Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Naviger op
Log på
> Forside > Natur og klima > Jordskælv og skred > Seismologi

Jordskælv og seismologi

Om GEUS' rolle. De seneste jordskælv. Link til yderligere oplysninger om seismologi og jordskælv herunder Registrerede jordskælv, Richterskalaen og målestationer

Indberetning - jordskælv
udfyld venligst indberetning, hvis du mærkede nogle rystelser.

GEUS har ansvaret for indsamling og opbevaring af seismologiske data i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Med fintfølende måleudstyr (seismografer) registreres rystelser i undergrunden 24 timer i døgnet, året rundt.
Seismograferne registrerer mange forskellige typer rystelser: Store jordskælv på den anden siden af kloden, lokale jordskælv, atomprøvesprængninger, eksplosioner på dansk område samt trafik og anden menneskeskabt uro i nærheden af instrumenterne.
På GEUS i København analyseres data, og interessante signaler skilles fra støj og rapporteres til internationale datacentre.

Kontakt til GEUS' seismologi
seismologi@geus.dk
Seniorforsker Tine B. Larsen, tlf. 38 14 24 27
Seismolog Peter Voss, tlf.: 38142527
Seniorforsker Trine Dahl-Jensen, tlf.: 38142519

Seneste jordskælv

I Danmark er der hvert år to til ti små jordskælv. Hovedparten af jordskælvene er så små, at de kun bliver registreret af følsomme måleinstrumenter. Enkelte er dog kraftige nok til at blive følt af mennesker.

GEUS indsamler beretninger fra mennesker, der har oplevet danske og grønlandske jordskælv. Beretningerne bliver brugt til at bestemme hvor kraftige rystelserne har været i det berørte område, og i hvor stort et område de kunne mærkes.

Seismografer
Jordskælvene bliver også registreret af følsomme måleinstrumenter, der kaldes seismografer. Seismograferne er opstillet forskellige steder i Danmark og Grønland. Seismografernes målinger kaldes seismogrammer. De bruges blandt andet til at beregne jordskælvets epicenter, det vil sige jordskælvets centrum. Seismogrammerne kan også bruges til at beregne richtertallet, der er et mål for jordskælvets styrke.

Se aktuelle jordskælv på Det amerikanske jordskælvscenter NEIC's hjemmeside

Mærkbare jordskælv:

16. dec. 2008
30. marts 2005 (Grønland)
21. sept. 2004
23. feb. 2004
6. nov. 2001
21. okt. 2001
2. juni 2001
9. juli 1998

Andre begivenheder, som er registreret på seismografer:
3. november 2004

Store jordskælv:
28. marts 2005
26. december 2004
Registrerede jordskælv

Derfor har vi jordskælv

Verdens store jordskælv opleves, hvor lithosfære pladerne støder sammen. Også inde midt på pladerne er der spændinger, som kan udløse små rystelser som for eksempel i Danmark.

Jordens overflade er dækket af omkring 10 store og mange små lithosfære plader, der som isflager på 50-200 km tykkelse bevæger sig lidt i forhold til hinanden. Bevægelserne er af størrelsesorden 1-10 centimeter pr år.

Jordskælv og vulkaner
Det er i kanterne af disse plader, at de store jordskælv finder sted. I Californien skurrer pladerne sideværts imod hinanden. I Japan og Sydamerika støder pladerne mod hinanden. På Island bevæger pladerne sig væk fra hinanden og giver plads til nyt materiale nedefra, som kommer ud gennem de islandske vulkaner.

Jordskælv i Danmark

Danmark ligger langt fra en pladegrænse. Derfor er der ingen større jordskælv i Danmark. Der er dog også inde i midten af en lithosfære plade spændinger i jordskorpen som kan udløse jordskælv.

Danmark bliver påvirket af, at de lithosfæriske plader forskyder sig. Hele Skandinavien hæver sig med ca. 1 cm om året, og det betyder, at Danmark vipper en smule. Samtidig bliver Danmark presset sammen fra nordvest og sydøst. Derfor kan der ske svage rystelser, hvor jordens skorpe er svag.

Jordskælv i Thy og Nordsjælland
Sandsynligheden for at mærke jordrystelser er størst, hvis man bor i Thy i Vestjylland eller i Nordsjælland. Det er ud for Jyllands 'skulder' og i Kattegat nord for Sjælland, at der er størst sandsynlighed for jordskælv.

Små jordskælv
De fleste jordskælv i Danmark er ikke kraftige nok til at blive følt af mennesker, da styrken kun ligger på mellem 1.5 og 4.5 på Richterskalaen. Kun et enkelt dansk jordskælv har i nyere tid forårsaget mindre skader på huse.

Udenlandske jordskælv
De store ødelæggende jordskælv, som vi kender fra udlandet, måler typisk mellem 6 og 8 på Richterskalaen.

Seismisk tjeneste

Seismograferne registrerer mange forskellige typer rystelser: Store jordskælv på den anden side af kloden, lokale jordskælv, atomprøvesprængninger, eksplosioner på dansk område samt trafik og anden menneskeskabt uro i nærheden af instrumenterne.

Data analyseres
I København analyseres data, og interessante signaler skilles fra støj og rapporteres til internationale datacentre.

Ugebulletin
En gang om ugen samles registreringerne i en ugebulletin som blandt andet sendes til US Geological Survey (den Amerikanske Geologiske Undersøgelse). US Geological Survey modtager jordskælvsdata fra det meste af verden og bruger dem blandt andet til at lokalisere alle større jordskælv.

Resultatet af US Geological Survey's databearbejdelse bliver uden forsinkelse stillet til rådighed for alle interesserede.

Mange år på bagen
Den seismiske tjeneste i Danmark og Grønland har fungeret uafbrudt siden 1926. Allerede i årene 1907 til 1912 drev den danske officer E. G. Harboe dog en seismografstation på Disko-øen i Grønland.

Jordskælv og seismologi