket blot udgør et par procent af den samlede indvinding. Overfladevand anvendes ikke til drikkevand, men bliver overvejende anvendt til erhvervsformål, grusvask indenfor råstofindustrien og til vanding.

Det Nationale pejleprogram

På baggrund af de 150 pejlestationer, som udgjorde Det Nationale Pejleprogram i 2014, overvåges og følges grundvandsstanden over hele landet i indtag med forskellige dybder.

Stationsnettet bliver i denne programperiode revideret og udbygget, således at stationsnettet fremover bedre kan repræsentere og dække relevante grundvandsforekomster og dermed dække kravene til den kvantitative overvågning i Vandrammedirektivet.

De seneste 100 år har nedbørsmængderne i Danmark været stigende, hvilket må forventes at afspejles i grundvandsstanden dels som en øget grundvandsressource, dels som forsumpning i lavbundsområder. Den gennemsnitlige nedbør er steget 4,4 % fra 1961-1990 til 1991-2010, hvilket er en forøgelse af den gennemsnitlige årsnedbør på 33 mm/år på 30 år.

GEUS har vurderet repræsentative lange pejleserier indenfor fem geografisk definerede områder i terrænære indtag. Herudfra er noteret følgende tendenser:

  • Langsigtet udvikling: Flere, men ikke alle lange pejletidsserier, viser en svag stigning i grundvandsstand, i overensstemmelse med en generelt stigende nedbør.
  • Årsvariation: Tidsserierne viser en årsvariation i grundvandsstanden på op til 6 m.
  • Påvirkning fra den stigende nedbør i 1980’erne: Viser sig som et op til 2 m højere beliggende vandspejl.
  • Påvirkning fra tørre perioder: I den observerede periode har der været to nedbørsfattige hændelser i 1975-76 og 1996. Disse tørre perioder slår i flere tidsserier tydeligst igennem i de følgende 3-4 år for de regionale og dybe grundvandsforekomster, hvor grundvandsstanden nogle steder falder op til 3 m og andre steder ikke - som normalt - stiger i den efterfølgende vinterperiode.
  • Året 2014: Vandstanden i 2014 ligger hen over året for hovedparten af de udvalgte pejleserier højere end de tilsvarende værdier for både perioden 1961-1989 og 1990-2013.  
GRUNDVANDSOVERVÅGNING 2015. Status og udvikling 1989-2014