GEUS udgiver bog om Ilulissat Isfjord

Publiceret 28-09-2004

Ilulissat Isfjord blev naturarvsområde i sommeren 2004, og fjorden er dermed det første område af den art inden for rigsfællesskabet. GEUS udgiver nu en rigt illustreret bog om området, der sender 35 kubikkilometer isfjeld til havs hvert år.

Isfjeld med hældende vandstandsmærker
Bog om Ilulissat Isfjord

I sommeren 2004 vedtog 'The World Heritage Committee' at optage Ilulissat Isfjord på verdensarvslisten. Ilulissat Isfjord er den første lokalitet i Grønland der har fundet plads på den prestigefyldte liste, og det første naturvarvsområde inden for rigsfællesskabet. I Danmark findes tre kulturarvssteder (Kronborg, Roskilde Domkirke og runestenene ved Jelling). I anledningen af at Ilulissat Isfjord blev optaget på verdensarvslisten har Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse udarbejdet en bog om isfjorden, med bidrag fra en række eksperter.

Ilulissat Isfjords storslåede skønhed skyldes den enestående kombination af den enorme produktion af isfjelde fra gletscheren i fjordens bund og tilstedeværelsen af Isfjeldsbanken ved fjordens munding. De majestætiske isfjelde, der driver mod mundingen af fjorden og går på grund ved banken, skaber et uophørligt drama af ændrede former, farver og lyde fra de smeltende og kværnende ismasser.

Udover selve isfjorden, der hedder Kangia, omfatter verdensarvsområdet de tilgrænsende landområder og en bid af Indlandsisen. I bunden af isfjorden udmunder en isstrømmen Sermeq Kujalleq, der dræner en stor del af Indlandsisen, og som er den gletcher i Grønland der producerer flest isfjelde. På årsbasis drejer det sig om ikke mindre end 35 kubikkilometer is. Isfjorden er normalt pakket med små og store isfjelde. Om vinteren dannes der et fast dække af havis, men om sommeren er der større og mindre isfrie områder i fjorden.