Grundvandsspejlet har "bakker og dale" der nogenlunde følger landskabets former. Under bakkerne i landskabet ligger grundvandsspejlet normalt højt, mens det ligger lavt i dalene. Grundvandet vil bevæge sig ned ad bakke fra toppene mod dalene i grundvandsspejlet. De lavtliggende områder af grundvandsspejlet finder vi i lave områder af landskabet. Her kommer grundvandet frem i åer, søer og vådområder.
Sådan forholder det sig hvis jordlagene er ens; men det er de ikke alle steder:
Aflejringer fra istiderne udgør de øverste lag i Danmark. Disse aflejringer er ofte opbyggede af skiftende lag af ler, sand og grus. Hvis vandet på vej nedad møder et lerlag, vil det samle sig på toppen og begynde at bevæge sig ud til siderne. Når lerlaget ophører, vil vandet igen give sig til at sive lodret ned. Hvis en dal i landskabet krydser lerlaget, vil grundvandet ovenpå lerlaget komme frem som kilder der løber ud af dalsiden.
Nogen steder kan dannes lokale grundvands-magasiner ovenover hoved-grundvandszonen. Det kan f.eks. ske, hvor vandet møder et skålformet lerlag på sin vej fra jordoverfladen til grundvandsspejlet. Her vil det tætte lerlag bremse vandets nedsivning, og vandet vil samles i lerskålens sand.
Strømmer vandet i grundvandszonen i lag af sand kan det blive fanget af tætte overliggende lerlag. Herved kommer grundvandet under tryk - man siger det bliver "artesisk". Hvis brøndboreren borer gennem et sådan lerlag, kan vandet nogle steder fosse op af boringen som et springvand.
Potentialekort
Når man vil vide hvordan grundvandspotentialet ser ud – det vil sige i hvilken dybde grundvandet befinder sig i 3 D – konstruerer man et potentialekort. Ved at måle grundvandsspejlets dybde i de enkelte boringer og forbinde boringer hvor grundvandet står i samme dybde, kan man beregne grundvandsspejlets hældning og konstruere et højdekort på samme måde som man kan konstruere et højdekort (topografisk kort) over et landskab. Sådan et kort kaldes et potentialekort.