Østgrønland fjelde er meget unge

26-03-2014

Ny forskning viser, at fjeldene i Østgrønland blev dannet for 'kun' 10 millioner år siden. De lagde efterfølgende fundamentet for, at Indlandsisen kunne blive skabt.

For 10 millioner år siden begyndte Østgrønland at rejse sig. I to store snuptag gik kæmpe områder fra at være flade sletter i havniveau til at være op imod 3,7 kilometer høje fjelde.

Det er konklusionen i to nye studier, som en international gruppe forskere fra blandt andet GEUS for nyligt har offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Global and Planetary Change.

»Fjeldene har rejst sig voldsomt hurtigt. Det første ryk opad skete for 10 millioner år siden og så igen for fem millioner år siden. Det er på den måde meget unge bjerge, hvis alder vi ikke kendte til før nu. Opdagelsen kan være med til at forklare, hvornår og hvordan Indlandsisen blev skabt,« siger seniorforsker Peter Japsen fra GEUS til videnskab.dk.

Læs artiklen på videnskab.dk: Nyt krudt til videnskabelig strid: Østgrønlands fjelde er ekstremt unge
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/nyt-krudt-til-videnskabelig-strid-ostgronlands-fjelde-er-ekstremt-unge

Kontakt:
Seniorforsker Peter Japsen, GEUS
Tlf.: 91 33 39 26
E-mail: pj@geus.dk