Kampen med Norge om Østgrønland

I 1925 planlagde Lauge Koch at fortsætte ­arbejdet med Grønlands kortlægning i Nordgrønland, men Grønlands Styrelse bad ham om i stedet at indlede en geologisk kortlægning af Østgrønland.

Baggrunden var, at Danmark og Norge var ­uenige om den nationale overhøjhed i området mellem Scoresby Sund og Besselfjord. I 1924 indgik de to lande en overenskomst, som fastslog, at Norge fortsat kunne drive fangst langs kysterne, mens Danmark kun­ne oprette en koloni ved Scoresby Sund. Men suverænitetsspørgsmålet var uløst og konflikten latent.

Under den spændte situation kortlagde Lauge Kochs ekspedition i 1926–27 kysten fra Scoresby Sund til Danmarkshavn, hvilket markerede dansk interesse og aktivitet i det omstridte område.

I Geografisk Tidsskrift beskrev Koch mødet med en norsk fangstmand, der talte det smukkeste norsk, jeg nogensinde har hørt, Bjørnsons og Ipsens norske, lettere forståeligt end hvilken som helst dansk dialekt.

Under diskussionen sagde fangstmanden:

"Jeg forstår ikke, at I danske ville vedtage traktaten."

Hertil svarede Koch: 

"Havde vi ikke den traktat, kunne vi ikke sidde fredeligt her og diskutere; så måtte vi holde militær i husene heroppe."

Østgrønlands geologi kortlægges

Der skulle gå fem år, før konflikten blev løst, og i mellemtiden fortsatte Lauge Koch den geologiske kortlægning af Østgrønlands nordlige kystområder. Nu fungerede han som forskningsleder for et internationalt team, som inkluderede geologer, geografer, hydrologer, palæontologer, biologer, zoologer og arkæologer.

I starten blev undersøgelserne foretaget på traditionel vis fra hundeslæder og motorbåde, men fra 1929 anvendte ekspeditionen skibe, og i 1931 begyndte Lauge Koch som en af de første i verden at kortlægge de enorme og øde områder fra fly, som kunne lande på åbent vand.

Lauge Kochs sejl- og motorskib

Lauge Kochs sejl- og motorskib Gustav Holm afsejler fra Trangraven i København 1932.
Foto: GEUS arkiv.

Indsatsen kulminerede under Treårsekspeditionen i 1931–34 med 110 deltagere, som var udrustede med to skibe, der medførte Heinkel hydroplaner. I disse år fik Lauge Koch imidlertid andet at se til – for striden med Norge om Østgrønland nærmede sig sin kulmination.

Læs også Faglig strid ender i Højesteret

Suverænitet over Grønland

I 1931 besatte en norsk ekspedition ledet af fangstmanden Hallvard Devold det omstridte område mellem Scoresby Sund og Bessel Fjord i Østgrønland. De kaldte området Eirik Raudes Land med henvisning til den første nordbo Erik den Røde.

Det fik øjeblikkeligt den danske regering til at indklage Norge for Den Internationale Domstol i Haag, hvor Danmark krævede ubetinget suverænitet over hele Grønland med støtte fra inuitternes repræsentanter i de to grønlandske landsråd. Sagen var højt profileret politisk og blev fulgt tæt af statsminister Thorvald Stauning.

Den danske delegation inkluderede de store gamle opdagelsesrejsende Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen samt Lauge Koch, som havde statsministerens øre og respekt. Faktisk i en sådan grad, at Koch skrev flere af Staunings taler om sagen.

Sagen blev afsluttet den 5. april 1933, hvor domstolen tildelte Danmark suveræniteten over hele Grønland.

Skepsis overfor kortlægning fra fly

Mange af samtidens geologer var skeptiske overfor kortlægning fra fly, men Grønland er perfekt til formålet, fordi fjeldene står nøgne.

Tilmed har Østgrønland dybe fjorde, som giver fremragende tværsnit gennem bjergkæderne, hvor man kan ­se lagdelingen og udlede, hvordan bjergene blev dannet.

I dag er fly og helikoptere uundværlige for geologer verden over, og mange typer observationer fra luften er almindelig praksis.