Oliens Jurassic Park

For selskaberne, der producerede olie i den danske del af Nordsøen, var arbejdet begyndt at blive dagligdag. Der blev fortsat gjort nye fund, men der gik længere imellem.

En af de afgørende faktorer for, hvor meget branchen kan investere i efterforskning, er prisen på olie.

Efterhånden er de reserver af olie, som er lettest at komme til, allerede udvundet. Og trods megen god vilje til omstilling i retning af vedvarende energi er verden stadig afhængig af olie. Det betyder, at olieprisen stiger.

Det medfører, at oliefelter, som tidligere blev vurderet som for små eller for vanskelige at komme til, begynder at blive interessante. Blandt andet begynder man at lede efter olie dybere i undergrunden end tidligere.

Jo dybere, man kommer ned, jo højere er både temperaturen og trykket. Denne type olieudvinding kaldes derfor i fagsproget HPHT – High Pressure, High Temperature.

Den høje temperatur skyldes varmen fra Jordens indre, mens det høje tryk skyldes vægten af de overliggende lag.

Ifølge de klassiske lærebøger skulle den høje temperatur og det høje tryk udelukke tilstedeværelse af olie, men nye undersøgelser tyder på, at lærebøgerne skal skrives om.

For eksempel har GEUS været engageret i et projekt, der skulle afdække mulighederne for at hente olie op fra dybe lag i undergrunden i Centralgraven, som er den vestligste del af den danske del af Nordsøen.

Der har været megen efterforskning, og også indvinding af olie, i Centralgraven, men kun i de dybder, som det er almindeligt at udvinde olie fra.

I dette projekt interesserede man sig for dybder ned til 6.000 meter. Lagene i denne dybde, som tilsyneladende indeholder olie, er dannet i den geologiske periode, som kaldes Juratiden.

Derfor kaldes projektet ofte ‘Jurassic Park’ i den interne jargon – med henvisning til Steven Spielbergs science-fiction film af samme navn.

Læs også Olien gemmer sig i kalken

Kærkomne ydelser til olieindustrien

En af ændringerne efter tiltrædelsen af den første Anders Fogh Rasmussen-regering i 2001 var, at kulbrinteforskningen under energiforskningsprogrammet blev nedlagt. Dermed stod det lysende klart, at GEUS havde gjort klogt i at basere en væsentlig del af sine aktiviteter på olieområdet på forsknings- og rådgivningsopgaver for private rekvirenter.

Ud over store mængder boreprøver og omfattende viden om geologien i Nordsøen stod GEUS med laboratoriefaciliteter, der var særdeles anvendelige til at undersøge problemstillinger, der var relevante for olie- og gasindustrien. Det gjaldt ikke mindst laboratoriet til undersøgelse af borekerner, men også det såkaldte source-rock laboratorium til undersøgelse af de moderbjergarter, hvori olien og gassen i sin tid var blevet dannet.

Samtidig var de fleste selskaber begyndt at skære ned på deres forskningsafdelinger for at holde basisomkostningerne nede. Derfor var det ekstra kærkomment, at GEUS tilbød sine tjenester.