Pesticider i grundvandet

I anden halvdel af 1980’erne tog DGU’s langvarige indsats med at kortlægge det danske grundvand en ny drejning.

I stadig flere lande begyndte man at finde bekæmpelsesmidler, der havde været anvendt i landbruget, kommuner og private haver, i grundvandet. Med den intensive dyrkning var der ingen grund til at tro, at situationen skulle være bedre i Danmark. Tilmed var situationen særlig prekær, fordi den danske forsyning med drikkevand er så godt som fuldstændigt baseret på grundvand.