Fremtidens forurening - et kig i krystalkuglen
Nye industrielle kemikalier eller ændret brug af kendte stoffer kan måske føre til uønsket forurening af grundvandet. I Danmark ønsker vi fortsat at have adgang til rent grundvand, og GEUS har derfor for Miljøstyrelsen kigget i krystalkuglen for at se, hvilke stoffer man i andre lande har fundet kan true grundvandet. Arbejdet har omfattet en søgning i den internationale litteratur og kontakt til videnscentre i Europa og USA, der arbejder med kvaliteten af grundvand, for at finde ud af, hvad man internationalt vurderer som fremtidens mulige grundvandsforureningskilder.
Fremtidige forureninger af grundvandet omfatter ikke kun nye stoffer, som man er begyndt at bruge, men kan også omfatte stoffer eller mikroorganismer, man ikke tidligere har været i stand til at måle for, eller stoffer, hvor brugen og forekomst i produkter hidtil var ukendt. De stoffer og organismer, der udgør sandsynlige fremtidige forureninger, og som man ikke undersøger for i de nationale overvågningsprogrammer, omfatter nye nedbrydningsprodukter fra pesticider, naturligt østrogen fra husdyrbesætninger, sygdomsfremkaldende virus, bakterier og encellede dyr, lægemidler og antibakterielle midler og visse syntetiske musk-produkter.
Hormoner og steroider
Indenfor de seneste 10-15 år har der været en øget interesse for at undersøge, om hormonlignende forbindelser, der kan påvirke mennesker, dyr og plantelivet, kan forurene vores grundvand. Erfaringer fra USA viser, at der er både naturligt forekommende og syntetiske hormoner til stede i vandet i små mængder. Men selvom det er små mængder, så skal fundene tages meget alvorligt, da stofferne kun behøver at være til stede i meget små mængder for at have indflydelse på levende organismers endokrine system. Det endokrine system er det system af kirtler, der bruger hormoner til at sende beskeder rundt til de indre organer. Derudover kan kombinationen af flere svage hormonlignende stoffer øge deres effekt med op til 1.000 gange.
Vi har i mange år vidst, at udbringning af gylle på markerne kan belaste vandmiljøet med næringsstoffer, men det er ikke tidligere blevet undersøgt, om hormonstoffer i husdyrgødningen også kan være en belastning. Søer og orner har en naturlig produktion af kønshormonet østrogen, som de udskiller i gyllen. Hidtil har man regnet med, at østrogenerne blev bundet til jorden eller nedbrudt. I 2006 præsenterede GEUS nye resultater, der viser, at østrogen fra udbragt gylle kan udvaskes til vandmiljøet.
På to forsøgsmarker med moræneler i Jylland blev der nedfældet gylle som en del af den almindelige landbrugsdrift. På begge marker blev det senere målt, at østrogen udvaskes til vandmiljøet i koncentrationer, der kan føre til tvekønnethed hos fisk. Op til tre og syv måneder efter udbringning blev østrogen stadig fundet i høje koncentrationer i drænvandet fra markerne. Det er første gang, at man under reelle feltforhold har påvist, at nedfældning af gylle kan være en kilde til forurening af vandmiljøet med hormonstoffer.
Naturligt forekommende giftstoffer
Mange planter, svampe og jordbakterier producerer naturlige giftstoffer og hvis disse stoffer er mobile og oveni er giftige for mennesker, udgør de en potentiel trussel for grundvandet. Mange af giftstofferne nedbrydes let og produceres kun i små mængder, så det er derfor kun de færreste naturligt forekommende giftstoffer, der kan påvirke vores vandkvalitet.
Et af de giftstoffer, der forskes i, er Ptaquilosider, som findes i bregner og er giftige for mennesker. Det er fundet i koncentrationer på 4 til 6 µg/l i prøver fra højtliggende grundvandsmagasiner. Til sammenligning er der fundet koncentrationer på op til 45 µg/l i prøver fra høje grundvandsmagasiner i Sverige.
De fleste afgrøder fra landbruget producerer ikke giftstoffer, men der er enkelte undtagelser. F.eks. producerer kartoffelplanter solanin, som er giftigt og muligvis kan nedvaskes til grundvandet.
Indenfor de seneste 10-15 år er der kommet flere genetisk modificerede afgrøder til, som har evnen til selv at producere stoffer med pesticid-lignende effekt, så man undgår at skulle sprøjte afgrøderne. De pesticid-lignende stoffer, som produceres af planterne, kan muligvis sive ned til grundvandet og skabe en ny type forurening. I det hele taget er der begrænset viden om, hvordan stoffer, der produceres af gensplejsede afgrøder, påvirker omgivelserne.