Evalueringer

GEUS evaluerer løbende sine forsknings- og formidlingsopgaver. Det foregår hvert andet år, hvor et af GEUS' fire kerneområder evalueres. Det drejer sig om områderne: Vandressourcer, Energi, Mineralske Råstoffer og Natur og Klima.

Evalueringerne foretages af et uafhængigt evalueringspanel, som indstilles til GEUS' bestyrelse af Det Strategiske Forskningsråd. Evalueringspanelet skal være uafhængigt af GEUS og skal bestå af mindst tre danske eller internationale anerkendte forskere med indsigt i de forskellige aspekter af GEUS' opgaver.