Forskere får mundkurv på

Efter ‘balladesagerne’ om bl.a. atomkraft, grundvands- og havforurening kom der i begyndelsen af 1980’erne øget politisk fokus på sektor-
forskningens ledelsesforhold.

For eksempel havde der været nogle sager, hvor medarbejdere i Miljøstyrelsens laboratorier (der senere blev til den selvstændige institution Danmarks Miljøundersøgelser, DMU) fik forbud mod at udtale sig offentligt.

Hovedpersonen i en af sagerne var biologen Hans Ulrik Risgaard, dengang ansat ved  Miljøstyrelsens Forureningslaboratorium. Risgaard forskede i muslinger som miljø­indikator, og på baggrund af fund af høje koncentrationer af kviksølv i blåmuslinger anbefalede han, at giftdepotet ved høfte 42 på Harboøre Tange, som rummede affald fra Cheminova, blev fjernet.

Miljøstyrelsens direktør Jens Kampmann pålagde Hans Ulrik Risgaard at ophøre med at udtale sig om sagen, men det nægtede han. Sagen fik stor opmærksomhed i medierne. På trods af, at han havde overtrådt forbuddet, blev Risgaard ikke fyret, men han valgte selv at forlade laboratoriet kort efter til fordel for en akademisk karriere ved Syddansk Universitet. Også på DGU havde medarbejdere fået advarsler og pålæg om at tie.