GEUS' GEOLOGISKE ARBEJDE I DANMARK 1995-2013

Efter oprettelsen af GEUS i 1995 er en samlet model for Danmarks ressourcer af grundvand er en af milepælene. Blandt de øvrige er et nyt varslingssystem for nedsivende pesticider samt forskning i metoder, der kan vride mere olie ud af kalken i Nordsøen og på den måde bidrage med milliarder til samfundsøkonomien.

Kort efter dannelsen af GEUS i 1995 kunne den unge organisation notere sin første danske milepæl. I alle årene, siden oplysninger om Danmarks grundvand første gang blev bragt på elektronisk form tilbage i 1970’erne, var databasen løbende blevet forbedret.

I 1998 indførte GEUS en state-of-the-art version af basen, kaldet Jupiter, hvor data fra 225.000 boringer var tastet ind.

Godt halvdelen af boringerne var vandboringer, mens den anden halvdel fordelte sig på råstofboringer, geotekniske og andre boringer.

To år senere blev Jupiter-basen lagt sammen med tre andre databaser. Det drejede sig dels om en database for grundvandskemi – altså oplysninger om de kemiske analyser, der blev udført på prøver af grundvand – dels om en tilsvarende database for analyser af drikkevand og endelig om en database, der rummede oplysningerne om, hvor store mængder af vand, som vandværkerne pumpede op.

Kort sagt stod GEUS med enestående gode muligheder for at se oplysninger om boringer og grundvand i sammenhæng. Det skulle der hurtigt vise sig at være god anvendelse for.

Kortlægning af grundvandet

Tilbage i 1992 havde Vandrådet, der bestod af repræsentanter for de relevante ministerier og interesseorganisationer på vandområdet, forsøgt at vurdere, hvor store ressourcer af grundvand, man havde forskellige steder i Danmark.

Rådet havde baseret sig på den tilgængelige viden om, hvor meget det regner i de forskellige egne, og hvor meget, der indvindes til drikkevand. Men GEUS vurderede, at denne type beregninger var utilstrækkelige til at opfylde samfundets krav om at have styr på en så livsvigtig ressource.

I stedet ønskede GEUS at satse på computermodeller, der kunne udnytte de mange geologiske og hydrologiske data til at skabe langt mere pålidelige skøn over, hvordan det stod til med grundvandet.